Ringe service i sundhedsvæsenet
Hej alle
Jeg har for kort tid siden været indlagt på et sygehus for hjerteproblemer. Jeg fik en meget venlig, omsorgsfuld og formodentlig også kompetent behandling. Men i selve forløbet og det efterfølgende forløb hos den praktiserende læge har der været mange ting, jeg har undret mig over.
Jeg er overbevist om, at de på sygehuset er meget dygtige på deres felt, og de er også meget omhyggelige. Men det er, som om de behandler mig efter en manual. De behandler ikke mit problem, set i lyset af min individuelle situation. Og behandlingen har udelukkende til formål at fjerne symptomer. Det handler ikke om at finde og eliminere årsagen til sygdomsproblemet.
Jeg finder det absurd at blive ved med at tage stadig mere og mere medicin – medicin, som har bivirkninger, og som fører til nye sygdomme, som for eksempel diabetes og forhøjet kolesterol, som så kræver endnu mere medicin.
Det er ikke ualmindeligt, at folk får 10-12 forskellige slags medicin. Jeg får for tiden 4 slags medicin, og jeg frygter, at jeg vil blive overtalt til at tage endnu flere slags.
Nogle af de ting, der har givet anledning til undren:
1. Mit totalkolesterol er steget fra 4,3 til 5,8 i løbet af få år, trods samme livsstil. Jeg mener ikke, at problemet kan skyldes min kost, men muligvis min medicin, da det står angivet i produktresuméet for medicinen (Centyl), at den kan give problemer med blodets fedt.
En sygeplejerske begyndte dog straks at vejlede mig om, hvordan jeg skal spise for at nedsætte kolesterolet. Hun sagde blandt andet, at jeg skulle begrænse mit indtag af fedt fra dyr. Jeg fortalte hende, at jeg stort set er vegetar, men hun fortsatte bare foredraget. Jeg finder det underligt, at rådgivning om kolesterol ikke er individuelt tilpasset. Det var, som om sygeplejersken bare læste op af en manual.
Jeg fik dog ikke at vide – således som jeg ofte tidligere har fået det – at jeg skulle holde op med at ryge. Eftersom jeg aldrig har røget, så forekommer det råd jo temmelig absurd. Men det råd kom trods alt ikke
)
2. Jeg skulle sættes i blodpropforebyggende behandling. Ingen spurgte mig ud om min kost. Da jeg kom hjem, kunne jeg læse mig til, at man skal kontakte lægen, hvis man overvejer at begynde at spise vegetarisk. Men jeg har spist (stort set) vegetarisk hele tiden. Hvorfor interesserer de sig ikke for det?
3. Efter hjemkomsten fra sygehuset har min praktiserende læge skullet kontrollere den blodpropforebyggende behandling. Derfor har jeg haft kontakt med hende adskillige gange, men dog især med sygeplejersken, som er ansat i lægens praksis, og som er den, der tager blodprøverne.
Jeg undrer mig meget over den ringe service hos den praktiserende læge. For eksempel har INGEN i den pågældende lægepraksis spurgt til mit velbefindende, efter at jeg er kommet hjem fra sygehuset. Man kunne da godt have forventet en høflig og deltagende forespørgsel a la ”Var det en barsk omgang?” eller ”Hvordan går det så nu?” Men nej, ingenting! Der tales kun praktisk om blodprøvetagning og dosisregulering.
Desuden er det meget vanskeligt at komme igennem pr. telefon til min læge. Det problem plejer jeg at løse ved udelukkende at kommunikere med lægen over Internettet. Men i forbindelse med disse blodprøver har det været vigtigt, at jeg fik resultaterne af prøverne så hurtigt som muligt, når de forelå. Min læge er nogle gange to dage om at besvare en e-mail, så den metode dur ikke. Derfor har jeg været nødt til at kontakte lægen telefonisk. Og det har været meget svært. Jeg undrer mig over, at den praktiserende læge ikke kan være lidt mere fleksibel og serviceminded og selv tage kontakt til mig, når resultaterne foreligger. Hun har tilsyneladende den holdning, at hvis folk ikke selv gider ringe og høre, hvad resultatet af en undersøgelse er, så må de selv om det, og så kan de sejle deres egen sø!
Det betyder, at jeg skal bruge en masse tid ved telefonen, for nogle gange kan jeg ikke komme igennnem, og andre gange lykkes det, men så har de ikke fået resultatet endnu. Det ville være meget bedre, hvis lægen bare kontaktede mig, når hun havde resultatet, men næh, nej, det skal ikke være for let athave helbredsproblemer!
Det var bare et par hjertesuk!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har for kort tid siden været indlagt på et sygehus for hjerteproblemer. Jeg fik en meget venlig, omsorgsfuld og formodentlig også kompetent behandling. Men i selve forløbet og det efterfølgende forløb hos den praktiserende læge har der været mange ting, jeg har undret mig over.
Jeg er overbevist om, at de på sygehuset er meget dygtige på deres felt, og de er også meget omhyggelige. Men det er, som om de behandler mig efter en manual. De behandler ikke mit problem, set i lyset af min individuelle situation. Og behandlingen har udelukkende til formål at fjerne symptomer. Det handler ikke om at finde og eliminere årsagen til sygdomsproblemet.
Jeg finder det absurd at blive ved med at tage stadig mere og mere medicin – medicin, som har bivirkninger, og som fører til nye sygdomme, som for eksempel diabetes og forhøjet kolesterol, som så kræver endnu mere medicin.
Det er ikke ualmindeligt, at folk får 10-12 forskellige slags medicin. Jeg får for tiden 4 slags medicin, og jeg frygter, at jeg vil blive overtalt til at tage endnu flere slags.
Nogle af de ting, der har givet anledning til undren:
1. Mit totalkolesterol er steget fra 4,3 til 5,8 i løbet af få år, trods samme livsstil. Jeg mener ikke, at problemet kan skyldes min kost, men muligvis min medicin, da det står angivet i produktresuméet for medicinen (Centyl), at den kan give problemer med blodets fedt.
En sygeplejerske begyndte dog straks at vejlede mig om, hvordan jeg skal spise for at nedsætte kolesterolet. Hun sagde blandt andet, at jeg skulle begrænse mit indtag af fedt fra dyr. Jeg fortalte hende, at jeg stort set er vegetar, men hun fortsatte bare foredraget. Jeg finder det underligt, at rådgivning om kolesterol ikke er individuelt tilpasset. Det var, som om sygeplejersken bare læste op af en manual.
Jeg fik dog ikke at vide – således som jeg ofte tidligere har fået det – at jeg skulle holde op med at ryge. Eftersom jeg aldrig har røget, så forekommer det råd jo temmelig absurd. Men det råd kom trods alt ikke
)2. Jeg skulle sættes i blodpropforebyggende behandling. Ingen spurgte mig ud om min kost. Da jeg kom hjem, kunne jeg læse mig til, at man skal kontakte lægen, hvis man overvejer at begynde at spise vegetarisk. Men jeg har spist (stort set) vegetarisk hele tiden. Hvorfor interesserer de sig ikke for det?
3. Efter hjemkomsten fra sygehuset har min praktiserende læge skullet kontrollere den blodpropforebyggende behandling. Derfor har jeg haft kontakt med hende adskillige gange, men dog især med sygeplejersken, som er ansat i lægens praksis, og som er den, der tager blodprøverne.
Jeg undrer mig meget over den ringe service hos den praktiserende læge. For eksempel har INGEN i den pågældende lægepraksis spurgt til mit velbefindende, efter at jeg er kommet hjem fra sygehuset. Man kunne da godt have forventet en høflig og deltagende forespørgsel a la ”Var det en barsk omgang?” eller ”Hvordan går det så nu?” Men nej, ingenting! Der tales kun praktisk om blodprøvetagning og dosisregulering.
Desuden er det meget vanskeligt at komme igennem pr. telefon til min læge. Det problem plejer jeg at løse ved udelukkende at kommunikere med lægen over Internettet. Men i forbindelse med disse blodprøver har det været vigtigt, at jeg fik resultaterne af prøverne så hurtigt som muligt, når de forelå. Min læge er nogle gange to dage om at besvare en e-mail, så den metode dur ikke. Derfor har jeg været nødt til at kontakte lægen telefonisk. Og det har været meget svært. Jeg undrer mig over, at den praktiserende læge ikke kan være lidt mere fleksibel og serviceminded og selv tage kontakt til mig, når resultaterne foreligger. Hun har tilsyneladende den holdning, at hvis folk ikke selv gider ringe og høre, hvad resultatet af en undersøgelse er, så må de selv om det, og så kan de sejle deres egen sø!
Det betyder, at jeg skal bruge en masse tid ved telefonen, for nogle gange kan jeg ikke komme igennnem, og andre gange lykkes det, men så har de ikke fået resultatet endnu. Det ville være meget bedre, hvis lægen bare kontaktede mig, når hun havde resultatet, men næh, nej, det skal ikke være for let athave helbredsproblemer!
Det var bare et par hjertesuk!
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
Jeg håber du har fået det bedre efter din indlæggelse.
Jeg er enig med dig i at det er absurt at skulle indtage mere og mere medicin, og så skulle have anden medicin for at begrænse bivirkningerne.
Jeg har ikke været obs på det du skrev om Centyl, så kan jeg godt forstå min bl. prøve viser højere tal.
Det var dog ufattelig at hun ikke reagerede på at du var vegetar.
Det er da en ualmindelig vigtig detalje at være obs på indtaget af mørkegrønne grøntsager eller K-vitamin holdige madvarer,samt kosttilskud der indeholder A-E-K-Vitamin.
Jeg må da sige at jeg er rystet over de ikke har reageret på dit udsagn om du lever på vegetarkost.
Jeg havde skiftet læge omgående hvis jeg havde fået denne behandling.
Det behøver ikke nødvendigvis være lægen der ringer med besked, men sygeplejersken der vejleder efter lægens vurdering.
Det aldeles uartig at man behandler et menneske der skal ændre dosis efter blodprøve på denne måde, selvfølgelig skal de give dig den service at ringe til dig når de har svaret.Især når der er så svært at komme igennem til klinikken, kan du ikke snakke med sygeplejersken om at hun vil ligge svaret i en mail til dig?
Jeg vil foreslå dig at du tager kontakt til den afdeling du har været indlagt på og taler med den læge der ordinerede præperatet, om problemet og får at vide hvilken risici du har ved din læges holdning.
Jeg kunne forestille mig at du skal på sygehuset og få taget den blodprøve, så du kan få svaret når det foreligger.
Jeg håber du får en afklaring på nogle af dine hjertesuk.
Mange hjertelige hilsner
Rita
Det var så ikke mig, men det kunne det sagtens have været.
Og så alligevel en lille lysstråle. Min svigermor, som var syg hele sommeren uden nogen ville gøre noget særligt, blev endelig undersøgt og det blev konstateret, hvad der var i vejen.
Tænk, overlægen ringede fra sygehuset for at høre til hende. Han må være en engel, der har forvildet sig herned.
Tak for jeres reaktion. Jo, tak, jeg har det faktisk udmærket. Det, der bekymrer mig, er mere mine fremtidsudsigter.
Jeg har faktisk haft planer om at skifte praktiserende læge i flere år, men da den læge, som jeg gerne vil skifte til, har lukket for tilgang, har jeg set tiden an i forventning om, at der på et tidspunkt bliver åben for tilgang.
Og efterhånden havde jeg faktisk fundet en ”modus vivendi”, der fungerede i forhold til min nuværende læge. Jeg skulle indtil for nylig blot have taget blodprøver i forbindelse med min blodtryksbehandling, og det kunne udmærket klares, blot ved kontakt med sygeplejersken, som er sød og omhyggelig, og så e-mail-kontakt med lægen. Sygeplejersken plejer at anbefale mig at skrive en e-mail til lægen, straks efter at jeg er kommet hjem fra blodprøvetagningen for at bede om at få resultatet tilsendt pr. e-mail. Da lægen som regel tager et par dage om at besvare en e-mail ,og det normalt varer et par dage, inden resultatet af blodprøverne foreligger, plejer den ordning at fungere fint. Men jeg får ingen resultater, hvis jeg ikke selv er opsøgende.
Men i forbindelse med disse INR-prøver, som jeg får taget meget tit for tiden, er det vigtigt, at jeg får resultatet så hurtigt som muligt, og derfor er jeg blevet rådet til at ringe.
Engang skulle jeg udfylde et skema med blodtryksmålinger for tre dage og aflevere det til lægen. Efter afleveringen ventede jeg på en reaktion fra lægen, men der kom aldrig nogen. Det var, før jeg lærte systemet at kende ;o) Jeg gik ud fra, at hun syntes, at mit blodtryk var o.k., eftersom hun ikke reagerede, men sådan var det ikke! Ved næste kontakt et halvt års tid senere sagde lægen bebrejdende, at jeg åbenbart ikke var interesseret i et få et normalt blodtryk, eftersom jeg bare havde afleveret skemaet uden at henvende mig igen for at få noget rådgivning!
Ja, det er skørt, men jeg tager det som en oplevelse og håber, at jeg snart får mulighed for at skifte læge.
Angående sygehuset, så synes jeg også, at det er mærkeligt, at de ikke interesserer sig for mine kostvaner. Jeg fik en brochure, der orienterede mig om, at det er vigtigt at jeg har et stabilt indtag af K-vitamin, og det mener jeg også, at jeg har. Men det er stabilt på et højt niveau af K-vitamin selvfølgelig, når jeg spiser mange grønsager. Jeg spiser ikke broccoli, grønkål, avokado, rosenkål eller spinat mere, men bortset fra det er jeg ikke interesseret i at begynde at spise usundt.
Sygehuset har indkaldt mig til en grundig undersøgelse af mit hjertes tilstand, som vil finde sted snarest. Jeg regner med, at der bliver mulighed for at stille en hel masse spørgsmål ved den lejlighed. Det er jo en fordel, at jeg kan forberede spørgsmålene hjemmefra. Da jeg lå på sygehuset, var jeg hele tiden omtåget af forskellige slags medicin, og derfor havde jeg lidt svært ved at få stillet de vigtige spørgsmål, og desuden problemer med at få orienteret lægerne om de ting, det var vigtige at tage hensyn til.
Mange hilsner
Kameliadamen
Man føler sig så alene, jeg forstår dig godt. Med hensyn til det skema, du skulle aflevere, det samme gjorde jeg til min læge og jeg har intet hørt. Så jeg troede da også, det kunne gå an, men nu er jeg kommet i tvivl.
De har sikkert så travlt, så der ikke er tid til noget.
Jeg håber for dig du kan få svar på dine spørgsmål på sygehuset.
Mange venlige tanker fra persille1
Hvis jeg var dig, ville jeg spørge lægen, om dit blodtryk var o.k. Du kan jo bare sige det, som det er, nemlig at du fik den opfattelse, at det var o.k., når lægen ikke reagerede, men at du nu er kommet i tvivl.
Jeg tror faktisk, at den opfattelse, at patienterne selv skal være opsøgende, hvis de vil have respons på sådan et skema, er meget almindelig. Og desværre er vi jo nogle stykker af den gammeldags type, som ikke bryder sig om at forstyrre lægen unødigt. Men så får vi bare ikke hjælp.
Jeg følte mig meget utilpas i den sag med skemaet, fordi lægen talte ned til mig. Hun gav udtryk for, at jeg havde opført mig uansvarligt, fordi jeg ikke havde henvendt mig, efter at jeg havde afleveret skemaet. Jeg havde afleveret skemaet til lægesekretæren. Jeg skulle selvfølgelig have spurgt lægesekretæren, hvordan jeg herefter skulle forholde mig, men hendes telefon ringede i det samme. Derfor tog hun bare imod skemaet, og der var ikke lejlighed til at tale mere med hende.
Og jeg har indtil for nylig opfattet det sådan, at der nok var en rimelig grund til, at læger opførte sig sådan, dvs. sådan lidt efter devisen: Ingen arme – ingen kager!”, men så var jeg på apoteket for nylig, og dér blev jeg forbløffet over de ansattes vilje til at hjælpe, ved f.eks. at tjekke i databasen om to typer medicin kan forenes uden problemer. De er kort sagt meget service-mindede. Og så var det, at jeg tænkte en for mig fuldstændig uhørt tanke:
Hvorfor i alverden er praktiserende læger ikke service-mindede?
Jeg tror absolut ikke, at det har noget med travlhed at gøre, for jeg tror, at lægerne ville spare tid ved at være mere villige til at yde service, og hvorfor ikke lige sige et par omsorgsfulde ord i ny og næ? Det ville betyde meget for tillidsforholdet mellem patient og læge, og derfor ville det på langt sigt spare tid.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg vil give dig helt ret i, der kunne spares tid, hvis lægerne gav sig en smule mere tid til den enkelte patient.
Men får de ikke penge for hver konsultation.
Jo flere, der går igennem, jo flere penge til lægen. Jeg mener systemet er forkert. Lægen skal tjene penge, hvilket jeg godt kan forstå, men de, der laver de aftaler om betalingen og tiden glemmer, at så hurtigt kan ingen mennesker stille en diagnose, og derfor render folk der igen og igen.
På den måde bliver det langt dyrere, men det tænkes der ikke på.
Jeg kan jo bare se, hvor mange gange min svigermor måtte tilkalde lægevagten og selv rende hos lægen. Hele sommeren gik før hun blev undersøgt forsvarligt. Og syg, det var hun.
Da lægen endelig sendte hende på sygehuset skete der heller ikke noget, før længe efter.
Det må da være billigere, at undersøge ordentligt første gang. Men de mangler læger, der kan klare de undersøgelser. Der er mangel på specialister, desværre.
Jeg kan huske i gamle dage, da fulgtes unge læger med ældre læger, for at lære. Jeg kan også huske, da de lavede uddannelsen om, og ikke til det bedre.
Der blev klaget en del over det, men lige meget hjalp det. Der blev ikke lyttet til de erfarne. Når vi er væk, går det galt, sagde en del ældre overlæger.
Mit blodtryk er for højt, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal få det ned.
Samtidig køres der så mange skræk kampagner, så nervøs bliver man jo.
Det faldt efter jeg begyndte på rødbedesaft, men er nu steget igen.
Jeg har faktisk givet op. For hvilken medicin kan jeg tåle. Og hvad skal lægen også gøre. Men jeg ville gerne have en stille og rolig snak om det hele.
Min læge taler dog ikke ned til mig. Hun er meget venlig, men jeg får alligevel ikke sagt, hvad jeg gerne ville, for jeg har det hængende over hovedet, skynd dig, skynd dig.
Du har fuldstændig ret. Der er noget galt med lægernes aflønningssystem, men det har vi jo tidligere debatteret.
Min læge plejede at stille sig hen i døren, når jeg havde været der i fem minutter, som tegn til, at audiensen var forbi! Og jeg er desværre så autoritært opdraget, at jeg finder mig i den slags metoder.
Men jeg syntes, at min forholdsvis nye vane med kun at kontakte min læge pr. e-mail var en god løsning. Lægen kan nemlig vanskelig affeje et skriftligt spørgsmål. Det var sådan, at det lykkedes mig at få lægen til at udskrive kalium til mig, efter at jeg i flere år havde gået og købt kalium i en helsekost, men alligevel hele tiden kom i underskud med det.
Og selvfølgelig ville det være billigere for sundhedsvæsenet og dermed også for skatteborgerne, hvis folk blev undersøgt ordentligt den første gang, de henvender sig med et problem.
Hvad angår dit blodtryk, så er det træls, at rødbedesaft ikke virker mere. Hvad med andre naturlige metoder? Jeg tænker på nogle af de råd, som Carsten Vagn-Hansen giver. Så vidt jeg ved, har du afprøvet bladselleri, og rabarber er det jo ikke lige sæson for nu
Rabarbers blodtrykssænkende virkning har jeg dog ikke fra Carsten Vagn-Hansen. Det er min egen opfindelse, som jeg har fået bekræftet ved at kigge på engelsksprogede Internetsider.
Men som du kan se, har jeg en debat med Niels angående D-vitamin under ”Blod og hjerte”, og så vidt jeg kan se, hjælper D-vitamin, i hvert fald på mit blodtryk. Lige nu tør jeg bare ikke helt køre på med D-vitamin, fordi jeg får vanddrivende medicin. Får du vanddrivende medicin, altså Centyl?
Men der er andre muligheder, f.eks. magnesium, C-vitamin, Q10 og arginin.
Mit blodtryk steg, fordi jeg var nødt til at droppe Q10, og fordi jeg var nødt til at droppe min vitaminpille, Omnix, fordi den indeholder for store mængder af A, E og C, som ikke kan forenes med min nye medicin, Marevan. Men nu er blodtrykket så nogenlunde blevet normalt igen, formodentlig på grund af D-vitamin og magnesium.
Det må være muligt at finde et eller andet, der dur.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har igen oplevet et af disse mærkelige eksempler på dårlig service hos min læge. Og nu vil I selvfølgelig spørge, hvorfor i alverden jeg ikke skifter læge. Men for det første har den læge, som jeg har planlagt at skifte til for tiden lukket for tilgang af nye patienter, og for det andet tror jeg, at det er et generelt fænomen, at praktiserende læger ikke mener, at det kan være deres job at give den bedst mulige service. Set fra deres side skal det ikke gøres nemmere for folk at have et helbredsproblem.
Nå, men sagen drejer sig om, at jeg skulle have taget blodprøver i forbindelse med min blodtryksbehandling. I flere år har det især været kalium-niveauet, der har været problemer med, så jeg havde bestilt tid til at få undersøgt kalium, samt hvad lægen ellers mente var nødvendigt.
Sygeplejersken, der tog blodprøven, var sød og venlig. Hun rådede mig som sædvanlig til at kontakte lægen via internettet for at få svar på undersøgelsen. Hvis man ikke selv gør noget for at få oplyst resultatet, får man nemlig ingenting at vide!
Derfor kontaktede jeg lægen, og jeg bad hende i min mail specifikt om at få en kopi af resultaterne. Det er jeg begyndt at gøre for adskillige år siden, efter at jeg to gange har oplevet, at tidligere læger har fortiet blodprøveværdier, der var unormale (jern og kalium) – begge gange med katastrofale følger. Disse oplevelser lærte mig, at tillid er godt, men kontrol er bedre!
Lægen sendte mig da også en kopi af alle måleresultater. Og mit kaliumtal var fint, heldigvis. Men der var ca. 25 måleresultater, og 3 af dem var unormale. Selvfølgelig kan man slå op på www.sundhed.dk og læse om disse blodprøver og hvad det kan betyde, når der måles unormale værdier. Men jeg er jo ikke læge, og jeg har ingen erfaring med disse blodprøveværdier (ud over kalium, som jeg efterhånden er ekspert i).
Jeg var selvfølgelig nødt til at skrive til hende igen og bede om information om, hvad de skæve tal skyldes i mit tilfælde, samt rådgivning om, hvad der skal gøres. Og lægen svarede da også pænt og fyldestgørende.
Jeg undrer mig bare over, at lægen ikke af sig selv giver den nødvendige information. Det er da mere tidskrævende for lægen at skulle skrive 2 mails end 1 mail. Jeg gad vide, om forklaringen er den enkle, at lægen får en betaling pr. patientkontakt? Hvis hun kan dele en besked op i to mails, så får hun vel flere penge?
Under alle omstændigheder er det ringe service. Det må vel være, fordi der er lægemangel, at lægerne kan tillade sig den slags. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde en læge, der var som min tandlæge: altid venlig, kompetent og serviceminded. Nu har jeg haft den tandlæge i 40 år, og han må jo snart være gammel. Jeg gruer for at skulle skifte, når han gå på pension. Bare jeg kunne finde en læge af den type.
Det var bare et hjertesuk.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg sidder lige og kigger lidt igennem og findet dit indlæg fra juni måned.
Meget pudsigt, det med tandlægen. Jeg har haft den samme tandlæge i godt 30 år. Dygtig, omhyggelig, altid parat til en forklaring, hvis der er noget.
Jeg kan tale med ham om ting, det ikke direkte har med tænderne at gøre.
Jeg føler han mener jeg er et menneske med tanker og følelser.
Han er også ved at blive en ældre mand. Jeg er virkelig bange for, hvis han stopper. Og det gør han jo på et tidspunkt.
Hvor jeg savner den følelse hos min læge. Jeg genkender din beskrivelse af forløbet. Det koster da så lidt, at sige et par ord. Det ville give en bedre følelse, til gavn for helbredet.
Jeg tror slet ikke de sparer tid ved at være hurtige, tværtimod.
Du har ret, de burde være lidt mere serviceminded. De modtager jo en pæn betaling fra samfundet.
Jeg bryder mig ikke rigtig om den måde vores sundhedsvæsen fungerer på. Men det mærker man først, når man har brug for det.
Ja, det koster så lidt at sige et par venlige og omsorgsfulde ord. Og egentlig er det ganske almindelig høflighed at spørge til, hvordan en person har det, umiddelbart efter en sygehusindlæggelse – en almindelig civiliseret opførsel, som nogle læger bare har glemt!
Jeg tror, at disse læger forestiller sig, at en sådan venlig forespørgsel vil gøre patienten alt for fokuseret på sygdom, eller måske at en venlig forespørgsel vil tage for meget tid. Men jeg tror faktisk, som du også skriver, at almindelig venlig og høflig opførsel fra lægens side vil spare tid i det lange løb, fordi patienten føler sig behandlet som et menneske!
Nu har jeg omsider fået skiftet læge. Og når jeg tænker på, hvad der var den vigtigste grund til lægeskiftet, så er det ikke vanskelighederne med at få vigtige informationer ud af lægen. Jeg er jo faktisk rask nok, og jeg har jo tid nok til at skrive flere mails til lægen for at få den information, jeg behøver.
Nej, det der vejede tungest, og som fik mig til at sørge for at få skiftet læge, var tanken om, at jeg igen kan blive syg og hjælpeløs. Jeg gyser ved tanken om, hvordan det er at blive mødt med kulde og uvenlighed i den situation. Og man kan jo også blive så syg, at man ikke magter alle disse komplikationer med at skrive mange mails.
Nu håber jeg, at min nye læge er af samme type som min gamle tandlæge: venlig, omhyggelig og kompetent ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen