hvad fejler jeg?
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde og kan nok ikke huske halvdelen af det alligevel. men jeg prøver. Har haft et meget "normalt" liv som sådan har dog oplevet mine forældre blive skilt, har boet med min mor som er dranker og har taget mig af min bror, har desuden været udsat for incest fra jeg var 10-12 år af min mors ven. Men det hele begyndte da jeg var 17 år gik i 2 hf. Jeg havde dagen forinden været udsat for et mindre biluheld hvor jeg på min scooter kørte ind i siden på en bil, jeg havde hjelm på så der skete ikke rigtigt noget. men iden derefter skulle være begyndelsen på mine 7 års mareidt. Jeg begyndte at få "uvirklighedsfornemmelser, som om jeg ikke rigtig vidste hvem jeg var og hvorfor jeg var her, jeg kunne ikke "kende" mig selv og følte alt var underligt. verden var underlig, min krop og dens funktioner var underlig. hvem hvad og hvor er jeg. Jeg begyndte at få migræne anfald ikke med hoved pine men aura, hvor det starter med en lysende zikzak glimt i mit øje der så bredte sig ud i mit synsfelt, og mine kropsdele føltes som om de ikke hang fast på mig. troede hver gang jeg fik det jeg skulle dø. begyndte at udvikle panisk angst for at få migræne, men min angst gjorde bare at jeg tænkte på auraen 24/7 og derfor kunne jeg risikere at få den mellem 2-10 gange på en uge. Jeg kunne ikke finde ud af skolen jeg kunne ikke koncentere mig om andet end min migræne, min mor min far og min kæreste forstod mig ikke og sagde jeg skulle stoppe med at tænke på det. Jeg fandt først 1 år efter ud af at det var migræne, gik først til lægen som ikke vidste hvad jeg fejlte, men hun opdagede så jeg havde struma en stoftskifte sygdom. Jeg gik til øjnlægen som fortalte mig det var migræne. Jeg endte med at gå fra min kæreste da jeg var 19 år efter vi havde været sammen i 4 år. Jeg lider meget af opmærksomheds forstyrrelse eller hvad det nu hedder, fik en ny kæreste, havde stadig de der angst anfald havde 24/7 tænkerne KUN på migræne aura og på min "uvirklighedsfølelse" tænkte på ALT min krop gjorde både ude og inde og fik stadig ligeså mange anfald. Jeg begyndte at få taget billeder, er en lille tynd pige 19 år 166 høj og vejede ca 51 kg dengang, levede stort set KUN af slik og ikke andet spiste ikke rigtig mad efter jeg var flyttet hjemmefra. Jeg fik taget flere og flere billeder både med og uden tøj på. min kæreste og jeg gik fra hinanden 7 gange på ½ år. jeg elskede ham men jeg var ham utro og jeg fik taget billeder som han jo ikke ville have. Da han til sidst smed mig helt ud gik min verden under, jeg begyndte at skære i mig selv for at få opmærksomhed og det var der jeg begyndt at drikke, var nærmest kronisk syg, jeg kunne ikke holde et job eller tage en uddannelse pga min angst og migræne anfald, jeg kunne ingenting andet end at græde og bruge alle mine penge på at købe gaver til min nye eks. Jeg hade mig selv hade jeg ikke fatter nogt og hver gang jeg sårede ham lovede jeg ham og mig selv jeg ikke ville gøre det ign men det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg følte at livet skete uden mig og jeg ville bare være med jeg ville ikke gå glip af noget som helst. Det endte med en bus kørte ind i siden på min fars bil jeg havde lånt og jeg truede med at tage piller jeg skar i mig selv og hørte dead metal musik. Jeg fik så job på et diskotek. Så jeg drak endnu mere, jeg havde fået fuldtids job hos en familie hvor jeg passede en baby, så var alene med hende " jeg elsker børn og har ville være mor siden jeg var 15 år" eller yngre. Men jeg drak mindst hver torsdag fredag og lørdag nogen gange også søndag. Var enten på job eller i byen. Fik så en ny kæreste og jeg fik lavet silikone bryster 21 år, stadig med migræne anfald de var dog faldet til 0-4 gange i ugen, men uvirkligheds følelsen var der 24-7. Jeg havde det også sådan at de steder hvor jeg allerede havde haft aura migræne de steder prøvede jeg at undgå, jeg begyndte også at blive mere svimmel især i indkøbscentre, kunne ikke overskue at se på tingene. kunne ike fokusere. Jeg fik stadig taget billeder, min nye kæreste var chef på diskoteket så vi gik i byen og drak stadig torsdag til søndag. Mine migræne anfald begyndte at blive værre det gik ikke kun ud over mit syn nu gik det også ud over min tale, jeg kunne ikke læse, eller snakke, jeg kunne ikke huske hvad et ord betød og hvis jeg ville sige et ord kunne jeg ikke sige det rigtige ord, har dog "kun" haft disse anfald hvor det har gået ud over min tale ca. 8 gange i mit liv tror jeg. Men det hele ente med at jeg begyndte at udvikle bulimi og anoraksi, spiser ikke kød spiser helst ikk noget, og hvis jeg gjorde brækkede jeg det op. Jeg gik fra min kæreste efter 2år for at blive model. jeg var med i div. blade, var stadig bartender, model og event pige, drak ca. 3 ud af 7 dage hvis ikke mere, mens jeg intet spiste, nu var det sådan jeg begyndte at overspise helt vildt hvorefter jeg brækkede det op for ikke at tage på, dette gjorde jeg hver dag nogen gange op til 4 gange på en dag. Kunne godt mærke min krop ikke var hel
Kommentarer
For at man kan skelne evt. fysisk sygdom fra alle dine psykiske problemer: spisning, alkohol, problemer med mænd, manglende bearbejdning af incest og manglende respekt for dig selv, er du nødt til at søge hjælp NU.
Du er nået ud, hvor du slet ikke kan bunde, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det kan have af betydning for en evt. fysisk sygdom.
Det er meget alvorligt at have anfald, hvor din tale bliver påvirket, men alle de fysiske symptomer du nævner kan også alle have en psykisk baggrund.
Er du klar på nogle ændringer i dit liv? Jeg tror på, at du gemmer en smuk person inde bagved, og at du så småt er ved at være parat til at tage ansvar for dit liv, og tage et skridt til at give dig selv det du som menneske fortjener, nemlig et godt liv.
Du har nogle alvorlige ting i din barndom, som skal bearbejdes, for med de ting i baggagen, er der ikke noget at sige til, at du har haft en lidt skæv ungdom.
Masser bekymrede tanker fra Oktober