Tilbagevendende nældefeber!
Hej Jeg er generelt en sund og rask pige på 18 år, men jeg skriver fordi jeg i løbet af det sidste års tid har fået et "anfald" af nældefeber mindst én gang i måneden. Det er ofte voldsomt på den måde, at jeg får udslet nærmest over hele kroppen: armene, ryggen, ballerne, lårene, knæene, maven, halsen, ørene og en gang i mellem i ansigtet. Derudover hæver både mine fingre, tær og ører op - og i slemme tilfælde også mine læber.
De første to gange, hvor jeg fik nældefeber forbandt jeg det med, at jeg havde været udsat for meget kulde. Men dette har vist sig ikke at holde stik, da jeg nu flere gange også har fået det i mens jeg dyrkede sport indendørs. Ligeledes har jeg fået det i mens jeg kørte bil, og lige før en eksamen. Jeg kan altså ikke finde nogen fælles faktor, og dermed ikke årsagen?
Jeg har hverken astma eller nogen (kendt) form for allergi og har aldrig før slået ud over for noget som helst. Desuden bruger jeg ingen produkter med hverken parfume, parabener eller andre stoffer, der kan være forstyrrende.
Hvis der nogen, som har idéer til, hvad det kan være, råd til, hvad jeg kan gøre, eller andre kloge ord de vil dele med mig - så skriv endelig!
Det går mig efterhånden på og generer min hverdag.
- Aremik

Kommentarer
det er en overfølelses reaktion---noget du spiser måske---selv om du spiser sundt kan der godt være noget du ikke kan tåle----det kan være noget med dit imunforsvar----
Jeg har for år tilbage lidt af voldsom nældefeber, det var alle steder også under fødderne. Da min viden er rimelig rusten, kan det være det jeg skriver ikke er aktuelt mere.
Nældefeber er en allergisk reaktion på noget man spiser, og reaktionen kommer temmelig hurtig indenfor få timer. På den måde kan man også rimelig let finde ud af hvad man kan tåle og ikke tåle.
Hvis du laver en maddagbog kan du indkredse hvad det er.
Det jeg selv fandt frem til var jeg ikke tålte rabarbar (måske kun rå ved det ikke), jeg tålte heller ikke Pistacienødder. Siden da har jeg ikke haft Nældefeber.
Man kan godt få noget medicin til at slå det ned med, det er meget effektivt, for at have nældefeber er bestemt ikke rart.
MVH
Anne
Jeg vil prøve at lave en maddagbog, og se om jeg kan komme frem til noget.
- Aremik
Desværre er det sådan, at nogle mennesker udvikler tilbagevendende nældefeber, og det kan være meget svært at finde ud af hvad det skyldes. Så det er vigtigt, at du går til lægen og får en henvisning til et allergi-ambulatorium (ikke en lungespecialist, men et rigtigt allergiambulatorium), så du kan blive udredet for allergier og få gode råd og tips om, hvordan du skal forholde dig.
Du kan ikke regne med de resultater, som du evt. kommer frem til ved hjælp af maddagbøger. Allergi er meget kompleks, og du risikerer at dianogsticere nogle allergier, som du ikke har, og overse dem, så måske er de rigtige.
Held og lykke med det!