Psykiske problemer
Hej alle,
Jeg hedder Louise, og jeg er femten år gammel. Jeg går i 9. klasse uden for København. Jeg har valgt at starte et emne op, fordi jeg synes jeg har psykiske problemer..
Jeg kan starte med at fortælle om mit liv og mine problemer ;
Jeg går i skole til hverdagen, efter skole er jeg hjemme og lave lektier. Og så resten af dagen går tiden på computeren eller søvn. Jeg kan fortælle jer, at jeg sover rigtig meget! Det bruger så meget af min tid. Jeg er 167 høj, og jeg vejer 81 kg - ja, det ville sige at jeg er overvægtig. Jeg spiser meget mad og usundt, især når jeg keder mig. Grunden til jeg har oprettet denne profil på "Netdoktor" er fordi, jeg er for tyk og gerne ville gøre noget for jeg ikke er tyk længere. Jeg har prøvet slankekure op til flere gange, hvor jeg ikke har kunne holde det. Grunden var så, at min tankegang var mere anderledes end den skulle være når jeg var på slankekur. Da jeg f.eks så slik, og jeg var på kur uden at tænke positivt tog jeg den i munden og efter fortrudte jeg det, og så bliver jeg ked af det og ødelægger resten af min kur ved spise usundt når jeg alligevel har taget noget usundt i munden.
Så det jeg ville ønske hjælp fra jer er, at i skal hjælpe med komme med nogle mere positive tankeændring - de bedste råd
Jeg håber I kunne forstå det jeg skrev, og det gav mening...
Jule Hilsen fra
Louise ♥
Jeg hedder Louise, og jeg er femten år gammel. Jeg går i 9. klasse uden for København. Jeg har valgt at starte et emne op, fordi jeg synes jeg har psykiske problemer..
Jeg kan starte med at fortælle om mit liv og mine problemer ;
Jeg går i skole til hverdagen, efter skole er jeg hjemme og lave lektier. Og så resten af dagen går tiden på computeren eller søvn. Jeg kan fortælle jer, at jeg sover rigtig meget! Det bruger så meget af min tid. Jeg er 167 høj, og jeg vejer 81 kg - ja, det ville sige at jeg er overvægtig. Jeg spiser meget mad og usundt, især når jeg keder mig. Grunden til jeg har oprettet denne profil på "Netdoktor" er fordi, jeg er for tyk og gerne ville gøre noget for jeg ikke er tyk længere. Jeg har prøvet slankekure op til flere gange, hvor jeg ikke har kunne holde det. Grunden var så, at min tankegang var mere anderledes end den skulle være når jeg var på slankekur. Da jeg f.eks så slik, og jeg var på kur uden at tænke positivt tog jeg den i munden og efter fortrudte jeg det, og så bliver jeg ked af det og ødelægger resten af min kur ved spise usundt når jeg alligevel har taget noget usundt i munden.
Så det jeg ville ønske hjælp fra jer er, at i skal hjælpe med komme med nogle mere positive tankeændring - de bedste råd
Jeg håber I kunne forstå det jeg skrev, og det gav mening...
Jule Hilsen fra
Louise ♥
Kommentarer
Sådan som jeg forstår dig, så er der to (sammenhængende) problemer, som du gerne vil have hjælp til:
Nogle psykiske problemer
Vægtproblemer
Jeg synes, at det er udmærket, at du har skrevet til os her på Netdoktor, men når du er 15 år, er det vigtigt, at du taler med dine forældre om dine problemer. Det er først og fremmest dem, der skal hjælpe dig. Hvis du af en eller anden grund ikke kan tale med dem, så prøv at tænke over, om der ikke er en anden voksen, som du har tillid til, og som du kan betro dig til: en lærer, en mormor eller hvem det nu måtte være.
Jeg ved godt, at det er så moderne at sige til folk, at de skal ændre tankegang og tænke positivt. Efter min mening er det stort set noget sludder, som du ikke skal lytte til. I din situation gælder det ikke om at ændre tankegang, men om at lave nogle ting om ved din måde at leve på! For det kunne godt se ud, som om der ikke er så meget at grine ad i dit liv. En pige på 15 år plejer at være meget sammen med veninder. Sammen med veninder kan man afprøve en hel masse ting og udveksle erfaringer og foretage sig ting, så man ikke keder sig.
Men man finder jo ikke sådan uden videre veninder, som man har det godt sammen med, hvis de af en eller anden grund ikke er der i forvejen. Det tager lidt tid. Hvis jeg var dig, ville jeg begynde at gå til noget sport. Det er en mulighed for at finde sammen med nogle kammerater. Sporten vil gavne din sundhed og få dig væk fra køleskabet! Måske synes du ikke, at det lyder særlig tillokkende, men tænk på, at der findes mange former for sport. Det kan være badminton, skøjteløb eller svømning eller mange andre ting, eller hvad med dans? Man taber sig i hvert fald af at danse, og så er det tilmed sjovt!
Og så må du selvfølgelig i gang med at se på dine madvaner. Jeg bliver nødt til at sige til dig, at usunde madvaner godt kan være forklaringen på det, du kalder psykiske problemer. Hvis jeg var dig, ville jeg se at komme til læge. Tal med dine forældre om det. Det er vigtigt, at I taler med din læge og spørger, om der kan være en risiko for, at du mangler vitaminer eller mineraler. Måske mangler du f.eks. jern eller D-vitaminer. Det kan lægen undersøge ved hjælp af en blodprøve. Både jernmangel og D-vitaminmangel kan være årsagen til, at du er så træt, at du er nødt til at sove så meget.
Og så vil jeg sige, at det ved vægttab er vigtigt, at man ikke har en ”alt eller intet-holdning”. Jeg har faktisk en veninde, der tidligere gik på skrappe slankekure, og hvis hun så ikke kunne overholde kuren, men kom til at tage et lille stykke kage, så tænkte hun, at det hele kunne være lige meget, så kunne hun lige så godt spise en liter vaniljeis også! Det var, som om det mindste brud på slankekuren førte til, at hun gik helt amok i fedende madvarer.
Du skal i stedet for tilrettelægge kuren, sådan at den ikke er alt for skrap. Og hvis du er så vild med søde sager, så sørg for, at der en gang imellem er en lille belønning i form af et lille stykke chokolade eller lignende. Hvis det lille stykke chokolade er noget, der indgår i planen, så er der jo ikke tale om et nederlag, eller om, at du har afbrudt kuren. Det gør jo ikke noget, at det tager lang tid at opnå den vægt, du gerne vil opnå, bare det hele tiden går i den rigtige retning.
Jeg mener ikke, at det er nogen god ide at forsøge at ændre på dine tanker. Du skal derimod begynde at lave noget, som er sjovt og inspirerende. Det vil automatisk betyde, at du bliver mere optimistisk og ikke keder dig. Og så skal du tjekkes hos lægen, og du er nødt til at tale med nogle voksne, som du har tillid til. En pige på 15 år skal helst ikke gå alene og tumle med den slags problemer.
Held og lykke med det – det skal nok gå!
Kameliadamen
Jeg synes, der er mange gode råd i det Kameliadamen skriver til dig, men jeg vil godt skrive om det med at tænke positivt.
Jeg tror, at mange misforstår det med positive tanker og tror, at det handler om, at man helt lader være med at fokusere på det, der er negativt. Men man er nødt til også at kigge på det negative for at løse sine problemer – man ser bare mere positivt på det.
Der er en grund til, at du har det, som du har det. Hvis du havde haft det godt med dig selv, kunne du være aktiv og sammen med andre og have det godt med det. Fordi du ikke har det godt med dig selv, trøstespiser du, så får du det endnu dårligere med dig selv og trækker dig mere væk fra andre.
Det er en ond cirkel, som du måske har brug for hjælp til at bryde. Det er ikke altid, at forældrene er de rette til at hjælpe. Det kan også være en skolepsykolog, en lærer eller en anden voksen, du har tillid til. Nu har du skrevet herind og det er rigtigt godt.
Når man ikke har det godt med sig selv, så har man også en dårlig selvtillid. Derfor kan man bruge de positive tanker til at få bedre selvtillid. Får man det, bliver man bedre i stand til at løse de problemer, man har. Når man forandrer sine tanker, forandrer man efterhånden også sine følelser og derved kan man til sidst også forandre sine handlinger.
Mange sætter sig alt for høje og urealistiske mål, som det er umuligt at nå. Så får man fiasko og skælder måske sig selv ud. Derfor må man sætte sig nogle mål, der ikke er større, end at de føles som positive udfordringer, man kan klare, så man kan få succesoplevelser.
Hvis man plejer at gøre 'ingenting' kan det være alt for stort et spring, hvis man pludseligt begynder at gå til sport. Det samme med spisningen: Hvis man plejer at leve meget usundt, så nytter det sjældent noget, at man på én gang skrotter alle sine gamle spisevaner og kun vil spise sundt. Følelserne kan ikke nå at følge med og så er der en tilbøjelighed til, at man helt mister modet meget hurtigt. Målene må være realistiske og forandringer må ske i et tempo, hvor følelserne også følger med – derved er der meget større chance for, at det lykkes.
Tænk også på, at når du 'trøstespiser', så er det fordi, du mangler trøst. Der må altså være noget, du er ked af. Du trøster så dig selv ved f.eks. at spise noget usundt. Men det hjælper jo kun lige her og nu, for i virkeligheden får du det kun dårligere. Derfor må du først lære at trøste dig selv på andre og bedre måder, end du plejer. Det kan du nok ikke, før du også føler anderledes og det starter med, at du begynder at tænke anderledes - om dig selv.
Hvis du f.eks. plejer at køre eller gå lige hjem fra skole, så kan du vælge, at du begynder at køre eller gå en lille omvej, der tager bare et kvarter længere. Det har flere fordele: Du bryder en vane; du får lidt ny inspiration; du får oplevelsen af, at du selv kan gøre noget for at forandre dit liv; du får et kvarters motion frem for ingenting. Efterhånden kan dette kvarter måske blive til en halv time og senere en hel time. Når du så kommer hjem, så giv dig selv ros og påskønnelse for, at du har gjort noget anderledes og godt for dig selv.
Det samme med spisningen. Hvis du plejer at spise noget usundt, når du kommer hjem, så kan du vælge først at spise f.eks. et stykke frugt. Vent så i måske 10 minutter, før du spiser det sædvanlige usunde i en lidt mindre mængde, end du plejer. For nu har du jo fået noget andet først. Efterhånden kan mængden af det sunde sættes op og det usunde sættes ned og du lader længere og længere tid gå, før du går i gang med det usunde. Ros og påskøn dig selv for at have skabt positive forandringer.
Hvis det så smutter en dag, så lad være med at skælde ud på dig selv. Vrede hjælper ikke til at kunne gøre det bedre fremover, tværtimod og vrede kan skabe angst. Hvis man har haft en oplevelse, hvor man føler, man har haft fiasko, så er det derimod vigtigt, at man giver sig selv trøst, støtte og opbakning. Så i stedet for at sige til sig selv: 'Hold op, hvor er du bare dårlig, at du ikke engang kunne det', så kan man i stedet sige: 'Jeg ved, du er ked af, at det ikke gik godt. Men du prøvede og gjorde dit bedste og mere kan man ikke gøre. Næste gang går det sikkert bedre'.
Det nytter heller ikke at opgive, det bliver man bare deprimeret af. Hvis man plejer at tænke: 'Det kan også bare være lige meget. Det lykkes jo aldrig for mig', så kan tanken vendes positivt til: 'Nu har jeg prøvet på denne måde så mange gange og det virker åbenbart ikke. Måske skal jeg prøve at gøre noget andet i stedet'.
Vil du skabe positive forandringer, så må din tankegang og dine følelser omkring det også være positive. Du føler dig mere tryg, når du trøstespiser. Altså må du erstatte spisningen med andre former for tryghed, ellers står du tilbage uden tryghed og det kan man ikke.
Den slags forandringer er hårdt arbejde med sig selv og det tager tid. Men de hjælper :-)
Mange hilsner Helene
Jeg synes, at du, Helene, giver en masse gode råd
Hvis opfordringen udmøntes i de råd, som du, Helene, giver, så er det meget fint. Jeg kan kun støtte Helenes råd om ikke at stille for store og urealistiske krav til sig selv, ikke skælde sig selv ud, men tværtimod give sig selv trøst og støtte og opbakning.
Men jeg er ikke så sikker på, at det er den normale udlægning af modefænomenet, og jeg er bekymret over at se, at denne amerikanske tendens begynder at optræde hos helt unge piger og i forbindelse med vægttab, sådan som jeg har set det før her på Netdoktor.
Tværtimod har jeg set flere beviser på, at selv professionelle psykologer lægger alt for stor vægt på tankens kraft og menneskers mulighed for selv at vælge, hvordan de vil have det. Og jeg er ikke så sikker på den enkle rækkefølge, som du, Helene, fortæller om, når du skriver: Hvis man ændrer sine tanker, kan man ændre sine følelser og derefter ændre sine handlinger.
Jeg tror, at tingene er meget mere komplekse og dynamiske (altså at ovenstående tre ting kan indvirke på hinanden i en vilkårlig rækkefølge). Og jeg mener, at man i ovenstående rækkefølge helt glemmer kroppen og den sociale side af sagen. For hvad nu, hvis du, Louise, lider af voldsom D-vitaminmangel på grund af den usunde kost. Hvordan skal det så hjælpe dig at ændre din tankegang? Derfor anbefaler jeg dig at få dine forældre til at følge dig til lægen.
Og hvad nu hvis sagen er, at det er de andre, der ikke behandler dig godt nok? Man kan ikke ved hjælp af sin tankegang tvinge andre mennesker til at opføre sig ordentligt.
Jeg mener, at rådet om at tænke positivt kan bruges til at slå sig selv eller andre i hovedet med, og at det bliver brugt på den måde i stor stil! Jeg mener ikke, at en ung pige på 15 år helt alene skal begynde at ændre på sin tankegang, men tværtimod have støtte og hjælp fra omgivelserne.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg forstår godt, hvad du mener. Selvfølgeligt er mit svar til Louise forenklet og selvfølgeligt mener jeg, at Louise har brug for voksne, der lytter og kan hjælpe. Ikke desto mindre er det en realitet, at det ikke altid er muligt at få den hjælp, man har brug for. Derfor er det rigtigt godt, hvis man kan prøve at hjælpe sig selv bedst muligt. Det kan man få glæde af resten af livet.
Det er altid godt, hvis man selv føler, at man kan begynde at gøre noget for at ændre sin situation positivt.
Mange hilsner Helene
Mange tak for jeres indlæg og jeres gode råd. Jeg har læst dem op til flere gange.. Jeg ville prøve i denne uge at lave en lille forskel med mine tanker og mad, jeg ville begynde tænke lidt mere positivt og så spise i små mængder.
Jeg ville skrive til jer igen, hvis jeg har brug for hjælp..
så jeg håber jeg er velkommen til det :-)
Det var virkelig sødt af jer at skrive så meget ned og hjælpe mig, det betyder meget for mig..
God jul & godt nytår!!!
Hilsen Louise