Vinterdep?
Jeg er ved at gå til denne vinter og vi er kun i begyndelsen af december. Der er mørkt altid, mørket klæber sig på mig, siver ind i øjene, siver ind i krogene i huset. Der er måneder til at lyset kommer igen.
Jeg er i godt humør, men meget søvnig og ret ugidelig om aftenen, hygger med chokolade, småkager, gløgg og halvsover, helsover foran TV om aftenen, indtil jeg triller i seng. Dynen er meget tung om morgenen, har mest lyst til at blive liggende til daggry, drikke te og spise mange marmeladermadder i sengen, læse avis. Det er bare for sløvt, jeg bliver stresset af alt det, jeg har lyst til at lave, men ikke orker.
Har lyst til at bede familie rende og hoppe juleaften og selv tage til Tahiti, ligge i det varme sand, glo ud over den blå hav!
Lyder det ikke som lysmangel?
Jeg er ude nogle timer i weekenden, men det kniber at få dagslys på hverdage, for jeg har kun frokosten. Sommetider går en kollega og jeg en rask tur, hvis det ikke øsregner, men vi skal jo også nå at spise frokost, så det bliver kun 10 - 15 minutter og ved mødefrokost kan man ikke rende sin vej.
Derfor overvejer jeg en lyslampe, som jeg kan have tændt, mens jeg læser avis, lægger makeup om morgenen, smører madpakke.
Er der nogen, der erfaring med en sådan? Er der nogen, der kender til de nye blå?
Jeg er i godt humør, men meget søvnig og ret ugidelig om aftenen, hygger med chokolade, småkager, gløgg og halvsover, helsover foran TV om aftenen, indtil jeg triller i seng. Dynen er meget tung om morgenen, har mest lyst til at blive liggende til daggry, drikke te og spise mange marmeladermadder i sengen, læse avis. Det er bare for sløvt, jeg bliver stresset af alt det, jeg har lyst til at lave, men ikke orker.
Har lyst til at bede familie rende og hoppe juleaften og selv tage til Tahiti, ligge i det varme sand, glo ud over den blå hav!
Lyder det ikke som lysmangel?
Jeg er ude nogle timer i weekenden, men det kniber at få dagslys på hverdage, for jeg har kun frokosten. Sommetider går en kollega og jeg en rask tur, hvis det ikke øsregner, men vi skal jo også nå at spise frokost, så det bliver kun 10 - 15 minutter og ved mødefrokost kan man ikke rende sin vej.
Derfor overvejer jeg en lyslampe, som jeg kan have tændt, mens jeg læser avis, lægger makeup om morgenen, smører madpakke.
Er der nogen, der erfaring med en sådan? Er der nogen, der kender til de nye blå?
Kommentarer
Jeg synes, at det lyder positivt, at du har bevaret dit humør. Så kan der ikke være tale om vinterdepression. Men jeg synes, at det er godt, at du reagerer på de problemer, du ser i dit liv lige nu. Hos mennesker, der udvikler en egentlig depression, er problemet nok, at man ikke mærker i tide, at noget er galt, og hvis man gør, magter man muligvis ikke at gøre noget ved det.
Jeg tror, at de fleste har problemer med at få lys nok. Det har virkelig været en hård november måned, hvad lys angår.
Og egentlig burde vi jo gå lidt i hi, ligesom det pindsvin, jeg fandt i kompostbunken i haven forleden dag. Det havde ædt sig stort og tykt, og nu lå det og sov i en lille hule. Det er klart, at jeg skyndte mig at dække det til igen.
Egentlig er det fuldstændig unaturligt, at der arbejdsmæssigt forlanges lige så meget af folk i den grå vintertid. Ja, der forlanges egentlig mere, fordi vi nu skal igennem juleræset. Jeg kan godt forstå, at du ønsker at rejse væk fra det hele til en dejlig strand med sol og blå himmel. Er der ikke nogen mulighed for, at du kan gøre det?
Jeg synes, at det er naturligt og godt at hvile sig, når man er træt om aftenen, og det er godt at forkæle sig selv med de ting, man godt kan lide. Jeg har dog læst, at man netop ved tendens til vinterdepression kan få en trang til søde sager – en trang, som måske kan trække i den forkerte retning, hvis man er alt for god ved sig selv (
Personligt har jeg lidt under vinterens mørke i mange år. Da man for et par årtier siden begyndte at snakke om lyslamper mod depression, afprøvede jeg en lyslampe igennem 3 måneder. Jeg lejede én gennem firmaet daylite, som var pioner på området i Danmark:
http://www.day-lite.dk/
Men jeg brød mig ikke om virkningen. For mig var der to problemer:
1. Der er tale om et kunstigt lys, der ikke tilnærmelsesvist kan erstatte det at være ude i naturen. For mit vedkommende er det ikke bare lyset, jeg mangler. Jeg mangler naturens livskraft og dens beroligende og helende virkning. Jeg mangler en fornemmelse af at være i kontakt med en større helhed. Skyerne ligger der jo som et låg, der tynger, og når man er indenfor, presser skygger sig på fra alle sider, så man føler sig begrænset og trykket ned ( ordet ”depression” betyder egentlig ”sammenpresning” eller ”nedtrykning”).
2. Når jeg sad foran lampen, mærkede jeg en slags kunstig eller forkert energi, som jeg ikke brød mig om. Jeg har muligvis fundet forklaringen nu. I nedenstående link står der, at mængden af kortisol øges ved lyspåvirkningen. Og lige præcis en stigning i kortisol-niveauet har jeg ikke brug for, da jeg i forvejen ofte har haft problemer med, at jeg vågner for tidligt, og at blodtrykket i de tidlige morgentimer stiger alt for meget. (Kortisol er et stress-hormon).
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/ ... ssion-(SAD)-og-vintertraethed/
Nå, det link virker åbenbart ikke, men gå i stedet ind på www. sundhedsguiden.dk og klik på "Vinterdepression og vintertræthed" og på den side, man derefter kommer ind på, kan man klikke på "Lysbehandling ved vinterdepression (SAD) og vintertræthed". I øvrigt er der mange Internetsider, der har lignende informationer, men jeg er aldrig før stødt på oplysningen om, at kortisolniveau'et stiger ved brug af en lyslampe.
I stedet for at bruge en lyslampe, går jeg ud i naturen. Selv på gråvejrsdage får man ret meget lys. Og ofte er der en lille sprække i de grå skyer, hvorigennem man kan se en lille smule blå himmel, der kan give én en fornemmelse af kontakt med en større helhed, i stedet for fornemmelsen af at blive tynget ned af dette tunge, grå låg af skyer. For mig er det også vigtigt at slippe fri fra indendørs-miljøer, der om vinteren er fyldt med dårlig luft, statisk elektricitet, masser af elektriske ledninger og alle mulige signaler fra mobiltelefoner og andre trådløse forbindelser.
Men når det ikke kan lade sig gøre at være mere ude, så er jeg sikker på, at en lyslampe kan være en løsning. Jeg ved, at mange har glæde af dem. Man skal bare op på mindst 10.000 lux, således som der står i ovenstående link, nederst i artiklen.
I øvrigt synes jeg, at det er en god ide at rejse sydpå, hvis man har mulighed for det. Jeg har selv lige købt en rejse. Jeg glæder mig meget til at være ude i naturen, ved standen og i bjerge.
Mange hilsner og god weekend – måske ser vi et glimt af sol og blå himmel på søndag, hvis vi er heldige!
Kameliadamen
Der er lavet en del nye forsøg som viser at vinterdepression ikke skyldes lysmangel men derimod D-vitamin mangel. I et forsøg i Canada fik den ene gruppe lysterapi og den anden D-vitamin. Dem der fik D-vitamin fik det markant bedre, men der var ingen effekt for dem der fik lysterapi.
Hilsen Tin
Det er muligt at blive undersøgt for D-vitamin-mangel. Hvis man ikke mangler D-vitamin, vil D-vitamin ikke hjælpe mod vinterdepression.
Derimod er det ikke muligt at blive undersøgt for, om man mangler lys. Det er en fornemmelsessag.
Jeg undrer mig tit over den slags undersøgelser, for det er da noget underligt noget at give D-vitamin til en tilfældig gruppe, uden at undersøge om de mangler det!
Ved behandling af depression er det vigtigt, at man behandler årsagen, i stedet for at behandle fuldstændigt i blinde. Årsagen til depressionen kunne jo skyldes noget helt tredje, f.eks. B-vitamin-mangel eller lavt stofskifte.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har ikke købt lampen endnu, men jeg har en mistanke om, at den vil gavne, for jeg har en arbejdslampe af dem håndværkere bruger indendørs. Dens vidunderlige lys gør godt.
Jeg læser journalistik på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, og er i gang med en artikel om behandling af sæsonprægede depressioner (vinter- og efterårsdepressioner), og søger i den forbindelse personer, som lider af det, og som modtager behandling.
Hvis den beskrivelse passer på dig, og du kunne tænke dig, at medvirke i et interview, kan jeg fanges på sbtoft@mail.djh.dk eller 28295666.
Venlig hilsen
Søren Toft
PS: Det var ikke min mening, at kapre tråden. Håber ikke, at jeg har trådt nogen over tæerne.
Du kan for et par tusinde kroner opsætte lamper i hele dit hjem og så herefter bruge app'en til at skinne hvidt og blåt lys ud i hele lejligheden eller huset.
Med tilpas hvidt og stærkt lys er det en udmærket løsningen som supplement til en almindelig lysterapi-lampe. Jeg har købt dem på http://bekko.dk/.
Netdoktors egen beskrivelse af emnet her kan også anbefales:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... ession.htm
*Link fjernet. Spam er ikke tilladt. Netdoktorredaktionen*