Forgiftning - Hjælp
Hej med jer allesammen.
Jeg har netop meldt mig ind her for at få svar på et spørgsmål som nogle måske kan være behjælpelige med. Jeg undskylder på forhånd mit lange indlæg, men jeg vil gerne ud med min forhistorie, som jeg synes er ret så væsentlig.
Problemet er at fortiden er vendt tilbage. Jeg er helt ude af mig selv, og meget bange.
For at gøre en lang historie kort: For snart over 15 år siden fik jeg stillet diagnosen vrangforestillinger. Jeg blev som ganske ung mand indlagt, efter en del eksperimenter med stoffer.
I flere år så jeg ting, der ikke eksisterede. Det er svært at forklare, men hvis i på daværende tidspunkt har set en person, der ikke træder på stregerne mellem fliserne, og som går og småsnakker med sig selv i uvasket tøj og med fuldskæg, så kunne det godt have været mig.
Jeg joker med det, fordi det er så længe siden, at jeg har været helt nede, og næsten har glemt hvordan det var at kysse bunden. (Da jeg havde det værst fandtes der ingen bund, kun et stort sort hul, som jeg faldt igennem i mangel på bedre beskrivende følelser.)
Nu nærmer vi os imidlertid mit spørgsmål: En sidebieffekt ved min sygdom var nemlig, at jeg langsomt blev bange for at blive forgiftet af alverdens ting.. Hvis der for eksempel var nymalet i opgangen, så måtte jeg løbe op på 2. sal uden at trække vejret ellers ville jeg få en hjerneskade af terpentin-dampene.. Hvis underboen hængte nyvasket tøj ud til tørre på altanen, så kunne jeg ikke sove hele natten i ren angst for at vaskelugten ville trænge ind i mine lunger og give mig kræft. Jeg var ret langt ude (spøjst nok var jeg ikke bange for mine 40 daglige smøger, men det er nok derfor det kaldes vrangforestillinger fordi det i sagens natur er en ganske irrationel frygt.)
Et par år senere, begyndte jeg at tænke normalt igen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men pludselig vendte det hele og jeg "tvang mig selv" til at blive en del af virkeligheden igen (I mangel på en bedre forklaring, da jeg ikke tror på en fri vilje i psykens verden, blot tilfældigheder.)
I dag her mange år senere, har jeg nu en videregående uddannelse i bagagen, kæreste og et lille barn, der nu ligger og sover med et blidt engleansigt. (Håber at den psykiske arv vil være blid mod hende.)
De tidligere tanker er ikke længere dominerende i mit liv, og er indtil for nyligt kun kommet i små glimt, som jeg mentalt har kunnet skubbe væk..
Men for et par dage siden kom det hele igen, og med en kraft jeg ikke har oplevet i mange år.
For nyligt blev jeg udsat for nogle giftige dampe i forbindelse med mit arbejde. Siden har jeg ikke kunnet sove ordentligt, og jeg tænker konstant på at jeg nu er blevet "skadet". Ingen af mine kolleger ved at jeg har de her tanker, og selvom andre også blev udsat for dampene, så slår de det bare hen og griner af det.... Jeg prøver virkelig, at skubbe tankerne væk, men jeg kan ikke denne gang... Jeg er meget ked af det, og tænker på hvad der nu kommer til at ske med mig og min familie... Mit liv er ikke perfekt, men jeg har siden sygdommen "gik over" været glad og tilfreds. Især nu hvor jeg har arbejde og familie... Og så sker det her
Jeg er bare så ked af det. Jeg er sikker på at jeg er blevet forgiftet, og tankerne vil ikke forsvinde...
Jeg har overvejet en række ting som i måske kan hjælpe mig med at besvare.
Jeg bryder mig ikke om at gå til min læge med det her. Alle mine gamle journaler er, så vidt jeg ved, tilgængelige på hans computer. hvis jeg kommer med mine påstande om forgiftning, så vil han måske bare slå det hen og sige at "det nok ikke er noget, du ser jo frisk ud." Men problemet er jo, at ligegyldigt, hvad han siger, så tror jeg, jeg er skadet og har brug for medicinsk afgiftning..
Måske vil han oven i købet foreslå, at jeg bør blive indlagt.. Åh nej, det tror jeg ikke jeg kan klare igen..
Hvis jeg nu fik en blodprøve der viste at jeg ikke er blevet forgiftet så ved jeg at jeg ville blive rolig igen, men jeg er bange for at han vil afvise det.
Er det muligt at presse lægen til at tage en blodprøve til undersøgelse, selv med min forhistorie? Hvis jeg nu siger til ham, at jeg er villig til at betale, hvad det koster, tror i så det kan lade sig gøre?
Findes der en form for private laboratorier, hvor man mod betaling kan få foretaget en blodprøve og videre undersøgelse?? Dette ville jeg helst foretrække, da jeg ikke har lyst til at være mere til byrde for sundhedssystemet, så hvis man kunne betale sig fra det ville jeg blive glad..
Jeg håber, I bærer over med mit lange indlæg.
For min egen skyld havde jeg brug for at skrive det hele ud...
På forhånd tak
Jeg har netop meldt mig ind her for at få svar på et spørgsmål som nogle måske kan være behjælpelige med. Jeg undskylder på forhånd mit lange indlæg, men jeg vil gerne ud med min forhistorie, som jeg synes er ret så væsentlig.
Problemet er at fortiden er vendt tilbage. Jeg er helt ude af mig selv, og meget bange.
For at gøre en lang historie kort: For snart over 15 år siden fik jeg stillet diagnosen vrangforestillinger. Jeg blev som ganske ung mand indlagt, efter en del eksperimenter med stoffer.
I flere år så jeg ting, der ikke eksisterede. Det er svært at forklare, men hvis i på daværende tidspunkt har set en person, der ikke træder på stregerne mellem fliserne, og som går og småsnakker med sig selv i uvasket tøj og med fuldskæg, så kunne det godt have været mig.
Jeg joker med det, fordi det er så længe siden, at jeg har været helt nede, og næsten har glemt hvordan det var at kysse bunden. (Da jeg havde det værst fandtes der ingen bund, kun et stort sort hul, som jeg faldt igennem i mangel på bedre beskrivende følelser.)
Nu nærmer vi os imidlertid mit spørgsmål: En sidebieffekt ved min sygdom var nemlig, at jeg langsomt blev bange for at blive forgiftet af alverdens ting.. Hvis der for eksempel var nymalet i opgangen, så måtte jeg løbe op på 2. sal uden at trække vejret ellers ville jeg få en hjerneskade af terpentin-dampene.. Hvis underboen hængte nyvasket tøj ud til tørre på altanen, så kunne jeg ikke sove hele natten i ren angst for at vaskelugten ville trænge ind i mine lunger og give mig kræft. Jeg var ret langt ude (spøjst nok var jeg ikke bange for mine 40 daglige smøger, men det er nok derfor det kaldes vrangforestillinger fordi det i sagens natur er en ganske irrationel frygt.)
Et par år senere, begyndte jeg at tænke normalt igen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men pludselig vendte det hele og jeg "tvang mig selv" til at blive en del af virkeligheden igen (I mangel på en bedre forklaring, da jeg ikke tror på en fri vilje i psykens verden, blot tilfældigheder.)
I dag her mange år senere, har jeg nu en videregående uddannelse i bagagen, kæreste og et lille barn, der nu ligger og sover med et blidt engleansigt. (Håber at den psykiske arv vil være blid mod hende.)
De tidligere tanker er ikke længere dominerende i mit liv, og er indtil for nyligt kun kommet i små glimt, som jeg mentalt har kunnet skubbe væk..
Men for et par dage siden kom det hele igen, og med en kraft jeg ikke har oplevet i mange år.
For nyligt blev jeg udsat for nogle giftige dampe i forbindelse med mit arbejde. Siden har jeg ikke kunnet sove ordentligt, og jeg tænker konstant på at jeg nu er blevet "skadet". Ingen af mine kolleger ved at jeg har de her tanker, og selvom andre også blev udsat for dampene, så slår de det bare hen og griner af det.... Jeg prøver virkelig, at skubbe tankerne væk, men jeg kan ikke denne gang... Jeg er meget ked af det, og tænker på hvad der nu kommer til at ske med mig og min familie... Mit liv er ikke perfekt, men jeg har siden sygdommen "gik over" været glad og tilfreds. Især nu hvor jeg har arbejde og familie... Og så sker det her
Jeg er bare så ked af det. Jeg er sikker på at jeg er blevet forgiftet, og tankerne vil ikke forsvinde...Jeg har overvejet en række ting som i måske kan hjælpe mig med at besvare.
Jeg bryder mig ikke om at gå til min læge med det her. Alle mine gamle journaler er, så vidt jeg ved, tilgængelige på hans computer. hvis jeg kommer med mine påstande om forgiftning, så vil han måske bare slå det hen og sige at "det nok ikke er noget, du ser jo frisk ud." Men problemet er jo, at ligegyldigt, hvad han siger, så tror jeg, jeg er skadet og har brug for medicinsk afgiftning..
Måske vil han oven i købet foreslå, at jeg bør blive indlagt.. Åh nej, det tror jeg ikke jeg kan klare igen..
Hvis jeg nu fik en blodprøve der viste at jeg ikke er blevet forgiftet så ved jeg at jeg ville blive rolig igen, men jeg er bange for at han vil afvise det.
Er det muligt at presse lægen til at tage en blodprøve til undersøgelse, selv med min forhistorie? Hvis jeg nu siger til ham, at jeg er villig til at betale, hvad det koster, tror i så det kan lade sig gøre?
Findes der en form for private laboratorier, hvor man mod betaling kan få foretaget en blodprøve og videre undersøgelse?? Dette ville jeg helst foretrække, da jeg ikke har lyst til at være mere til byrde for sundhedssystemet, så hvis man kunne betale sig fra det ville jeg blive glad..
Jeg håber, I bærer over med mit lange indlæg.
For min egen skyld havde jeg brug for at skrive det hele ud...
På forhånd tak
Kommentarer
Du har sat dit indlæg ind under 'sjældne sygdomme' men jeg tror nu ikke, at det er så sjældent endda.
Jeg kan ikke besvare dine spørgsmål om, hvorvidt du kan få taget prøver på private laboratorier eller om du kan presse din læge til mod betaling at få taget prøver. Desuden har jeg det sådan, at hvis jeg (eller andre) bakker dig op i dit ønske om at få taget prøver, så bekræfter vi dig i dine tvangstanker om, at du kan være forgiftet. Det ønsker jeg ikke, for som du også selv er klar over, så er det ikke en realistisk angst.
Jeg opfatter den slags tanker som budskaber fra underbevidstheden. Den slags budskaber kan afkodes og tolkes: Du er skrækslagen for at blive forgiftet. Man kan kun føle så stærk frygt for noget, der allerede er sket og som man er frygtelig bange for skal ske igen. Angsten er et symptom og et symbol for noget andet og mere virkeligt. Du føler altså, du har gift i dig... Omfortolket hvad er det så for en gift? Hvem gav dig giften? I hvilken form fik du den? Hvornår? Står du i en svær livsperiode, siden angsten pludseligt kommer frem igen på dette tidspunkt?
Selvfølgeligt var de stoffer, du i sin tid eksperimenterede med, også gift - men det er ikke dem, jeg mener.
Det kan godt være, at du (som mange af os andre) engang tidligere i livet er blevet forgiftet i psykologisk og følelsesmæssig betydning - ikke i konkret fysisk forstand. Derfor tror jeg ikke, at du får ro i sindet af at få taget nogle fysiske prøver, der givetvis ikke vil vise nogen forgiftning. Følelserne, der er årsag til tankerne og til angsten, vil jo stadigt være uændrede. En midlertidig ro og lettelse måske - men før eller siden vil følelserne og dermed tankerne givetvis dukke op igen.
Jeg tror heller ikke, du umiddelbart har brug for medicin (hvilket jo på sin vis også er en slags gift?). Jeg tror tværtimod, du har meget brug for at få den følelsesmæssige gift ud, som du engang har fået ind. Den gift kan komme ud gennem ord og i samtale med en professionel psykolog eller terapeut. Hvis du får afdækket, hvad det var for en gift og hvem der gav dig den, så vil du kunne forholde dig til realiteter og virkeligheden i stedet for og så vil symptomet (tvangstanken og angsten) forsvinde.
Jeg siger ikke, at jeg nødvendigvis har ret i mine antagelser. Men det er bare sådan, jeg kan tro, det hænger sammen ;-)
Mange hilsner Helene