11 år og depri...
Hejsa.
Jeg vil høre om der er nogen der ude der kan give mig nogen råd, min nevø på 11 år snart 12 har fået en depression, han er skole træt og gider ikk at gå der køre man ham i skole smutter han bare når man er kørt, han leger sjældent med venner og er bare hjemme. Han har godt nok lige fået bevilligt en psykolog som han skal til at tale med og min søster (han mor) har snakket om at sende ham på julemærke hjem da han har en smule overvægt men vi taler max. 5-7 kg for meget så er jo ikk slemt igen og nok ikke nok til at få ham ind på hjemmet, men vil høre om nogen har været udsat for noget ligene og hvad man kan gøre for at gøre ting nemmere for ham, gøre ham gladere og får ham til at passe sin skole som i hans alder er vigtig og få med. han er ikke meget åben over for os og svær at komme igemmen til. men jeg håber at nogen kan komme med nogen gode forslag eller oplevelser der har hjulpet for dem.
Jeg vil høre om der er nogen der ude der kan give mig nogen råd, min nevø på 11 år snart 12 har fået en depression, han er skole træt og gider ikk at gå der køre man ham i skole smutter han bare når man er kørt, han leger sjældent med venner og er bare hjemme. Han har godt nok lige fået bevilligt en psykolog som han skal til at tale med og min søster (han mor) har snakket om at sende ham på julemærke hjem da han har en smule overvægt men vi taler max. 5-7 kg for meget så er jo ikk slemt igen og nok ikke nok til at få ham ind på hjemmet, men vil høre om nogen har været udsat for noget ligene og hvad man kan gøre for at gøre ting nemmere for ham, gøre ham gladere og får ham til at passe sin skole som i hans alder er vigtig og få med. han er ikke meget åben over for os og svær at komme igemmen til. men jeg håber at nogen kan komme med nogen gode forslag eller oplevelser der har hjulpet for dem.
Kommentarer
har i ikke kontatlet skolen til en samtale --det havde jeg gjordt hvis det var mit barn--- han må ikke gå rundt -og have det så dårligt -håber for jer at han snart kommer til psykologen
Hvorfor prøver du ikke at flytte ham på en ny skole? Eller måske flytte ham sammen nogen han kender fra hans egen legeplads/gård mv. også prøv at lav noget hyggeaften hvor han inviterer nogle fra den nye klasse hjem til ham - en god måde at få lidt opmærksomhed på og nye venner. det er en frisk start eller kan du arrangere noget med den nuværende klasse han har. Eller du kan prøve aftale noget med børnenes forældre i klasse via telefon, hvor de kan komme hjem til ham for at lege udenfor eller bare hjem hos ham.
Nogen gange holder eleverne også self. fødselsdage - tager han med til dem - det vil virke godt tror jeg?
Tilmeld ham til noget fritidssport! Fodbold, svømning eller hockey. det er altid godt for humøret og hans vægt, og han kan skabe nyt venskab.
Det bare nogle foreslag som jeg tror virker. Der er synd at han kun er 11 år og allerede deprimeret. håber at han får det bedre.
Vi bor i en meget lille by men bor faktisk midt i byen, og den skole han går på er den tætteste i området hvis han skal flytte til en anden skal han bruge for lang tid på transport hver dag. og han leger også på byens legeplads ind imellem men gider det ikk rigtigt mere da han jo vokser fra at lege, og det intrasere ham ikk rigtigt, han går mere op i film og computer og spil. Han tager også med til fødselsdage med klassen og er aktiv på den måde. Hvad ang motion, har han et skema han skal følge med den daglige motion så det får han også. Og han mangler ikk noget er der noget han ønsker sig får han det gerne selvføligt afhængningt af pris osv.
Men jeg takker rigtigt mange gange for dine foreslag og vil helt klart afprøve det.
Da jeg selv var omkring de 8-9år begyndte jeg selv at have deprisoner, så jeg tænkte jeg måske også kunne tilføje nogle gode råd til hvad I kan gøre for din nevø.
Hvad der hjælp mest for mig, var da jeg begyndte til psykolog, det at tale med en udenforstående, som ikke kendte mig var lettere i mit tilfælde, jeg ville nemlig heller ikke tale med familie eller venner om det.
Og det lyder som om I har fået en psykolog til ham.
Det er for ham også en væmmelig situration at være i, så han har brug for at vide han er elsket, (nogen gange mere end man selv regner med) giv ham uopfordede knus, sæt jer ned som forældre og familie og prøv at se om han vil tage jer med ind i hans verden af spil og tv, spørg om han ikke vil lære jer lidt omkring de spil han spiller, og vær sammen med ham på han måde.
(vil lige tilføje at jeg på ingen måde mener det som en fornærmelse, eller at antyde at der er fortravle forældre, eller noget i den retning.)
da min mor holdt op med at prøve at få mig til at lege med andre børn, eller få mig i siturationer som jeg selv følte mig presset i, så som fritidsaktiviteter. og hun så begyndte at visse interresse for hvad jeg lavede, så begyndte jeg også at åbne en smule op, og vi begyndte at tale så småt sammen om hvorfor jeg ikke ville være sammen med andre.
jeg kom senere hen også på en speciel skole, for børn med forskellige problemer, både i skolen og i hjemmet, eller med sig selv.
Det var en rigtig god skole,og en meget rar fornemmelse at se at man ikke var den eneste der havde det som jeg havde det.
måske I kunne undersøge den, i stedet for julemærkehjem.
skolen hedder Bøgestøm skole, og ligger i præstø
der står lidt om den her: http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=32694
det var nogle af de ting som hjalp mig mest, og håber det måske kan hjælpe jer også.
M.V.H Stine