Selvtillid og Selvværd

slettet957

Måske sku det her have stået under Angst ? Eller krise ..eller ?

Sagen er at jeg oplever at jeg hele tiden skal hive mig selv op ved hårrødderne og er temmelig alene om det. Med andre ord jeg er træt.

Jeg har været på arbejdsmarked i 20 år med skfitende held ...jeg har prøvet en milliard forskellige ting og det er jeg egentlig glad for ....

Og omvendt så er jeg enormt bange for det for det får mig måske til at fremstå som ustabil skønt jeg egentlig altid har passet mine job. Så ustabil er jeg vel ikke ...men min selvtillid har fået et knæk ved at jeg ikke har noget fast ...det har gjort at jeg nu føler mig temmelig usikker på mig selv og min tillid til andre kan ligge et lille sted.

Så ved tanken om at jeg nu skal forsvare mig selv ved en jobsamtale samt evt komme på prøve hvor andre skal iagttage mig og jeg kan risikere ikke at få jobbet ja det fylder mig nu med kvalme og angst.

Jeg føler jeg ikke kan være mig selv og jeg altid skal være en anden skønt jeg egentlige er god nok som mig selv ...nu kan jeg bare ikke være rolig

Det er så nervøsitet og angstfremkaldene det her ...lidt lige som stasi land hvor man aldrig ved hvem der kan kommer og sige dit eller dat...

Jeg er kort sagt blevet bange for at træde ved siden af og for ikke at være perfekt? En total kunstig situation ? Specielt når man får at vide at man bare skal være sig selv?

Hvordan får jeg dog min selvtillid tilbage...når jeg hele tiden er så bekymret.

og hvordan kan jeg dog bevise at jeg er god nok når jeg hele tiden går i angst for ikke at være det?

Anonymous

kære ven --du bliver n ød til at være dig selv hele tiden --både på godt og ondt --ellers vil du blive antaget på falske betingelser --når du søger arbejde og måske får det ---for hvis man spiller et spil --kan man pludselig ikke huske i hvilke situationer man har spillet det ene spil frem for det andet --og så kommer man virkelig i vanskeligheder --for dem man står over for kam ikke finde ud af om man lyver eller taler sandt

---

nej u anset om du kan lide dig selv eller ej --så hold dig til de rene linier---jeg er helt sikker på at andre kan lide dig for den du er

Calyps0

Jeg har også været mange steder med skiftende held og det skyldes heller ikke ustabilitet. Firmaet, afdelingerne lukkede eller tiderne var sløje, så jeg måtte tage tidsbegrænsede ansættelse.
Nu har jeg måske i heldigste fald 10 år tilbage på arbejdsmarkedet og når jeg tænker tilbage, har jeg jo en masse erfaring fra de forskellige arbejdspladser.

Op med humøret, tør dine tårer! Omstillingsparat er det gyldne modeord, fleksibilitet det andet. Det har du sammen med 20 års erfaring. Du kender mange systemer og procedurer, er ikke bange for at lære nyt, er ikke bare for at tage ukendte opgaver på dig og lynhurtig til at tilpasse dig. Det ved jeg, for ellers kunne du ikke klare dig i de skiftende job.

For mit vedkommende måtte jeg erkende, at der var nu noget sigøjner over mig. Og jeg ved, at skulle jeg sidde med i den samme stilling og med de samme opgaver i 25 år, ville jeg gå død - var nok rendt min vej skrigende inden. Nu er det lykkes mig at have job i samme organisation i længere tid - 5 år det ene sted og nu snart 3 i dette, men i forskellige stillinger.

Jeg fandt løsningen ved at søge i store organisationen eller firmaer, hvor man kan flyttes rundt, få en ny funktion, når man kører træt.

Prøv at ændre din tankegang til at ansøgningen er et salgsbrev, så du kan komme til samtale. Samtalen er et salgsmøde og en forhandling mellem den vare du tilbyder - din arbejdskraft og talenter - og kunden (arbejdsgiveren).
Du er et kompliceret produkt og kunden søger også et kompliceret produkt og de ting skal helst matche. Tænk på sig selv som en vaskemaskine, hvis det hjælper

Sommetider kommer man til en samtale, hvor det er en misforståelse. Ansøgningen er ikke blev læst rigtigt. Det kan være at de er nogle fjolser, eller at man selv ikke har udtrykt sig tydeligt. Men du må aldrig falde i fælden med at forsvare dig, du kan argumentere, overbevise, det er ok. Ham der sælger dig vaskemaskiner er jo heller ikke i defensiven.

Håber at det hjælper dig!

slettet957

Hov jeg har da slet ikke meldt tilbage ? Skønt jeg har siddet og læst jer begges indlæg mange gange - tak for dem...jeg læser dem stadig.

Desværre ikke lige før jeg gik til samtale igen...skønt i begge klart siger noget godt...tydeligt!

Jeg har lige været til en jobsamtale hvor jeg "lyttede meget til en bekendt jeg har" ....og hvor jeg igen prøvede at være som jeg tror de ville have jeg sku være. Det går slet slet ikke det jeg gør - jeg var nok ang indsigt i firmaet den de har haft til samtale der vidste mest om dem - tilgengæld opdagede jeg at de tog "alle"deres ansøgere til samtale...det rystede mig og jeg følte et ubehag ved at de var så lidt selektive ...dvs jeg havde gjort en masse ud af det og de havde bare taget hele bunken.

Jeg følte jeg havde spildt tid og energi på nogen der ....ja de var ikke ligeglade ...men de var da ligeglade med alt det jeg havde sat mig ind i.

Altså det her med at søge job og gå til samtaler det handler om kemi og nålen i høstakken.

Calyps0

Skidt og pyt, næste gang gør du det bedre.
Selv har jeg aldrig fået job ved at tale nogen efter munden, være som de ønsker. Man skal vel ikke være på nogen måde, måske er problemet der.
Har også prøvet dette "ja, ja, det kan jeg godt, det vil jeg godt, det system, den rutine har jeg kendskab til, arbejdet med osv, osv,"
Eller man kommer på glatis, fordi de spørger om man kan noget, man ikke kan. Hvis CV'et og ansøgningen er tydelig, ved de jo godt hvad man kan og ikke kan, hvad man har arbejdet med.
Det er her selvtilliden er i fare for at knække og så er den jobsamtale tabt på gulvet.
Så kommer man i forsvarsposition.
Et tip er, når f.eks spørgsmålet - kan du bruge en computer? kommer, så i stedet for "ja det kan jeg", at fortælle "ja jeg er så glad for min derhjemme og jeg laver ditten og datten på den og det fik jeg faktisk glæde af i mit sidste job, hvor jeg benyttede ditten og datten til at løse den og den opgave.

Engang fik jeg et job, fordi jeg kom til at sige "I trænger da til en der kan arkivere i et mappesystem som kunne stå i den tomme reol derovre!

Hvis du godt vil have jobbet og de spørger om en færdighed, man ikke har og som de ved man ikke har, kan man svare. nej det kan jeg ikke, men jeg har altid haft lyst til at arbejde med det - er det sådan at jeg kan blive oplært i det. Men man skal mene, det skal være et reelt ønske.

Forstår du, hvor jeg vil hen? De spørgsmål der stilles, er for at lære dig at kende, føle dig på tænderne, hvordan klarer du forskellige situationer,om du rænder du for det faglige. Så vær ikke bange for at være nørdet og snakke løs om faglige ting, give eksmpler fra tidligere job. Sålænge munden går på dig, kan de ikke stille flere spørgsmål.

Fortsat god jobhøst