Indstillinger
Mit humør går fra A til Z
Jeg vil skrive det her under to debatter - denne her og så åben debat for modne mænd og kvinder - for jeg aner ikke hvad der er i vejen med mig og jeg er bange.
Jeg ved da godt at langt de fleste mennesker skifter humør fra tid til anden. Men mit humør skifter med mig ...og det gør at jeg opfører mig rigtig ubehageligt overfor en jeg elsker. Overfor dem jeg elsker.
Hvad er der dog i vejen med mig? Den ene dag elsker jeg min ven og den anden dag behandler jeg ham som om han var ? Jeg går fra at elsker ham til nærmest at foragte og irriteres over ham.
Er det noget nyt kan man spørge ?
Og nej det er det egentligt ikke - da jeg var gift var jeg på samme måde - de eneste jeg har det sådan med - eller dem jeg har det mest udpræget sådan med er de mænd jeg elsker? To - Ikke mere end to!
Jeg går fra at være dem dybt hengiven til ...det modsatte?
Jeg skriver her da jeg føler jeg ikke mere kan byde dem mig - jeg har bestemt at når jeg får det sådan ja så må jeg gå . Problemet er at nu ved jeg ikke hvornår jeg er i reelt dårligt humør og har go grund til det - og hvornår der sker noget helt andet ...nemlig at jeg bare tænder af og forvandler mig til en vred og hånlig person ?
Jeg ved da godt at langt de fleste mennesker skifter humør fra tid til anden. Men mit humør skifter med mig ...og det gør at jeg opfører mig rigtig ubehageligt overfor en jeg elsker. Overfor dem jeg elsker.
Hvad er der dog i vejen med mig? Den ene dag elsker jeg min ven og den anden dag behandler jeg ham som om han var ? Jeg går fra at elsker ham til nærmest at foragte og irriteres over ham.
Er det noget nyt kan man spørge ?
Og nej det er det egentligt ikke - da jeg var gift var jeg på samme måde - de eneste jeg har det sådan med - eller dem jeg har det mest udpræget sådan med er de mænd jeg elsker? To - Ikke mere end to!
Jeg går fra at være dem dybt hengiven til ...det modsatte?
Jeg skriver her da jeg føler jeg ikke mere kan byde dem mig - jeg har bestemt at når jeg får det sådan ja så må jeg gå . Problemet er at nu ved jeg ikke hvornår jeg er i reelt dårligt humør og har go grund til det - og hvornår der sker noget helt andet ...nemlig at jeg bare tænder af og forvandler mig til en vred og hånlig person ?
Kommentarer
Der er ikke noget i vejen med dig. Vores følelser kan vi som bekendt ikke styre med viljens kraft. De lystrer ikke, fordi de er uønskede, ulogiske eller uforståelige.
Imidlertid er der én ting, der er helt sikkert: Der er altid en god grund til, at vi har det, som vi har det. Ofte er årsagen bare gemt i det ubevidste - vi har glemt, hvornår vi første gang havde sådanne følelser og hvorfor. Derfor forstår vi heller ikke, hvad det er, der trigger os og udløser følelserne senere i livet.
Har man et problem med at føle eller reagere, som man gør, så kan jeg kun anbefale, at man søger hjælp til at lære at forstå sig selv og sine følelser og reaktioner. Når man bliver bevidst om problemets årsag, så har man også en mulighed for at arbejde med det. Dermed kan éns følelser forandres og man bliver bedre i stand til at tackle tingene på en bedre og mere hensigtsmæssig måde. Hjælp til sådanne forandringer kan man få i forskellig slags terapi.
For mit eget vedkommende har jeg haft stor glæde af NLP- og hypnoterapi.
Fordelen ved hypnose er, at man skyder genvej til underbevidstheden og derfor hurtigere kan komme ind til problemets kerne. Det betyder, at man som oftest kan nøjes med færre sessioner - hvilket afgjort er en fordel, da terapi er dyrt.
Mange hilsner Helene
Så det er denne arbejdløshed ..og den skilsmisse og alle de omvæltninger jeg har været igennem der sender mig fra A til Z som en ping pong bold.
Så jeg har mange negative tanker og er meget alene om det her for det er skamfuldt.
Ja, så afgjort man kan svinge voldsomt, når man udsættes for pres og bliver stresset. Det er nok meget almindeligt men nogen er bare mere sårbare overfor pres og stress end andre. Jeg hører selv til dem, der nærmest er allergisk overfor stress og er oversensibel. Men man kan lære at blive bedre til at tackle det, så man ikke ryger ud i overreaktioner.
Den stress du føler i forbindelse med kommunen og Jobcentret, kan jeg fuldstændigt sætte mig ind i. Jeg er selv på 5. år i et sagsforløb med kommunen og det har mildt sagt trukket tænder ud.
Problemet er bl.a., at man føler, at man selv er uden kontrol over sit liv og at der bliver 'handlet med én' og man ved ikke, hvad man nu bliver udsat for o.s.v. Det du meget rammende beskriver som en ping-pong bold.
Når alt dette er sagt, så er det klart, at du har det dårligt, når du anser dine følelser for at være skamfulde og derfor holder dem 'hemmelige'. Det er rent ud sagt det værste, man kan gøre. Hemmeligheder medfører for det første altid angst for afsløring. Derudover gør de altid én ensom og isolerer én fra andre.
Dertil kommer, at alt det man skammer sig over og derfor går med alene, skaber frustration og et indre overtryk. Engang imellem koger gryden over og så kommer det ud som vredesudbrud. Vreden afskærer yderligere én fra kontakt med andre, altså kommer man til at føle sig endnu mere ensom og nu skammer man sig også over sin vrede og manglende selvkontrol. Det er i den grad en ond cirkel.
Du ønsker formentligt nærhed, kærlighed og forståelse som de fleste vel gør. At skamme sig over sine følelser og holde dem hemmelige og få udløsning for dem gennem vredesudbrud, er den sikre vej til ikke at få nærhed, kærlighed og respekt.
Der er ikke noget skamfuldt over éns følelser. Man føler det, man føler. Der er ikke noget forkert i at føle noget, der f.eks. er ulogisk eller ubehageligt. Det gør alle mennesker. Kunsten er at lære at acceptre sine følelser. Det er selvfølgeligt ikke noget, man 'bare lige' gør. Det er en langvarig proces og også her kan terapi være en stor hjælp. Det er en gave at opleve, at når man afslører alle sine skamfulde hemmeligheder og måske forventer afvisning, så bliver man mødt med forståelse, varme, lydhørhed og respekt.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om, hvad det er, du synes, der er så flovt og skamfuldt. Det synes jeg ikke, jeg kunne læse i dit indlæg. Du skal selvfølgeligt kun svare, hvis du har lyst.
Grunden til, at jeg skriver så meget om det, er fordi angst, skyld og skam hænger meget sammen. Det er følelser, der skaber enormt meget stress. Stress medfører humørsvingninger og man kommer let til at overreagere, hvilket medfører kontroltab, som igen forøger angst, skyld og skam. Endnu en ond cirkel, der bevirker, at man alt for let kan blive bragt ud af fatning, man mister overblikket og kan alt for let blive manipuleret. Alt sammen noget, der er helt nødvendigt at undgå, hvis man skal kunne bevare roen og kontrollen selv i pressede situationer - som f.eks. en arbejdsløshedsperiode og ikke mindst de forhadte møder på Jobcentret.
Mange hilsner Helene