Jeg gjorde vist noget dumt...
Hej
Jeg er en pige på 14 som har et problem....som jeg selv har lavet....
Jeg er virkelig stor fan af Manga (Japanske tegneserier) og en dag besluttede jeg mig for at læse mangaen Yu-Gi-Oh! som handler om en dreng som samler et 3000 år gammelt egyptisk puslespil. Pusslespillet er bare ikke helt normalt for da han samler det bliver en ånd, som har været i pusslespillet, befriet og den går ind i hand krop. Det er en lidt langt ude manga men det handler i store træk om at der er en lys halvdel (drengen) og en mørk hhalvdel (ånden).
Okay her kommer mit problem så. Da jeg var færdig med at læse alle mangaerne tænkte jeg "hey, det ville engelig være ret fedt at havde sådan en mørk side" og så fandt jeg på en "ånd" til mig elv som jeg kaldte Lucia. Det gik fint, og det blev en personelig joke bland mig og mine venner. Lige indtil jeg begyndte at snakke dem "hende". Jeg bruger vist mere tid på at snakke med hende end med nogen anden, hvilket på en underlig måde stadig er fin nok. men så begyndte et eller andet at svare, og nu ved jeg ikke hvad jeg er. Er der nogle der kan hjælpe mig?
Jeg er en pige på 14 som har et problem....som jeg selv har lavet....
Jeg er virkelig stor fan af Manga (Japanske tegneserier) og en dag besluttede jeg mig for at læse mangaen Yu-Gi-Oh! som handler om en dreng som samler et 3000 år gammelt egyptisk puslespil. Pusslespillet er bare ikke helt normalt for da han samler det bliver en ånd, som har været i pusslespillet, befriet og den går ind i hand krop. Det er en lidt langt ude manga men det handler i store træk om at der er en lys halvdel (drengen) og en mørk hhalvdel (ånden).
Okay her kommer mit problem så. Da jeg var færdig med at læse alle mangaerne tænkte jeg "hey, det ville engelig være ret fedt at havde sådan en mørk side" og så fandt jeg på en "ånd" til mig elv som jeg kaldte Lucia. Det gik fint, og det blev en personelig joke bland mig og mine venner. Lige indtil jeg begyndte at snakke dem "hende". Jeg bruger vist mere tid på at snakke med hende end med nogen anden, hvilket på en underlig måde stadig er fin nok. men så begyndte et eller andet at svare, og nu ved jeg ikke hvad jeg er. Er der nogle der kan hjælpe mig?
Kommentarer
Jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe dig til at se tingene på en lidt anden måde - men jeg prøver.
Jeg har set nogle Manga tegninger, derudover ved jeg intet om det. Udfra det du fortæller om denne Manga tegneserie, ser jeg den som en symbolsk fortælling af, at alle mennesker har både en lys og en mørk side. Den lyse side er sådan som vi gerne vil være og det vi gerne vil vise omverdenen. Det kan f.eks. være glæde, venlighed, hjælpsomhed, opmærksomhed, gavmildhed og andre positive egenskaber.
I tegneserien bliver de mørke sider symboliseret som en ånd - noget, der er udenfor én selv. Men i virkeligheden har alle mennesker nogle mørke sider i sig. Det kan f.eks. være vrede, jalousi, skadefryd, ondskabsfuldhed, nærighed o.a., som vi ikke bryder os om. Egenskaber som vi ikke ønsker at have og som vi ikke ønsker at vise andre. Derfor kan vi komme til at se dem som noget udenfor os selv, for 'sådan' ønsker vi ikke at være.
Indenfor noget psykologisk litteratur kalder man disse mørke sider, som man ikke vil kendes ved, for 'skyggesider'. Fordi vi ikke kan eller vil erkende, at sådan kan vi OGSÅ være.
Derfor mener jeg ikke, at det er en 'ånd' du er begyndt at tale med. Jeg synes, det lyder som om, at det er nogle andre sider af dig selv, du er kommet i kontakt med. Måske er det fremmede sider af dig selv, du ikke kender. Fordi du ikke forstår, at du også har disse mørke sider i dig og har læst denne tegneserie, kalder du det så for en ånd.
Måske kan det, der svarer dig, være din 'indre stemme'? Alle mennesker har også en indre stemme. Som regel er vi bare meget dårlige til at lytte til den, for den taler normalt ikke ret højt. Har man først lært at 'lytte' til sin indre stemme, kan man føre nogle glimrende samtaler med den - men det er stadigt bare en del af én selv og ingen ånd. Lytter man godt efter, fortæller den indre stemme også altid én, hvad der er rigtigt og forkert.
Jeg kan prøve at komme med et eksempel: Hvis én du kender f.eks. kommer ud for noget trist, så siger din lyse side, at det er vel nok synd. Men din 'skyggeside' kan så komme med en hvisken, der siger, at hun vel nok har godt af det! Så vil der forhåbentligt også være en indre stemme (din samvittighed), der siger til dig, at selvom du føler, hun har godt af det, så siger du det ikke til hende og viser hende ikke, at du synes det. At du kan tænke tanken, at hun har godt af det, gør dig ikke til noget dårligt menneske - det viser f.eks. bare, at du af én eller anden grund ikke kan lide hende og også har vrede i dig. Det er naturligt.
Der er to vigtige ting i det her: At du forstår, at du ikke er besat af en ånd eller sådan noget. Alt har en naturlig forklaring. Men hvis du føler, at det vokser dig over hovedet og tager magten fra dig, skal du søge hjælp. F.eks. ved at tale med skolepsykologen eller en anden voksen, du har tillid til.
Den anden vigtige ting er, at du ikke lader den mørke side overtage og få dig til at sige eller gøre ting, der skader dig selv eller andre. Lyt altid til den indre stemme, der er din samvittighed. Man kan godt tænke negative og mørke tanker og forstå, at det ikke er en ånd men sider af én selv - men det betyder ikke, at man skal føre dem ud i livet.
Jeg ved ikke, om jeg har forstået dig rigtigt og om dette giver nogen mening for dig?
Mange hilsner Helene