Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvor mange har fået det godt igen - efter Glaxo´s svinestreg

Kære alle.
Jeg er lidt spændt på at høre, hvor mange af jer, der har fået et "OK" liv igen, som før ny Eltroxin kom på markedet??
Jeg er stadig sygemeldt (fra slutningen af december) - og føler endnu ikke, at jeg har fået mit "liv" tilbage.....jeg har ingen overskud og kræfter, og det kniber gevaldigt med koncentrationen....
Kærlig hilsen Annemarie
«1

Kommentarer

  • hej annemarie
    jeg har det meget godt på ny eltroxin,men mit tsh er kun 0,05 t3 4,3 t4 20 .jeg får 100mk. om dagen men er lige sat 50mk.ned om ugen. jeg bliver hurtig varm men det er vel fordi tsh er så lav....har læst at euthyrox skulle komme på markedet inden jul, så vil jeg da prøve dem.det er da trist at du er så dårlig, er du kommet på euthyrox.....mvh.jytte
  • Kære Jytte.
    Ja, jeg har været på en del præparater:
    Gl. Eltroxin, ny Eltroxin, gl. Eltroxin, Eutirox, Levaxin og siden den 29.07 på Euthyrox.
    Ja, det tager sin tid at blive finjusteret igen efter sådan en omgang......
    Kærlig hilsen Annemarie
  • Kære alle

    Jeg har det absolut ikke godt endnu. Har fået euthyrox siden 24/9. Startede på 200 µg daglig (samme dosis som både gl. og ny eltroxin). Blev sat op til 250 µm daglig 16/10. Den 6/11 blev jeg sat ned til 100µm dag 1 og 50 µm dag 2. Dosis ændret hos egen læge hver gang efter blodprøve. I dag var min TSH 0,01 - T4 14. Nu bliver jeg sendt til endokrinolog på Næstved Sygehus. Sover mindst 10 - 12 timer om natten, har stadig muskel- og ledsmerter, er grådlabil daglig. Har ikke overskud til at lave noget. Lever total isoleret og har gjort det i over ½ år. Livet er ikke værd at leve mere. Har haft bivirkninger at ny eltroxin siden februar-marts i år. Hovedpine, kvalme og hedeture er jeg sluppet for efter skifte til euthyrox. Derimod er jeg nu hævet i både venstre og højre side af halsen og hævelse i slimhinder i mund og tunge samt svie, når jeg spiser.

    Hilsen
    Lone
  • Kære Lone.
    Ja, mange af dine gener kan jeg absolut nikke genkendende til. Jeg syntes, at det er utroligt svært at blive reguleret ind igen.
    Jeg lever også en meget isoleret tilværelse, da jeg ikke har kræfter og overskud til nogle gøremål.
    For øjeblikket er det helt ud i "hampen". Ryster, græder....har svært ved at være i min egen krop.
    Ja, jeg syntes absolut, at efter ny Eltroxin, har det virkeligt været hårdt at komme ovenpå.
    Jeg har været sygemeldt fra december.......så ja, det er virkeligt noget øv for øjeblikket....2009 er ihvertfald ikke et år, som jeg vil "glæde" mig over....
    Glaxo har virkeligt frarøvet os en vigtig del af vores liv...
    Kærlig hilsen Annemarie
  • Kære Annemarie.
    Jeg har også været "væk" et stykke tid.
    Jeg har dog ind i mellem"skimmet" nogle af indlæggene og bemærkede straks, at du var "væk".
    Jeg er ked af, at høre, at du ikke har det godt, du har da efterhånden betalt en høj pris.
    Jeg har det godt, (efter knap et år med Eutirox) jeg har stadig lidt ledsmerter, sveder og har indimellem lidt hjertebanken, men det er sandelig til at leve med.
    Min hjerne virker meget bedre, dog ikke optimalt, men det går fremad.
    Da jeg jo er hjemmegående, er det svært for mig at svare på, om jeg ville være i stand til at arbejde fuldtids!
    Jeg ved det faktisk ikke!
    Men det var dejligt at høre fra dig Annemarie!
    God bedring.
    Mange hilsner
    Inge
  • Hej Annemarie-rart at se dig på siden igen. Jeg synes heller ikke jeg er blevet den samme person igen efter al balladen. Jeg får svedture , stadig -tidligt om morgnen og vågner ved de ulidelige "Rystelser-vibrationer" i hjerteregionen. Er hvergang bange det er hjertet , da jeg jo har været indlagt med arythmier , men de forsvandt da jeg blev bedre reguleret. Jeg synes bare det er MEGET svært at ramme den rigtige dosis med Euthyrox, hvor man kan sige at man har det godt og det med rystelserne er der stadig. Jeg HÅBER det er muskeltrækninger, men det er jo svært at afgøre alene. Mine øjne er også meget tørre og sviende. Det var de IKKE på gl. Eltroxin.
    Nå -vi må jo lære at leve med det hele-får man at vide .
    Kan du have det godt og god bedringsknus. Ellenmarie
  • Jeg har ikke været på netdoktor et stykke tid. Jeg blev chokeret over, at så mange har det så dårligt. Jeg har selv været igennem de samme piller og har det ikke godt, måske har jeg ikke holdt ud længe nok. Jeg er altid started med 25 mikgr, og prøvet at øge langsomt uden at det blev bedre. Mine værste bivirkninger er alt for megen mavesyre, jeg har fået refluks, d.v.s. at når jeg lægger mig ned siver mavesyren op i spiserøret, det får jeg så piller for nu, men det hjælper langtfra nok. Jeg har også prøvet akupunktur, en gang og har ny tid om 10 dage, om det har nogen effekt ved jeg ikke, hun havde hjulpet mange, men aldrig haft en, som havde fået jod 2 gange.
    Også en tak til AnneMarie, det har hjulpet at høre, at jeg ikke er alene.
    Humle
  • Hej

    Jeg er så småt ved at få det bedre, efter jeg startede den 28/10/2009 på Euthyrox.

    Mine stærke mavesmerter er væk, hjertebanken er væk, hovedpinen er væk, galdestens smerterne er væk, og en masse andet bøvl er væk, der er kun lidt svimmelhed tilbage nu!

    Men! læs mit andet indlæg under nældefeber, måske døjer du selv med det, efter NY Eltroxin!

    Mvh Likeu
  • Hej anemarie53.
    Jeg har fået det meget bedre på euthyrox.
    Jeg overgik fra ny eltroxin til euthyrox for 6 uger siden med samme dosis som eltroxin ( 150micr.) pr. dag og alle mine bivirkninger er væk.
    Jeg fik blandt mange andre bivirkninger brystsmerter og derfor indlagt til observation for blodpropper. Jeg tog 6 kg på og voksede 8 cm i livet på ny eltroxin.
    Her 6 uger efter har jeg tabt 3 kg. og 4 cm.
    Hej fra albini.
  • Hej igen
    Jeg har været gennem de gænse piller,alle med de samme bivirkninger. Så kan jeg huske, at jeg læste om en tysk pige, som var kommet til Danmark og fået vores piller og blev syg. Så fik hun sin familie til at sende tabl, EFEROX, som hun havde fået i Tyskland. Jeg ringede til Flensborg, og fik at vide, at jeg kunne få de tabl. på en dansk recept. Jeg har nu taget dem i 3 uger uden bivirkninger, jeg er startet meget forsigtigt op,først kun 25mikrogr.i en uge, derefter en uge med 3 dage 25 og en dag 50 derefter 2 dage 25 og 1 dag 50 i næste uge bliver det skiftevis 25 og 50 mikrog.
    Jeg var uden tabl. i 6 uger og mit T S H er 39,1 nu regner jeg med at det vil stige næste gang. Jeg er noget træt, men har det ellers godt.
    Jeg har også været til min anden akupunkturbehandling, om det hjælper, ved jeg ikke, tiden vil vise det. Men det skader vel ikke.
    Humle
Log in eller Registrér for at kommentere.