Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sælolie i stedet for PIKASOL og EPA-GLA

Redigeret 13 juli, 2015, 08:29 i Slidgigt
Hvis jeg tager Sæloliekapsler, behøver jeg så tage Pikasol og EPA-GLA? Hilsen Trille

Kommentarer

  • Hej Trille

    Der er ingen tvivl om, at disse sunde olier er meget gavnlige, hvad enten man vil forsøge at modvirke gigt, depression, hjerte/karsygdomme, kolesterolproblemer, maveproblemer, synsproblemer eller mange andre ting. Det var derfor, at jeg i et tidligere indlæg anbefalede Ellen Møllers bog ”Spis dig fra ledsmerter, gigt og…”. Ellen Møller forklarer, hvorfor de sunde olier hjælper med til at bekæmpe inflammation.

    Det, der er vigtigt, når man vælger olier, er at få kvalitetsprodukter, dvs. noget som hverken er harskt eller fyldt med tungmetaller og dioxin. Og her kan jeg godt have mistanke om, at visse olier, der står i supermarkeder længe, efterhånden bliver skadelige i stedet for gavnlige!

    Og så er det vigtigt, at man får den rigtige balance af omega 3-olie og omega 6-olie. Eksperter vurderer, at folk får alt for meget omega 6 i forhold til omega 3, fordi omega 6 findes skjult og desværre i dårlig kvalitet i mange forarbejdede madvarer (kager, købedressinger, Kærgården o.l.) Derfor er det bedst at undgå hel- og halvfabrikata og i stedet for lave sin mad selv af friske, uspolerede råvarer. I stedet for Kærgården, margarine eller andre kunstprodukter er det bedre at bruge lidt økologisk smør.

    Der er dog én omega 6-olie, som er livsnødvendig, nemlig GLA. Raske, unge menneskers organisme kan lave den selv ud fra andre omega 3-olier i deres mad. Men hvis man er lidt oppe i årene og eventuelt har skavanker eller får medicin, er det en god ide at tage tilskud af GLA. Det får du nu, og jeg vil tro, at det er bedst at blive ved med at få tilskud af GLA.

    Men hvor er det bedst at få omega 3-olien fra? Du er nu blevet opmærksom på sælolie. I Anette Harbech Olesens bog ”Det er ikke lige fedt” nævnes følgende:

    1. Undersøgelser har vist, at omega 3 fra sælolie optages lettere end omega 3 fra fiskeolie.

    2. Både sælolie og fiskeolie indeholder de vigtige omega 3- fedtsyrer EPA og DHA, men sælolie indeholder EPA og DHA i mindre koncentration end fiskeolie.

    3. Sælolie indeholder til forskel fra fiskeolie DPA, som også er en omega 3, og som menes at have større arachidonsyre-blokerende effekt (inflammationsbekæmpende virkning) end EPA og DHA.

    4. Sælolie indeholder langt mere enkeltumættet fedt end fiskeolie. Man mener, at samspillet mellem enkeltumættet fedt og omega 3-fedtssyrer gavner kredsløbet (nedsætter blodtryk og sænker kolesteroltallet).

    Det var en lang smøre :o) og jeg er sikker på, at du med længsel venter på en konklusion. Den kommer her:

    Jeg tror, at det er en god ide at tage sælolie, forudsat at du finder et produkt i en god kvalitet. Så vidt jeg kan se, vil du af sælolie få en virkning, der er rettet mere specifikt mod dine problemer (gigt og kolesterol). Hvis du tager en tilstrækkelig stor dosis sælolie, er det ikke nødvendigt at tage fiskeolie, for du kan sagtens få nok omega 3 via sælolien. Men hvis jeg var dig, ville jeg fortsat tage et produkt med den livsvigtige GLA i. Personlig tager jeg GLA ved siden af Eskimo3 (fiskeolie). Jeg får den i form af kæmpenatlysolie fra Healthcrafts.

    Men husk, at kvaliteten af det fedt, man får, er altafgørende. Jeg er bange får, at mange mennesker ødelægger virkningen af alle de dyre tilskuds-olier, fordi de bagefter går hen i supermarkedet og køber salatdressinger, skærekager og margarine på tilbud. Ét sted skal man jo spare. Men det gælder forhåbentlig ikke dig :o)

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. Jeg opdager lige nu, at du har stillet et spørgsmål om sælolie til mig under Alternativ behandling. Det har jeg ikke set før nu. Jeg beklager.
  • Jeg traf en bekendt i dag, der også har slidgigt; hun får Pinex med Kodein! Nogen der har erfaring med dem? Trille
  • Hej
    Hvor køber man Sælolie? I Danmark, Norge eller England.

    Jorgen 123
  • Hej Jorgen!
    Du kan ikke købe sælolie i Danmark fordi det er et EU forbud efter Birgitte Bardot i 70-80 erne viste massakre på babysæler som var optaget i NewFoundland ( Canada ) blev der ret hurtigt nedlagt forbud mod al handel med sæler i EU.
    Men hav tålmodighed for inden så længe vil der komme sælolie i butikkerne, mere kan og må jeg ikke sige.

Log in eller Registrér for at kommentere.