min søn vil ikke til sin far og bider når han kommer hjem
hej jeg har en søn på snart 3 år han er bagud sprøgligt har haft det med at bide læge med der var endelig kommet styr på det nu er han begynd at blive meget ked af det og hænge fast i mig når jeg siger farvil tal ham i vuggestuen og siger det er hans far der henter ham når jeg få ham hjem begynder han at bide og solg mig meget ved ikke hvad jeg skal gøre det gør så ondt at se ham sådan håber nogle der kan hjælpe måske har i prøvet det selv
Kommentarer
Jeg havde i sin tid lignende problemer med min datter, når hun skulle hjem til sin far. Årsagerne kan jo være mange men under alle omstændigheder prøver din søn at formidle et budskab til dig, som han ikke kan sætte ord på. Det er rigtigt godt og vigtigt, at du tager det seriøst og lytter.
Desværre fik min datter og jeg aldrig nogen hjælp, så jeg ved ærligt talt ikke, hvor du kan henvende dig med problemet og få det taget seriøst. Måske er der en sundhedsplejerske i kommunen? Jeg ved ikke, om der stadigt er noget, der hedder PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)? Børn og Familieafdelingen i kommunen måske?
Håber ialtfald at du finder nogen.
Mange hilsner Helene
Desværre er det som regel en lang, sej kamp, når man er i kontakt med systemet.
Der skal utroligt meget til, før Statforvaltningen griber ind i samkvemsretten. Desværre er der vist en udpræget tilbøjelighed til, at det er hensynet til de voksne, der tages mere hensyn til, end hensynet til børnene. De voksne har samkvemsRET. Børnene har samkvemsPLIGT nærmest uanset hvad.
Mit bedste råd lige nu er, at du prøver at lytte mest muligt til din søn. Også hans signaler og de ting, han ikke kan sætte ord på. Jeg ved godt, at han ikke er så gammel, men måske du kan hjælpe ham med at sætte ord på sine følelser? 'Jeg forstår, at du er vred lige nu' - ell. lign. Prøv om du selv kan bevare ro og overblik, så han oplever dig som stabil og tryg - og giv ham så meget positiv opmærksomhed, du kan. Og så må du desværre nok væbne dig med tålmodighed.
Desværre har jeg ikke noget bedre bud.
Hilsen Helene
Som jeg ser det, kan der umiddelbart være tre ting i det:
1. Når din søn skal hentes, mærker han, at du bliver utryg og usikker og det smitter af på ham. Ergo bliver han også utryg og usikker. Hvis du kan signalere til ham, at det er helt okay, at han tager afsted, så er der meget større chancer for, at han også vil synes, at det er okay.
2. Du er din søns primære tilknytnng og derfor er det vigtigt for ham, at han ikke gør dig utilfreds. Hvis han mærker, at der er splittelse, uenighed eller kold luft mellem dig og hans far, så vil han vælge at være loyal overfor dig og også vælge sin far fra - ligesom han ser dig gøre. Eksemplets magt.
3. Din søn har det af den ene eller den anden grund ikke godt hjemme hos sin far. I så fald er der brug for en afklaring af, hvad han mistrives med og en dialog med hans far. Ikke noget, der nødvendigvis er let eller muligt at finde ud af.
Det er ikke mærkeligt, at din søn reagerer, når han kommer hjem til dig igen. Du er fremdeles hans trygge base, hvor det er sikkert for ham at afreagere sine følelser (hvad enten det er vrede eller savn eller noget andet).
Din søn reagerer naturligt på noget, han ikke har det godt med - og det er altid noget, de voksne skaber.
Måske kan nogle af disse vinkler lede dig lidt på sporet af, hvad problemerne kan handle om?
Hilsen Helene