Foto af andre kvinder
Jeg går og grubler noget med nogle tanker for tiden. Jeg har verdens dejligste mand, som jeg stoler 100% på, - jeg ved, at han aldrig ville være mig utro. Vi har været gift i ti år og har et godt familieliv med børn sammen.
Men nu er det sådan, at han har fået sig en hobby, som han går rigtig meget op i, hvilket jo i sig selv er dejligt: Han er begyndt at fotografere. Har fået sig et studie og andet fint udstyr. Og er dygtig til det. Både til at tage billeder i studiet samt bybilleder.
Før han fik sin foto-hobby - flere år tilbage - talte han engang lidt om at få lov til at tage nogle nøgen- eller i hvert fald halvnøgen-billeder af mig. Jeg svarede ærligt, at det ville jeg ikke bryde mig om. For uanset hvor godt man passer på sådanne billeder, risikerer man at andre engang finder dem. Jeg er meget blufærdig, og den eneste mand, der skal have lov til at se mig uden tøj, ja, det er min mand (eneste undtagelse kan selvfølgelig være af helbredsmæssig / lægelig karakter).
Nå. Nu er det imidlertid sådan, at flere og flere gerne vil have min mand til at fotografere dem. For som sagt er han dygtig. Han vil også gerne med tiden gøre det til en indtægtskilde, men lige nu fotograferer han folk gratis for at få øvelse.
Også en kollegas kone var inde for at få taget billeder før jul - hvor manden også var med inde i studiet. Jeg vidste det godt, men troede da, at det var parbilleder af de to, min mand skulle tage.
Samme eftermiddag bruger jeg så vores kamera, og sidder lige og ser billederne på det igennem, og det viser sig, at billederne forestiller hende i kun underbukser og bh - og på nogle af dem, har hun ikke engang bh på, omend hun ligger, så man ikke direkte kan se hendes bryster.
Det er flotte billeder og på ingen måde "sexuelle". Omend man kan se, at min mand har haft sans for at tage billeder af hendes krop, og selvsagt har betragtet hende. Erotiske vil jeg da også kalde billederne.
Min mand var til stede, da jeg sad og så billederne, og vi talte stille og roligt om det med det samme. Han ser overhovedet ikke noget forkert i det, da han ikke ligger nogen følelser i de billeder. Det er ren kunst.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der måske kommer flere ønsker om sådanne "halvnøgen"-billeder.
Og jeg kan ikke lade være med at føle det som et svigt. - For bare med de billeder, han tog af sin kollegas kone, har han taget billeder, der er langt mere intime, end hvad han nogensinde har taget af mig.
Jeg grubler meget over sagen. Ved godt at han ser noget kunstnerisk i det, og ikke noget sexuelt. Ikke desto mindre er det da et brud på intimiteten i vores forhold, hvis han skal stå at betragte og vurdere andre kvinder i let påklædning. Jeg ville da heller aldrig være i ene-lokale med fremmede halvnøgne mænd, som jeg åbenlyst betragtede /fotograferede, idet jeg ville føle, at det var en slags "utroskab" mod min mand.
Min mand siger, at vi må tale om det, hvis det bliver aktuelt igen. Han vil jo ikke såre mig, men ser det altså heller ikke som noget problem med de billeder.
Jeg overvejer forskellige muligheder:
Jeg kan sige, at han må begynde at fotografere mig halvnøgen (ikke pornografisk, for det går over mine blufærdighedsgrænser), blot han sørger for, at billederne bliver opbevaret så andre aldrig kommer til at se dem. På den måde kan han få afløb for den form for fotografering, uden at se på andre kvinder. Og så må han bare afvise at tage sådanne afklædte billeder af andre. Man kan vel godt være en god fotograf uden at tage sådanne billeder!
Eller også skal jeg sige, at han må tage dem, men jeg vil være til stede i studiet hver gang. Det vil stadig gøre ondt, at han ser på andre. Men så kan jeg da ikke bagefter gå at gruble over, hvor meget han har set.
Tredje mulighed, som jeg bryder mig mindst om: Det kan være, at jeg skal arbejde med mine egne tanker, og søge at være mindre "snerpet" omkring sådant. Det er bare så svært, når jeg tænker meget "den eneste ene" - også kropsligt.
... Men måske bør jeg bare give frit løb, for jeg ved jo, at han aldrig vil strække det videre med de kvinder. Han tager blot billeder af noget, han synes er flot. - Men det gør ondt! For det er jo mig, han skal se uden tøj på (hvilket han naturligvis også ofte gør!)
Jeg ved det ikke. Modtager gerne andres syn på den sag. Gerne også alternative løsningsforslag. For jeg vil så nødig begrænse hans "kunstneriske udfoldelse". Jeg forstår blot ikke tanken om at fotografere fremmede kvinder på den måde.
Ved slet ikke, hvad jeg skal sige til ham om det. Kan også nemt komme til at virke så "omklamrende" og frihedsberøvende.
På forhånd tak for jeres svar!
Men nu er det sådan, at han har fået sig en hobby, som han går rigtig meget op i, hvilket jo i sig selv er dejligt: Han er begyndt at fotografere. Har fået sig et studie og andet fint udstyr. Og er dygtig til det. Både til at tage billeder i studiet samt bybilleder.
Før han fik sin foto-hobby - flere år tilbage - talte han engang lidt om at få lov til at tage nogle nøgen- eller i hvert fald halvnøgen-billeder af mig. Jeg svarede ærligt, at det ville jeg ikke bryde mig om. For uanset hvor godt man passer på sådanne billeder, risikerer man at andre engang finder dem. Jeg er meget blufærdig, og den eneste mand, der skal have lov til at se mig uden tøj, ja, det er min mand (eneste undtagelse kan selvfølgelig være af helbredsmæssig / lægelig karakter).
Nå. Nu er det imidlertid sådan, at flere og flere gerne vil have min mand til at fotografere dem. For som sagt er han dygtig. Han vil også gerne med tiden gøre det til en indtægtskilde, men lige nu fotograferer han folk gratis for at få øvelse.
Også en kollegas kone var inde for at få taget billeder før jul - hvor manden også var med inde i studiet. Jeg vidste det godt, men troede da, at det var parbilleder af de to, min mand skulle tage.
Samme eftermiddag bruger jeg så vores kamera, og sidder lige og ser billederne på det igennem, og det viser sig, at billederne forestiller hende i kun underbukser og bh - og på nogle af dem, har hun ikke engang bh på, omend hun ligger, så man ikke direkte kan se hendes bryster.
Det er flotte billeder og på ingen måde "sexuelle". Omend man kan se, at min mand har haft sans for at tage billeder af hendes krop, og selvsagt har betragtet hende. Erotiske vil jeg da også kalde billederne.
Min mand var til stede, da jeg sad og så billederne, og vi talte stille og roligt om det med det samme. Han ser overhovedet ikke noget forkert i det, da han ikke ligger nogen følelser i de billeder. Det er ren kunst.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at der måske kommer flere ønsker om sådanne "halvnøgen"-billeder.
Og jeg kan ikke lade være med at føle det som et svigt. - For bare med de billeder, han tog af sin kollegas kone, har han taget billeder, der er langt mere intime, end hvad han nogensinde har taget af mig.
Jeg grubler meget over sagen. Ved godt at han ser noget kunstnerisk i det, og ikke noget sexuelt. Ikke desto mindre er det da et brud på intimiteten i vores forhold, hvis han skal stå at betragte og vurdere andre kvinder i let påklædning. Jeg ville da heller aldrig være i ene-lokale med fremmede halvnøgne mænd, som jeg åbenlyst betragtede /fotograferede, idet jeg ville føle, at det var en slags "utroskab" mod min mand.
Min mand siger, at vi må tale om det, hvis det bliver aktuelt igen. Han vil jo ikke såre mig, men ser det altså heller ikke som noget problem med de billeder.
Jeg overvejer forskellige muligheder:
Jeg kan sige, at han må begynde at fotografere mig halvnøgen (ikke pornografisk, for det går over mine blufærdighedsgrænser), blot han sørger for, at billederne bliver opbevaret så andre aldrig kommer til at se dem. På den måde kan han få afløb for den form for fotografering, uden at se på andre kvinder. Og så må han bare afvise at tage sådanne afklædte billeder af andre. Man kan vel godt være en god fotograf uden at tage sådanne billeder!
Eller også skal jeg sige, at han må tage dem, men jeg vil være til stede i studiet hver gang. Det vil stadig gøre ondt, at han ser på andre. Men så kan jeg da ikke bagefter gå at gruble over, hvor meget han har set.
Tredje mulighed, som jeg bryder mig mindst om: Det kan være, at jeg skal arbejde med mine egne tanker, og søge at være mindre "snerpet" omkring sådant. Det er bare så svært, når jeg tænker meget "den eneste ene" - også kropsligt.
... Men måske bør jeg bare give frit løb, for jeg ved jo, at han aldrig vil strække det videre med de kvinder. Han tager blot billeder af noget, han synes er flot. - Men det gør ondt! For det er jo mig, han skal se uden tøj på (hvilket han naturligvis også ofte gør!)
Jeg ved det ikke. Modtager gerne andres syn på den sag. Gerne også alternative løsningsforslag. For jeg vil så nødig begrænse hans "kunstneriske udfoldelse". Jeg forstår blot ikke tanken om at fotografere fremmede kvinder på den måde.
Ved slet ikke, hvad jeg skal sige til ham om det. Kan også nemt komme til at virke så "omklamrende" og frihedsberøvende.
På forhånd tak for jeres svar!
Kommentarer
Jeg tror desværre, du skal i gang med det du helst ikke vil, nemlig dit tredie alternativ, og det skal du i gang med hurtigst muligt for ikke at kvæle dit dejlige forhold.
Ligegyldigt hvor du vender dig i samfundet, vil både du og din mand blive mødt med mere eller mindre halvnøgne mennesker - især kvinder; i reklamer, på busstoppesteder,en harmløs film i TV, om sommeren ganske enkelt i bybilledet, så det at han kun må se dig uden tøj er altså en fysisk umulighed.
Jeg vil helt klart mene, at det er dig, der skal arbejde på at være en lille smule mere frigjort, og så skal du bestemt også arbejde med at stole på din mand. Sådan som du beskriver det, så kan du lige nu stole helt 100% på ham, og han har ikke andre intentioner end dem, han har fortalt dig. Hvis du bliver ved med at have disse problemer med det, vil du muligvis opleve, at han vil begynde at skjule det for dig, for at du ikke skal blive ked af det, og så "har vi balladen", hvis du så tilfældigt opdager det. - Og så er I allerede i fuld gang med at komme ud på et skråplan i jeres forhold.
Om - og hvordan - du eventuelt kan få noget hjælp til at blive mere frigjort ved jeg egentlig ikke, men jeg er slet ikke i tvivl; det er dig, der er for snerpet og dig, der har et problem - ikke din mand.
Så vidt jeg forstår dit indlæg, så er det ikke din mand, der farer rundt og opsøger andre kvinder for at få lov til at fotografere dem halv/helnøgne, men netop andre - måske endda sammen med deres mænd - der opsøger ham og spørger, om han vil fotografere dem?
Som jeg ser det, så har du intet at være bekymret for - tvært i mod - det burde da være stolthed over, at han er så god til sin hobby at andre opsøger ham, at det måske en dag kan blive en levevej.
Jeg mener det er meget uskyldigt. Det var noget andet, hvis det foregik i skjul. Tænk på alle de kalenderbilleder, der er taget af hel og halvnøgne damer. Nogen gør det og kan vel leve af det.
Jeg tænkte, hvis det nu var min trofaste mand, der havde lyst til at fotografere ville jeg blive nervøs for det. Næe, det ville jeg faktisk ikke.
Men mig fik han ikke lov til at fotografere, det er jeg for snerpet til.
I stedet synes jeg dog ikke bare du skal arbejde med dine følelser alene. Selvom det måske er hos dig den er "gal", og hos dig arbejdet skal gøres, så tror jeg, du har brug for din mands "hjælp" også. Jeg synes du skal forklare ham, hvor meget det fylder indeni dig, og også hvorfor, du tror det betyder så meget. Men samtidig også forklare, at du på ingen måde vil forbyde ham at fotografere, men gerne vil arbejde med dine egne "snerpede" følelser. Hvis han har forståelse for, hvordan du har det og I kan snakke om det på en måde, så der er gensidig forståelse, tror jeg det ville kunne gøre situationen betydeligt nemmere.
Det er rigtig vigtigt, at du ikke går med tankerne helt alene, så de vokser sig store og du forestiller dig det værste, fordi du ikke ved, hvad der egentlig foregår.
Held og lykke med det
Selv om jeg er kvinde, så har jeg da mødt sætningen "øøøj en lækker model - det må være et fedt job at kunne glo på alle de lækre mænd" og hver gang har jeg rystet chokeret på hovedet. For sagen er den, at når jeg arbejder, så ser jeg i billeder - jeg overbeglor ikke et andet menneske, men jeg fotograferer. Når jeg fotograferer en reklameoptagelse med en veltrænet fyr i bokseshorts, så kigger jeg på det jeg skal og intet mere. Det ligger så dybt i mig at se i billeder at der simpelthen slet ikke er plads til at kigge på det jeg ikke skal. Jeg ved ikke om det giver mening?
Det kan være svært at forklare, men jeg ved med mig selv at det at fotografere, hvis man virkelig brænder for faget, så kan det være svært at forstå folks kommentarer. Min kæreste har flere gange sagt i sjov om han ikke må være "lampeholder" når jeg fotograferer kvinder i undertøj hihi - og selvfølgelig må han IKKE det. Når der fotograferes så foregår det 100% professionelt. Og hvis din mand har det på samme måde som jeg med at fotografere, så kan du stole trygt på ham.
Nu står jeg jo lidt på samme side som din mand og forstår ham - men jeg kan selvfølgelig også godt forstå dig. Men jeg må også sige at hvis min kæreste havde sagt til mig at han havde et problem med at jeg fotograferede folk uden tøj på, så måtte jeg simpelthen sige til ham at det var hans problem. Simpelthen af den grund at man som en slags kunstner ville blive fuldstændigt fastlåst af at få "spændetrøje" på på den måde. Jeg håber at du kan følge mig.
Så derfor synes jeg at du skal tage en grundig snak med ham om hvordan du har det - evt. lade ham læse denne debat. For det vigtigste er at I stoler på hinanden og forstår hinanden.
Og så lige til sidst - hvad med at du tog tøjet af ham og han lærte dig lidt om at fotografere nøgne mennesker - for så tror jeg faktisk at du ville opleve hvor meget man koncentrere sig bag et kamera. Måske det kunne være en sjov form for søndagshygge?
Håber at I finder ud af det og får jer en god snak om det hele. Men nu fik du lige lidt tanker fra en anden fotograf
Rigtig god dag.
Mange hilsner
Jannie Pedersen
på den ene side kan jeg sagtens se det fra din side af.
min kæreste er også fotograf (han er sælger indenfor fotoudstyr, og tager også portrætbilleder på jobbet, bryllupsbilleder og diverse) og der var her til jul en pige på hans egen alder (han er 25) som skulle have taget topløse billeder, det var lidt mærkeligt da han fortalte at han havde taget sådanne billeder, men det er hans job, og jeg ved at han kun ser det sådan.
selvfølgelig betragter han pigen, ligeså vel som din mand betragter kollegaens kones krop, og det vil han gøre altid, ellers kan han ikke tage gode billeder, hvis ikke han fokusere og betragter hvad han tager billeder af.
når det så er sagt, så må du komme ud over det der med at blive jaloux over det.. hvad hvis han en dag gør det til sin levevej? vil du så forbyde ham at tage billeder af nøgne eller halvnøgne kvinder? og du kan jo heller ikke sidde der hver gang han skal fotografere.
hvad hvis din mand havde været læge eller sådan, måtte han så heller ikke undersøge kvinder intimt uden at du skulle være der?
eller hvis han var maler, måtte han så heller ikke male portætbilleder af nøgne kvinder (som mange malere/kunstnere gør)?
så længe det er hans job/hobby på den måde, er du nødt til at se ud over din jalousi, og så længe han gerne vil snakke om det, og endda fotografere dig, så ved du jo at han fortæller sandheden. dog tror jeg ikke at ved at du giver ham lov til at fotografere dig uden tøj, vil få ham til at miste lysten til at fotografere andre kvinder uden tøj. han betegner det som kunst, som en hobby, måske endda som et job, han gør det ikke for at se kvinderne, for så havde han selv opsøgt det mere end han gør
så tag du og arbejd lidt med dig selv, og snak med ham om det, spørg ind til det, så vil det være nemmere at acceptere og komme over...
jeg tænker selv ikke længere over at min kæreste fotografere hel og halvnøgne kvinder og mænd, det er hans job.
håber det kan bruges, ellers så er du velkommen til at skrive igen