Indstillinger
Har jeg anoreksi???
hej alle.
håber i kan hjælpe mig.
jeg er 160 cm. og vejer 35 kg. hvilket jeg syntes er meget!!
det begyndte så småt i november med at jeg væmmes ved mad og gerne ville tabe mig fordi jeg synts jeg er fed. jeg begyndt at løbe og når jeg er alene hjemme laver jeg sådanne programmer hvor jeg hopper 500 gagne og laver 250 sprællemænd osv.
og det er som om mine tanker vil have jeg skal ave anoreksi. på en måde vil jeg også gerne slv så jeg kan blive tynd..!!
jeg er 13 år.
og min hjerne ligger konstant planer om at jeg kun må spise en gulerød, nogle vindruer, et æble og masser af vand. f.eks.
jeg syntes jeg er fed!! og vil gerne ned på 33 eller 29-30 kg.
HAR JEG ANOREKSI???
håber i kan hjælpe mig.
jeg er 160 cm. og vejer 35 kg. hvilket jeg syntes er meget!!
det begyndte så småt i november med at jeg væmmes ved mad og gerne ville tabe mig fordi jeg synts jeg er fed. jeg begyndt at løbe og når jeg er alene hjemme laver jeg sådanne programmer hvor jeg hopper 500 gagne og laver 250 sprællemænd osv.
og det er som om mine tanker vil have jeg skal ave anoreksi. på en måde vil jeg også gerne slv så jeg kan blive tynd..!!
jeg er 13 år.
og min hjerne ligger konstant planer om at jeg kun må spise en gulerød, nogle vindruer, et æble og masser af vand. f.eks.
jeg syntes jeg er fed!! og vil gerne ned på 33 eller 29-30 kg.
HAR JEG ANOREKSI???
Kommentarer
Jeg kan se ud fra din højde og vægt, at du er utrolig tynd, og du må om INGEN omstændigheder blive tyndere. Det kan få virkelig alvorlige konsekvenser for dig - både nu og i fremtiden. I allerværste fald kan det koste dig dit liv.
Det er rigtig godt at du skriver herinde og er klar til at snakke om det. Men desværre kan jeg ikke hjælpe dig ud af det, men blot give dig råd, jeg håber du vil tage i mod
- Tal for alt i verden med en af dine forældre, eller dem begge, eller med en anden voksen. Fortæl dem, hvordan du har det, og hvordan du planlægger kost og motion osv. Og gør det med det samme - det kan ikke gå hurtigt nok.
Jeg håber meget, at du formår at bryde cirklen og ændre din selvopfattelse. Ønsker dig al mulig held og lykke!
men for mig er 35 kg. tyk..
de dage hvor jrg spiser nomalt spiser jeg både morgenmad, eftermiddagsmad og aftensmad.. frokost og kold mad har jeg også et problem med..
har jeg det så stadig når jeg godt kan spise nomalt..??
Jeg er glad for at høre, at du nogle dage spiser "normalt" - men desværre er det noget, du bør gøre hele tiden. Det virker endvidere som om at du har problemer med nogle former for mad, hvilket vel også er tegn på et forhold til "mad" og spisning som ikke er normalt.
Når du skriver at 35kg er for tykt for dig, så tror jeg helt sikkert du taler sandt. Men nogle gange kan ens subjektive opfattelse af sig selv være meget virkelighedsfjern. - Det tror jeg den er i dit tilfælde. Jeg har flere veninder, som omverdenen betragter som meget TYNDE, som er 160 cm høje og vejer 50-55 kg.
Der sker utrolig mange vigtige ting med kroppen, når man er 13 år. Pludselig bliver man kvinde, og får nogle andre former end man som lille pige har haft. Det kan i en periode virke grimt og som om tingene ikke passer sammen - og måske kan man føle sig tyk. Men lige præcis denne udvikling er så uendelig vigtig for dit liv fremover, og din krop har brug for energi, vitaminer, proteiner osv. Da jeg kender din vægt, går jeg udfra, at du ikke har fået din menstruation endnu. - Det er selvfølgelig ikke unormalt, men den skulle jo gerne komme indenfor de næste par år. Jeg har hørt både læger og sundhedsplejersker fortælle, at man oftest først får sin menstruation, når man vejer over 45 kg, og ofte over 50kg. - Netop fordi kroppen har brug for næring for at trives og udvikle sig.
Jeg håber, du vil søge hjælp, så maden ikke overtager din hverdag og dit liv.
Skriv endelig, hvis jeg du har lyst til at snakke mere
jeg har aldrig vejet mere end 36 kg. jeg kn spise nødagtig hvad jeg har lyst til og stadig veje 35-36 kg.
men altså jeg kan godt mærke at det ikk er helt godt det jeg har gang i men det er som om min hjerne vil have jeg skal have det.. og jeg vil så gerne veje 30-33 kg.
men jeg vil ikk have at lægen eller andre finder ud det. så vil de tvinge mig til at tge på. det er jo mærkeligt for mig når jeg aldrig har vejet mer..
men mine tanker også altid fokuseret på mad og motion..
Du bliver altså nødt til at snakke med nogen om det. Det er rigtig vigtigt at du ikke kommer for langt ind i sygdommen. Hvis du plejer at veje 35-36 kg når du spiser normalt, så er det ikke sikkert at din læge vil have at du tager på. Man kan ikke helt regne med BMI når du ikke er så gammel, så jeg ved ikke hvad din normalvægt er, (men du er i hvert fald ikke tyk).
Din krop er i gang, eller skal til at udvikle sig, og derfor er det meget vigtigt at du får de næringsstoffer du har brug for. Jeg ved godt at det måske er skræmmende at tænke på, at man får former og kommer til at ændre sig en smule, men det er helt naturligt og pænt. Det er fåtallet der ser ud som supermodellerne. Hvis jeg synes mine hofter er for brede siger jeg til mig selv at det er en god ting, for så bliver det nemmere at gennemføre en fødsel.
Som sagt er det vigtigt du gør noget ved det. Taler med nogen om det. Jeg skjulte det for mine forældre i starten, men da de fandt ud af det var det en hel lettelse at jeg kunne snakke om det. Det er for hårdt at gå med alle de tanker og bekymringer alene. Men jeg fik hjælp for sent. Jeg startede med at få en spiseforstyrrelse for 11 år siden og jeg er stadig syg. Det har gjort at jeg måtte være en del væk fra min efterskole, dengang jeg gik der, hvor jeg ellers var rigtig glad for at være. Og jeg har aldrig kunnet gennemføre en uddannelse. Det har sommetider været et rent helvede.
Jeg håber du vil overveje at bede om hjælp.
Jeg har det på samme måde som dig, det er som om at ens tanker siger til en at man skal have anoreksi, jeg har flere gange prøvet at holde op med at spise men jeg har ikke kunne tage mig sammen før nu. jeg er ikke typen som synes det er sejt at have anoreksi men jeg kan ikke finde ud af om jeg har det eller ej. Hvis nogle vejer mindre end mig har jeg lyst til at tude, synes det er pinligt da jeg stiller meget høje krav til mig selv. I går besluttede jeg mig for at jeg ikke vil spise noget andet end frugt og druesukker. Når jeg er faldet tilbage til at jeg spiser normalt føler jeg at jeg har svigtet mig selv, så jeg niver mig selv eller påfører mig skade på andre måder. Jeg har mange venner og veninder men jeg har ikke nogle tætte veninder eller venner som jeg tør snakke med om mine problemer. Jeg synes at jeg har store lår og vil godt være tynd. Alle folk siger til mig at jeg er mega tynd og at man skulle tro at jeg havde anoreksi men jeg ved godt at de bare siger det for at gøre mig glad. For tit siger jeg da også til folk som er lidt store at de er tynde og sådan noget. Jeg har besluttet at jeg kun må spise aftensmad da jeg ikke kan snyde min mor og far, men hvis nogle har nogle råd til hvordan jeg kan undgå aftensmad ville det være dejligt. Jeg er en dygtig pige i skolen og kan godt lide at gå i skole. Jeg er et dydsmynster og gør som mine forældre siger så jeg vil ikke snakke med dem om mine problemer. Min mor og far blev skildt da jeg var 7 år og nu er jeg 12 men det har taget hårdt på min far så det er svært at være mig selv. Min mor fandt en kæreste tidligt efter skilsmissen og de var sammen i næsten 5 år! Han havde to piger og vi fungerede rigtig godt sammen. Men for en måned siden gik de fra hinanden så jeg tør ikke sige til min mor at jeg savner hendes kæreste og hvis jeg snakker med min far siger han bare at det er godt at jeg har ham. Min mor er først lige holdt op med at græde (siger hun) men for noget tid siden hørte min søster at hun græd.
En dreng som havdet været forelsket i mig i to år næste kan ikke lide mig mere men jeg kunne heller ikke lidde ham, men det der er problemet er at vi var bedste venner men nu vil han værken snakke med mig, skrive til mig eller noget andet.
Hvis jeg er sulten siger jeg til mig selv: " ingen vil ha' dig!" eller "du er tyk fed og grim!"
Har jeg anoreksi?
Jeg kan selvfølgelig ikke sige at du med sikkerhed har anoreksi. Men du har problemer med mad og prøver at undgå at spise, og det lyder som en spiseforstyrrelse. Du skriver, at du ikke har nogen at tale med det om. Men du er nødt til at tale med nogen. Hvad med en lærer på din skole? Eller sundhedsplejersken? En studievejleder? Din læge? (Disse har tavshedspligt, så du kan være sikker på at de ikke siger det til nogen). Det er vigtigt at du får sagt det til nogen, og at du får hjælp så det ikke udvikler sig yderligere. NU!
Jeg har selv en papsøster, som har en atypisk spiseforstyrrelse. Hun har det rigtig svært, og er nået meget langt ud. Men hun er i bedring. Men det kan tage meget lang tid at komme ud af en spiseforstyrrelse.
Du skal have hjælp så hurtigt som muligt, så du ikke kommer derud hvor det er meget svært at blive rask igen. Du skriver også at du har det svært ved at få dig selv til at sige det til din mor lige nu. Måske kan du fortælle det til din papfar? (Bare du siger det til nogen og helst voksne).
Knus og held og lykke fra
Mathilde Knudsen
Jeg er en dreng på 15 år og har det rigtigt dårligt det her har stået på i 2 år. Jeg spiser og drikker normalt ikke noget til hverdag og har altid en meget tør mund. Jeg vejer lige nu 57 kg og taber mig meget og mine knogler bliver mere og mere tydelige. jeg har tabt mig 6kg på 2 uger og det forsætter. Når jeg skal spise spiser jeg kun usundt og intet grønt.
Jeg har andre problemer som kan være skyld i det?
Det er kun noget jeg tror at det kan have en betydning for mit spise problem. Jeg har rigtig mange problemer jeg sover ikke er sur trist ked af det hele tiden det påvirker min familie og min skole meget. Fik konstateret socialforbi ved lægen. Min læge snakkede om problemer om angst. Har svede ture når jeg er social (det har med min forbi at gøre) jeg kan fryse rigtig meget og kan begynde at ryste bare sådan. Har truet nogen enkelte gange med at tage mit eget liv og andres. Kan gå amok og smadre alt omkring mig.
Jeg ved ikke hvad der ef i vejen men det skal løses. Synes selv jeg er et surt trist og meget voldeligt menneske. Ved ikke hvad der sker men man kan måske godt sige jeg er syg i hovedet (har fået af vide af mine forældre nogen gange)
Håber virkeligt der en der kan fortælle mig hvad jeg fejler har jeg anoreksi eller er jeg bare gal i mit hovdet.
Håber virkeligt at i får noget hjælp hurtigt!
Hilsen Karla:)