Indstillinger
Har jeg overskud til 4 børn?
Jeg har lige fundet ud af, jeg er gravid. Jeg har 2 børn fra tidligere forhold og sammen med min nuværende mand har jeg 1 datter på 2 år, kommet til verden i et reagensglas da vi ikke kan få børn sammen. Men lægerne tog fejl, jeg er gravid og jeg er dybt ulykkelig. Vi har kæmpet sådan for at få vores datter og nu hvor jeg er gravid på naturligvis sidder jeg bare og græder og føler ikke jeg kan magte det.
At jeg kaster op fra jeg står op til jeg går i seng gør heller ikke sagen lettere, men jeg er bare så bange for, jeg ikke har overskud til 4 børn. I forvejen føler jeg ikke jeg står til for de 3 vi allerede har. Føler ikke jeg har tid nok til dem i vores travle hverdag.
Jeg var bare så afklaret med at vi ikke skulle have flere børn .Barnevogn og babyudstyr er væk, jeg nyder at se mine 3 dejlige unger vokse op og blive mere selvstændige for hver dag der går. Nu træder vi så lige 2 år tilbage og starter forfra. Jeg er 33 år, så det er ikke fordi jeg er for gammel, men føler bare jeg er "brugt" i forhold til småbørn.
Min mand er helt ulykkelig over at jeg føler og tænker sådan. Han synes det er et mirakel og vil gerne beholde barnet. Jeg har bare lyst til at få mit liv tilbage, et liv uden kvalme og som mor til 3 dejlige velskabte børn.
Vi har fortalt det til nogle få nærtstående venner samt mine forældre. Alle støtter op uanset hvilken beslutning vi tager- men hvor er den beslutning bare svær. Min mand fik at vide, han havde så dårlig sædkvalitet at han måske aldrig blev far og nu er det lykkes på helt naturlig vis og jeg vil slå barnet ihjel. Han siger, han nok skal støtte mig hvis jeg gør det, men at han er rigtig hed af det hvis jeg gør det. Dvs han støtter mig men alligevel ikke.
Jeg har da også selv tanker om at jeg er bange for, jeg fortryder. Når jeg ser på vores dejlige datter og tænker " hvad nu hvis det var hende, vi fravalgte".
Tak fordi du lykkede, havde bare brug for at læsse af....
At jeg kaster op fra jeg står op til jeg går i seng gør heller ikke sagen lettere, men jeg er bare så bange for, jeg ikke har overskud til 4 børn. I forvejen føler jeg ikke jeg står til for de 3 vi allerede har. Føler ikke jeg har tid nok til dem i vores travle hverdag.
Jeg var bare så afklaret med at vi ikke skulle have flere børn .Barnevogn og babyudstyr er væk, jeg nyder at se mine 3 dejlige unger vokse op og blive mere selvstændige for hver dag der går. Nu træder vi så lige 2 år tilbage og starter forfra. Jeg er 33 år, så det er ikke fordi jeg er for gammel, men føler bare jeg er "brugt" i forhold til småbørn.
Min mand er helt ulykkelig over at jeg føler og tænker sådan. Han synes det er et mirakel og vil gerne beholde barnet. Jeg har bare lyst til at få mit liv tilbage, et liv uden kvalme og som mor til 3 dejlige velskabte børn.
Vi har fortalt det til nogle få nærtstående venner samt mine forældre. Alle støtter op uanset hvilken beslutning vi tager- men hvor er den beslutning bare svær. Min mand fik at vide, han havde så dårlig sædkvalitet at han måske aldrig blev far og nu er det lykkes på helt naturlig vis og jeg vil slå barnet ihjel. Han siger, han nok skal støtte mig hvis jeg gør det, men at han er rigtig hed af det hvis jeg gør det. Dvs han støtter mig men alligevel ikke.
Jeg har da også selv tanker om at jeg er bange for, jeg fortryder. Når jeg ser på vores dejlige datter og tænker " hvad nu hvis det var hende, vi fravalgte".
Tak fordi du lykkede, havde bare brug for at læsse af....
Kommentarer
Når nu først barnet er kommet til verden ser du nok helt anderledes på tingende. :-)
Hilsen Tin
Vel er det hårdt med fire børn - nu ved jeg ikke, hvor gamle de to ældste er, men det er ikke væsentligt mere hårdt end at have tre. Min datter har for et halvt år siden fået nummer tre, og her er den ældste altså ikke mere end fire år - hun fortæller, at det faktisk bliver nemmere og nemmere - og jo, de forældre ligner bestemt noget katten er kommet ind med en gang i mellem, men det forhindrer dem ikke i at tænke på, hvornår nummer fire skal komme.
Du har en mand, der har fået at vide, at han har ringe sædkvalitet, så hvis du får en abort og senere fortryder, så skal I altså ikke regne med, at I så får denne helt fantastiske chance igen. Du har samtidig en mand, som er dybt fortvivlet over det, du har i tankerne; vil du virkelig byde ham det? Også selvom det lige nu er surt og hårdt for dig? Det er dog kun en forholdsvis kort periode, så har du det godt igen.
Hvad enten du er religiøs eller ej, så betragt dette som en fantastisk gave - en gave du senere vil være ovenud lykkelig for.
Selvfølgelig kan du og I klare det.
Bedste tanker....