Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Depression><nyt liv

Redigeret 15 november, 2009, 12:00 i Åben debat om depression
Hey,
Jeg er en pige på 19 år, som har en depression + angst. Livet er virkelig hårdt lige nu og har været det længe (1 år ca - med op og nedture). Nu er jeg så gået helt i sort igen, og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg skal snart til psykiater og går også til psykolog. Jeg har svært ved at gøre/udrette selv det mest enkle og overskuelige og kommer desværre heller ikke så meget i skole.
Jeg har kun et halvt år tilbage på gymnasiet og står overfor en stor opgave. Flere gange har jeg fået at vide, at hvis tingene ikke snart går fremad, så skal jeg indlægges, for at have en chance for at komme i bedring.

Jeg står i et kæmpe dilemma, for på den ene side vil jeg bare gerne gøre skolen færdig, men på den anden side har jeg bare så meget brug for hjælp! Hvad skal jeg gøre?? Jeg ved, at det rigtige svar selvfølgelig er at gøre skolen færdig, men hvad gør man når man hver evig eneste dag bare vil langt langt væk - ikke til de varme lande, men virkelig væk fra det hele...

Jeg kan ikke sætte fingeren på noget konkret i mit liv som er sket eller noget som jeg decideret er utilfreds med, og alligevel er det bare følelsen af tomhed, håbløshed og opgivelse som runger inden i mig.

Ligeledes føler jeg slet ikke, at det antidepressive medicin jeg har fået igennem 3 mdr. har haft nogen virkning, psykologerne jeg har været hos trænger ikke i gennem og ak ja...

- Håber på nogle forslag/gode råd!
/livsglad90
Log in eller Registrér for at kommentere.