Synes det går ud over samlivet...
Min mand har altid røget, dog var betingelsen da vi flyttede sammen for 3 år siden at han ikke røg indenfor, det har han accepteret og har aldrig røget inde...
Vores datter har astmatisk bronkitis, så nu er det slet ik til diskution...
Men jeg synes det går ud over vores sexliv, selvom der bliver børstet tænder så kommer der stadig den der "varme" klamme onde nede fra lungerne og ud...
Synes det er træls og det hæmmer os... Hvis vi f.eks. skal ha sex, så kræver det ordenlig vask af hænder, tandbørstning og det der mundskyl....
Jeg er total anti-ryger, tror det stammer tilbage fra min barndom hvor mine forældre begge røg, måske har jeg bare fået nok?
Fået nok af at alting lugtede surt, end tøj, ting og sengetøj....
Jeg kan slet ik ha det... Bare min mand kører til bageren og ryger ud af vinduet med åbent vindue og det står åbent mens han er inde ved bageren, jeg kan lugte det med det samme...
Hans mor har iltapparat 24-7 og hans søster har fæle hosteanfald osv... Tænker bare "Hallo.... Du ender sådan der, hvorfor stopper du ik?"
Skal jeg bare håbe han en dag stopper, eller er der nogen der har nogen råd til hvordan man kan lokke ham på den "anden side"?
Eller skal jeg give op?
Som jeg plejer og sige "Vi har valgtden største livsforsikring, ryg du bare"... Men mener det jo slet ikke... Vil jo hellere have ham end han kan risikere og dø..
Vores datter har astmatisk bronkitis, så nu er det slet ik til diskution...
Men jeg synes det går ud over vores sexliv, selvom der bliver børstet tænder så kommer der stadig den der "varme" klamme onde nede fra lungerne og ud...
Synes det er træls og det hæmmer os... Hvis vi f.eks. skal ha sex, så kræver det ordenlig vask af hænder, tandbørstning og det der mundskyl....
Jeg er total anti-ryger, tror det stammer tilbage fra min barndom hvor mine forældre begge røg, måske har jeg bare fået nok?
Fået nok af at alting lugtede surt, end tøj, ting og sengetøj....
Jeg kan slet ik ha det... Bare min mand kører til bageren og ryger ud af vinduet med åbent vindue og det står åbent mens han er inde ved bageren, jeg kan lugte det med det samme...
Hans mor har iltapparat 24-7 og hans søster har fæle hosteanfald osv... Tænker bare "Hallo.... Du ender sådan der, hvorfor stopper du ik?"
Skal jeg bare håbe han en dag stopper, eller er der nogen der har nogen råd til hvordan man kan lokke ham på den "anden side"?
Eller skal jeg give op?
Som jeg plejer og sige "Vi har valgtden største livsforsikring, ryg du bare"... Men mener det jo slet ikke... Vil jo hellere have ham end han kan risikere og dø..
Kommentarer
Alle - også din mand - ved udmærket, at der simpelt hen ikke kan siges noget pænt om rygning, men nogen gange kan man også gå over i den anden grøft.
Hvad ligger der til grund for, at du godt før har kunnet acceptere det, og endda så meget, at du har villet have ham som mand og far til dit barn, og nu kan du ikke mere??
Umiddelbart vil jeg tro, der er nogle andre problemer i jeres forhold, som du prøver at kanalisere over på den rygning.
Du skriver ikke noget om, at du har udviklet yderligere allergi f.eks., men udelukkende at du ikke kan lide lugten, men sådan har han jo altid lugtet, og det er så hans "duft". Nogle gange kan man også blive for sart, og jeg kan godt forstå, at det går ud over jeres samliv, hvis han nærmest skal steriliseres, før han nærmer sig dig.
Faktisk er der som sådan heller ikke nogen "lov" om, at han vil dø før dig, fordi han ryger. Statistisk set, jo, men statistik kan man altså ikke bruge til noget i enkelttilfælde.
Nu er jeg selv ryger og ser det selvfølgeligt ud fra den vinkel.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor du vil forandre din mand. Hvorfor er dine behov for, at han skal lade være med at ryge, vigtigere eller mere rigtige, end hans behov for at ryge? Hvad nu hvis han blandede sig i noget, som du har behov for? Eller hvis han ville lave om på dig? Hvordan ville du reagere på det?
Jeg har det sådan, at hvis nogen vil bestemme over mig, så ryger jeg lige over i den anden grøft. Ingen skal true, manipulere eller styre mit liv. Det kan godt være, at mine valg i bund og grund er usunde og uhensigtsmæssige for mig selv - men det er mine valg og jeg tager selv konsekvenserne af dem. Jeg tager f.eks. hensyn til andre, når jeg ryger - men der er ikke 10 vilde heste, der får mig til at holde op, før jeg en dag måske selv føler, at jeg er parat og motiveret. Tvinger nogen mig ud i et valg omkring noget, så bliver de selv valgt fra. Ikke nødvendigvis fordi rygningen f.eks. ville være vigtigere for mig, men fordi ingen skal tvinge mig til at vælge. Vi kan tale sammen om tingene, men jeg vil ikke finde mig i at blive stillet over for ultimatumer.
Enhver blivende forandring er nødt til at komme indefra. Jeg tror ikke på, at man får noget godt resultat ud af at ville påtvinge andre noget. Man kan højst gøre livet surt for dem og det er vel ikke det man ønsker? Men man kan vælge for sig selv. Hvilket vil sige, at du jo kan vælge, om du kan og vil leve sammen med din mand på de vilkår. Du vidste, at han røg og han har overholdt aftalen om ikke at ryge indendørs. Ligesom din mand må vælge, om han kan og vil leve med din kritik eller om han vil risikere Jeres forhold p.g.a. sin rygning. Men man kan ikke lave om på hinanden.
Hilsen Helene
Jeg vil ikke tvinge ham til at stoppe, slet ikke..... Men kunne være dejligt hvis nogen kendte nogle "kvinde-list-tricks"
Ja han røg som sagt fra starten af... Jamen I starten "sterealiserede" han sig selv inden der sku ske noget sjov og ballade.... Det er nok sådan man gør i starten "Gør sig til" ? Ligesom jeg kan bruge laaang tid på badeværelset hvis vi rigtig skal hygge os om aftenen....
-Men han er måske bare blevet magelig efter vi er blevet gift?
Ligesom han har taget 17 kg på siden vi fik barn sammen.... Måske føler han bare at "Nu er jeg gift og behøver ik gøre noget ud af mig selv længere"...
I havde ret tøser... Det er nok i virkeligheden sådan noget som det der ligger bag???
Kom til at sidde og tænke over det da jeg bare skrev....
Men - jeg vil da foreslå dig, at du med helt klare ord - dvs. uden at pakke ind - fortæller din mand, at du er ked af, at han er blevet så lad i jeres forhold, at du ikke synes om, at han har taget så mange kilo på, at du ganske enkelt savner jeres nærhed og "forberedelser" til samliv, som I havde før. Det er så det, I skal tage jer en god snak om.
Jeg kan så undre mig over, at du føler behov for ”laaang” tid i badeværelset før en hyggeaften; måske du også skulle give plads til lidt impulsivitet, men sådan er vi så forskellige, og hvis din mand ellers har – eller har haft – det på samme måde, så er det jo ikke der, jeres problem er.
Mænd og kvinder er forskellige – og mænd har altså svært ved at forstå en ”halvkvædet vise” eller at en samtale om et emne i øvrigt skal handle om noget helt andet, end det man rent faktisk siger. Kvinder kan sagtens få en hel masse ud af, hvad der ikke bliver sagt – hvilket i øvrigt meget ofte fører til misforståelser, men det er en anden snak - hvorimod mænd faktisk foretrækker at tingene bliver sagt direkte; de er ikke til gættekonkurrencer om, hvad man i grunden har ment.
I øvrigt mht. rygning, så er kvindelisten vel egentlig det, Helene skrev; netop at du respekterer hans ønsker og ikke bliver ved med at ”slå ham i hovedet” med det, men ganske enkelt ignorer det så meget som muligt. Så kan det da være, han på et tidspunkt kommer frem til, at han vil stoppe, men så er han også selv helt overbevist om, at det er ham selv, der har truffet beslutningen, og ikke noget, du presser ned over ham.
nu 1½ år efter er hun stadig røgfri men en helt anden person deprimeret og nærmest kuet (jeg skal lige understrege at hun er velbegavet) men sønnerne er glade når de kommer hjem og roser faderen ,- de vandt men hvad fik de ????
Det er (for mig) en gyser fra virkelighedens verden, du fortæller.
I en magtkamp er der virkeligt ingen vindere. Det kan have uforudsigelige konsekvenser at prøve at lave om på andre og påtvinge andre sine egne ønsker og behov.
P.S.: For øvrigt har undersøgelser vist, at mange mennesker ryger i stedet for at tage nervemedicin. Ligeledes er der nogle læger, der siger, at man aldrig må give antabus uden samtidigt at give antidepressiv medicin. Der er altid en psykisk faktor og en årsag til, at vi har de afhængigheder, vi har.
Hilsen Helene
Så er spændt på hva det giver af udslag
En bog om rygeafvænning, antager jeg?
Det bliver jo spændende :-)
Hilsen Helene