Hvordan glemmer jeg min eks kæreste?
Hej Allesammen
Jeg er nu herinde og ved ikke helt om det er okay at skrive om problemer som dette herinde, men nu gør jeg det bare
Jeg er en pige på 18 år, jeg har været sammen med min kæreste i snart 15 mdr nu, og vi har det godt sammen, men på det seneste har der været mange skænderier, som har fået en tvivl fra mit vedkommende af ang mine følelser for mig. Jeg synes det går stille og roligt fremad for os. Men bliver ved med at tænke på min eks kæreste som, jeg var sammen med da jeg var 15 - 16 år, forstår ikke hvorfor jeg ikke kan få ham ud af mit hoved? Vi snakker meget sjælden sammen, men tror aldrig jeg vil komme helt over ham da han var min første rigtige kæreste ,og da vi gik fra hinanden elskede jeg ham stadig. Har i et godt råd til hvordan man glemmer sin eks?
hilsen den fortvilede
Jeg er nu herinde og ved ikke helt om det er okay at skrive om problemer som dette herinde, men nu gør jeg det bare
Jeg er en pige på 18 år, jeg har været sammen med min kæreste i snart 15 mdr nu, og vi har det godt sammen, men på det seneste har der været mange skænderier, som har fået en tvivl fra mit vedkommende af ang mine følelser for mig. Jeg synes det går stille og roligt fremad for os. Men bliver ved med at tænke på min eks kæreste som, jeg var sammen med da jeg var 15 - 16 år, forstår ikke hvorfor jeg ikke kan få ham ud af mit hoved? Vi snakker meget sjælden sammen, men tror aldrig jeg vil komme helt over ham da han var min første rigtige kæreste ,og da vi gik fra hinanden elskede jeg ham stadig. Har i et godt råd til hvordan man glemmer sin eks?
hilsen den fortvilede
Kommentarer
Er rigtig glad for min kæreste, og vil heller aldrig forlade ham, for at finde tilbage til min eks. Har indset det aldrig vil blive det samme igen efter man er gået fra hinanden og hans forældre kom i vejen og ødelagde en masse.
og så-giver du din nuværende kæreste et ekstra kys --og siger til ham -hvor var det godt jeg mødte dig -og du skal vide at du er det bedste der er sket for mig og så går i en tur i byen og spiser --drikker lidt vin --og ser hinanden ind i øjne og går hjem og hygger jer ---for nu har du lagt det gamle liv bag dig ---held og lykke for en ny begyndelse
Jeg har førhen snakket meget med min familie, og nogle veninder om det, for der sker noget indeni mig, når jeg ser ham som jeg tidl. har beskrevet opstår der en nervøsitet og usikkerhed.
Jeg tror ikke jeg kommer helt over ham nogensinde da han var den første og havde en betydning i mit liv og det for jeg ikke på samme måde med nogen andre. Men mine tanker på ham er helt klart blevet mindre og det ser jeg som noget positivt, for har en rigtig god kæreste nu
men jeg er altså kommet over det ---men der gik lang tid --ja det var den gang man var 17 år
du behøver jo ikke glemme ham --men have minderne i dit indre ----men hvad med din nuværende kæreste --bliver han ikke jaolue
jeg ville nok gemme det i skuffen hvis det var mig
MEN HVAD DER ER GODT FOR MIG --
ER IKKE SIKKERT DET ER GODT FOR DIG
VENLIGST
Det er ikke et sjovt "problem" du har der...
Jeg har selv prøvet det, jeg er nu 31 år, og det er først nu jeg føler jeg har fundet den helt rigtige...!!!
Jeg har tit tænkt over hvorfor det har været sådan, og er nu kommet frem til at det er fordi jeg Troede det var exén jeg ville have...
Mit råd til dig er, mærk rigtig godt efter om du er rigtig forelsket i din kæreste, det er vigtigt at du ikke tror at det er sådan det skal være, for man skal ikke nøjes... DU SKAL VÆRE GLAD, og du må meget gerne stille krav.
Det er hvad jeg vil lære mine børn hen af vejen. De er desværre skilsmissebørn idag, kun fordi at jeg troede at det var mig der skulle nøjes, og at det hele nok skulle gå.
Pas rigtig godt på dig selv, og mærk nu efter om du lever dit liv som du gerne vil leve det... Du er din egen lykkesmed, men du må ALDRIG "nøjes"
Tanker fra en rigtig forelsket pige på 31 år
medhensyn til min kæreste, har vi det rigtig godt sammen, oplvere mange fantiske ting sammen og han er en rigtig god støtte og tryghed for mig. Vi har været sammen i lang tid og kan ikke forstille mig et liv uden ham. kan godt mærke vi er kommet ind i en vane pga vi ses så tit og der har været to gange fra mit vekomende om jeg kunne klare et forhold pga ting der er sket i mit liv. men sommetider er jeg også vildt forelsket i ham det er i perioder men det også meget naturligt har jeg hørt så ingen ting der
tak for jeres råd
Mvh