Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Mørk RUNDT om øjene

Redigeret 6 januar, 2010, 09:56 i Åben debat om øjne
Hej alle,

Jeg kan fortælle jer, at jeg er en dreng på 15 år, snart 16.

Jeg har her på det sidste undret mig over hvorfor jeg er så mørk rundt om mine øjene. Folk spørger mig også om jeg får for lidt søvn - men det tror jeg nu ikke er problemet, jeg sover normalt 8 timer i hverdagene.

Jeg har spurgt mig læge, og hun mente at det kunne skyldes mangel på jern. Hun udskrev så en recept på nogle jern piller (Hemojern). Jeg syntes nu ikke rigtigt at det hjalp.

Når det er at jeg er træt, så kan der også fremkomme små sorte "streger" lidt ud for øjet (altså ikke i øjet). De "streger" kan blive mere tydelige - det afhænger lidt af hvor træt jeg er, eller hvor meget jeg har søvn jeg har fået.

Jeg har godt læst på nettet at det kan skyldes tynd hud omkring øjene, og så kan man se blodårene eller noget i den stil.

Er det nogle der kender til dette problem? Det er begyndt at irretere mig lidt nu, da jeg ser meget træt ud.

Er der nogle løsning på at få det væk?

Med venlig hilsen - og godt nytår,
Frederik, 15 år

Kommentarer

  • Indstillinger
    Da jeg var helt ung, havde jeg faktisk samme problem med disse mørke rande om øjnene, og jeg fik også konstateret jernmangel.

    Det tager faktisk ret lang tid, før man kan se en virkning og disse rande forsvinder, så hvor lang tid har du taget dette jern, før du har konstateret, at det ikke hjalp?

    Nogle unge mennesker kan klare sig uden ret megen søvn, men ikke alle, så jeg synes da, du skal sørge for at få lidt mere søvn, end du øjensynlig får nu. Når du kan mærke, at du er træt, så er det et signal fra din krop, at du altså lige skal høre efter, og så sørge for at få noget søvn.

    Du skriver, at du sover 8 timer i hverdagene, men hvad med week-enderne? Er du ude og feste hele natten og har så jet-lag hver mandag, når du skal i skole? Det er ekstremt belastende for kroppen, og nej, jeg har ikke et forslag til løsning af det, men det kunne være en forklaring.
  • Indstillinger
    Hej, og tak for dit svar!

    Jeg har ca. taget de såkaldte HEMOJERN i en måned i alt. Grunden til at jeg siger i alt er, at jeg har taget dem lidt on/off. Jeg har glemt det mange gange.
    Og nu hvor der ikke har været en synlig virkning, så er man ved at blive lidt ligeglad med dem.

    Jeg er nu begyndt på dem igen, hvor jeg er kommet ind i en god rytme. Jeg vil klart blive ved med at tage dem, nu hvor du siger at der gik lang tid før du kunne se en virkning.

    Var det også HEMOJERN du tog? Hvor lang tid gik der ca. før det forsvandt?

    Hilsen
    Frederik
  • Indstillinger
    Det er mange år siden, og jeg kan ikke huske hvad det hed. Jeg mener faktisk nok, der gik et par år, hvor jeg jævnligt blev kontrolleret for min jernmangel, men jeg vil bestemt ikke afvise, at der nu måske er kommet noget mere effektivt på markedet.

    Du skriver, at du sporadisk har taget medicinen en måned, så på det grundlag er jeg da ret sikker på, at det er fuldt forståeligt, at du ikke har mærket nogen effekt.

    Der findes i det hele taget ikke ret mange effektive "hovsa-midler" - der virker i løbet af ingen tid.
Log in eller Registrér for at kommentere.