Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Symptom-forvirring og læge-frustration

Jeg vil bare høre, om der er nogle af jer andre, der har oplevet nedsat immunforsvar som følge af alle problemerne med Ny Eltroxin? (Og så har jeg også bare brug for at dele min frustrationer med jer, da jeg er møg ked af det, suk...)

Jeg er normalt sjælden syg, men dette efterår har jeg været kronisk dårlig og haft mange sygedage. Nogle af generne er måske direkte afledt at stofskiftet, men jeg har nu de sidste 3 uger været forkølet, ondt i halsen, trykken på ørerne, stakåndet osv. Jeg har ca. 2-3 sygedage pr. uge, og så bliver jeg lige i stand til at kravle på arbejde igen. Det er som om jeg hiver alle vira til mig... eller bare slet ikke kan bekæmpe dem igen.

Nu er jeg så hjemme endnu engang med de samme symptomer plus muskelsmerter - måske er det influenza, men jeg har ikke feber. Jeg ringede til min læge og spurgte om råd - og blev mødt med spørgsmålet: 'Om jeg ikke bare var lidt vintertræt eller stresset?'. Jeg bliver simpelthen så ked af ikke at blive taget alvorligt af lægerne! Jeg har fungeret godt de sidste 3 år på gl. Eltroxin, men det sidste 3/4 år er mit helbred bare blevet dårligere og dårligere - og jeg kan ikke længere skelne mellem stofskiftegener og andet, som måske skyldes virus.

Det er en kamp for mig at holde fast i mit arbejde - og jeg kan jo ikke blive ved med at have sygedage hver uge. Derudover er det en stor belastning for mit privatliv - da jeg ikke orker noget, når jeg har fri. Jeg ser stort set ikke min veninder eller familie længere - og har hele tiden dårlig samvittighed i forhold til min kæreste, da jeg hele tiden er skidt tilpas og ikke kan overskue noget.

Jeg er jo ikke læge - og har derfor brug for at min læge hjælper mig med at finde ud af, hvad der er galt - og hvordan jeg kan få det bedre. Mine seneste tal (lige inden skift til Euthyrox for en uge siden) var TSH: 0,726, T4: 177, T3 :2,1, og det burde være fint for mig. Alligevel har jeg det så dårligt, at jeg ikke kan få mit liv til at fungere - og samtidig tager min læge mig ikke alvorligt.

Hvad stiller man så op?! Jeg er træt af bare at vente på, at det skal blive bedre. Jeg ved, at mange af jer sikkert oplever det samme - findes der overhovedet nogle læger, der tager vores gener alvorligt?!

Kommentarer

  • Kære Anne.
    Forstår dine frustrationer!
    Vil dog nævne at der faktisk er en del patienter som har haft H1N1 influenza uden høj feber, så den er faktisk lidt atypisk i forhold til almindelig sæson influenza. Du kan sagtens være syg og svækket i flere uger efter influenzaen. Dermed ikke sagt at den ikke kan være gal med stofskiftet, der er jo mange som har oplevet udsving i stofskifte og velvære efter overgang til ny-eltroxin og til Euthyrox. Der er jo nogen der tager flere måneder at justere på et nyt preparat.
  • Hej Anne,

    Jeg er i den sammen frustreret situation som dig, lægerne og hospital tager mig ikke alvorligt. Havde været syg i 1 uge med influenza symptomer men havde en fornemmelse om det kunne være mit stofskifte: ømme muskel, ondt i hoved, lidt forkølede, svimmelhed, total udmatte, træt, osv. .
    Min læge sagde jeg ikke skulle komme til konsultation for ikke at smitte andre fordi jeg havde sikkert influenza..
    Efter 10 dage og hvor jeg bare fik det værre så ringede jeg til hospital og bedt om at f¨å en blodprøve for at se om det var noget med stofskifte at gøre, jeg er nemlig på nedtrapning af medicin. Dagen efter fik jeg at vide fra en sygeplejerske at mine prøver var fine.
    Så forlangt jeg at få en tid den dag hos min egen læge som så sendt mig hjemme med besked om jeg skulle tage fisk luft og vente 1 uge mere fordi jeg havde influenza selvom jeg ikke har feber eller noget i halsen. Men så blev jeg ringet op i dag af en andet læge fra hospital o g sagde at mine blodprøve var ikke god og jeg skulle tage medicin igen og lave blodprøve om 14 dage.
    Min egen læge siger jeg har influenza og tager mig heller ikke alvorligt og skal altid spørg om det ikke er noget med mit private liv, stress, osv., dvs. psykisk og har anbefalede mig at tage lykkelpile fordi det hjælpe til ømme muskel…
    .
    Jeg har besluttede mig for at tage til udland og får en værdig behandling. Jeg kan desværre ikke melder mig syg da jeg er selvstændig erhvervsdrivende og kan ikke sige til min chef, mig selv, jeg ikke kan komme på arbejde for så er jeg ”fyret”, dvs., har ingen virksomhed.
    Du har min total forståelse og det er en frustration som er ved at gøre mig virkelig sindssyg.
    I det fleste brancher skal man være professional dygtig og engageret i sit arbejde hvis man gerne beholde sit erhverv. Men læger kan gøre som det passer dem og de opfører som om de gør os, patienter, en tjeneste. De får løn for at behandler mig og det er ikke en tjeneste.
    Kan du mærke hvor frustreret og vrede jeg er? Men det er fordi jeg har været konstateret syg siden 2006 og de har behandler mig dårlig siden da, selvom jeg har allerede skiftet læger et par gang.
    Nu må jeg giver en chance til udland selvom jeg skal betale for det. Det er jo mit liv. Men det er jo uretfærdig!
    Jeg forstår dig godt!
    Hilsen
    Patris
  • Tak for jeres indlæg/svar. Det viste sig, at jeg havde en voldsom bihulebetændelse - og jeg har nu været igennem både pennecillin og antibiotika og er stadig ikke frisk - jeg har virkelig en følelse af, at min krop slet ikke kan komme ovenpå igen.
    De sidste to dage, har jeg igen fået symptomer, som jeg ikke har haft siden, førend jeg kom i behandling for stofskiftet - voldsom kuldskærhed, klapren tænder og ondt i alle led og muskler - kunne næsten ikke gå hjem fra arbejde i dag. Har taget Euthyrox i et par uger nu - og har desværre ikke oplevet en markant bedring.
    Vil nu prøve at finde en speciallæge, der kan hjælpe mig med at få justeret medicinen korrekt.... jeg har dog ingen tiltro, at der findes en læge, der vil tage mig alvorligt, når mine tal er ok... det kan jeg jo også høre på alle andre herinde.
    Til Patris: Jeg er virkelig ked af at høre, at du har det så skidt. Hvor vil du søge hjælp i udlandet?
    hilsen Anne34
Log in eller Registrér for at kommentere.