Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Mange kosttilskud

Redigeret 6 januar, 2011, 07:11 i Alternativ behandling
Vi har en bekendt, der tager utroligt mange kosttilskud. Mon dog ikke, der er nogle af dem der kan have skadelig virkning? Vi tænker på samensætningen. Hun siger, at hun er blevet rådet til det af radiodoktoren.

KOSTTILSKUD

EPA-GLA 3 x 1
Pikasol Omega 3 3 x 1
Hvidtjørn 1 x 1
Perikon 3 x 1
Garlic Forte 1 x 1
Beta Force 1 x 1
Selen 1 x 1
Mega magnesium 1 x 2
Baldrian Humle 2 x 3
E-vit 335 mg 1 x 1
Salvie
Body Heat
Policocanol Complex 4 x 1
Chrom 1 x 2
Chrondro Lenk 3 x 1
Omnimin 1 x 1
Magnesia 1 x 2
Calcium Ultra forte 2 x 2
Multi B 1 x 1
Glucosamin 3 x 1
Paraghurt 3 x1
Ester C Super 3 x 1
Valerian Forte 2 x 1
Hemojern 1 x 1
MSM 500 mg 3 x 1
B 12 1 x 1
D 3 35 ug 2 x 1
Folsyre 400 ug 2 x 1
B 6 50 mg 1 x 1
Zink 30 mg 1 x 1
Birk 2 x 3
Hyben 500 mg 3 x 2
Ingefær 300 mg 3 x 2
Symbioflor + 1 x 1
Baldrian Humle 2 x 3


Vi ved ikke, hvad hun helt præsis fejler. Men hun har vist noget gigt og en dårlig ryg og irritabel tyktarm og vist også dårlige nerver i en eller anden grad. Hun virker tit meget ked af det og til andre tider meget glad og tilfreds. Er der nogle, der har kendskab til, om nogle af kosttilskuddene måske netop giver symptomer på disse sygdomme?
Trille
«1

Kommentarer

  • Hej Trille
    Herunder er et link fra Ministeriet for fødevarer.

    http://www.altomkost.dk/Kosttilskud/Hvi ... orside.htm

    Deri kan du se nogle af de "problematiske kosttilskud" hvis man samtidig får medicin der ikke kan enes med disse kosttilskud.

    En anden faktor er man lige skal huske, er at man ALTID skal have skrevet på sin medicinliste hvilke og hvordan man tager kosttilskudet, for er uheldet og hun bliver indlagt uden at være kommet til bevidsthed og skal i narkose,
    kan hun risikerer at disse kosttilskudsstoffer ikke kan sammen med de stoffer der bruges til narkosen.

    Jeg håber hun vil lytte til dig når du gør opmærksom på dette.
    Mange hjertelige hilsner
    Rita
  • Hej Rita. Tak for svaret. Det vil jeg vise min veninde. Hilsen Trille
  • Hej Trille

    Det var da en overvældende mængde kosttilskud. Da jeg var allermest syg og derfor søgte hjælp hos en kostvejleder, fordi der ikke rigtig var nogen hjælp at hente i det etablerede sundhedssystem, fik jeg også mange kosttilskud, men jeg er lige ved at tro, at den liste, du bringer, indeholder flere præparater, end jeg fik.

    Der er flere produkter, som jeg overhovedet ikke kender, f.eks. Policosanol Complex, som jeg for sjovs skyld søgte oplysninger på. Det viser sig at være et alternativt kolesterolnedsættende middel. Var det ikke dig, der for nylig efterspurgte alternative midler til nedsættelse af kolesteroltallet? Her har du altså et forslag, og du er endda så heldig, at du kender én, der kan fortælle dig, om det hjælper. Du kan læse om det her:

    http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =8/menu=3/

    Du spørger, om der er nogle af produkterne, der kan tænkes at være årsag til din venindes helbredsproblemer så som gigt, dårlig ryg, irritabel tyktarm eller problemer med nerverne.

    Dertil vil jeg svare: Nej, tværtimod. Listen er tydeligvis et forsøg på at kurere ovennævnte problemer og muligvis et par stykker mere, f.eks. højt kolesterol. Personligt synes jeg, at Carsten Vagn-Hansen er en guldgrube af nyttige oplysninger. Men jeg synes måske nogle gange, at han kommer med så mange råd til de enkelte problemer, at det kan være svært at vælge. F.eks. får din veninde mindst 5 midler mod gigt! Hvis det var mig, ville jeg nok afprøve midlerne ét af gangen og så beslutte mig for at tage et eller to af dem. Men Carsten Vagn-Hansen skriver faktisk, at glucosamin, MSM og chondroitin, som åbenbart er indholdsstoffet i Chondro lenk, godt kan kombineres, og at disse tre ting supplerer hinanden. Det blev jeg lidt overrasket over.

    Hvis jeg skulle kritisere noget, så ville jeg pege på følgende:

    1. Ingefær, der er godt imod gigt, kan måske virke irriterende på slimhinden i mave/tarmsystemt. Det skal man måske lige tænke på, når man har problemer med en irriteret tyktarm.

    2. Så vidt jeg ved, er det ikke godt at tage afføringspiller (Magnesia). Det er bedst at undgå den slags ved at spise groft og grønt og drikke meget væske. For at undgå misforståelser vil jeg lige tilføje, at det er udmærket at tage magnesium, som er et meget nyttigt mineral.

    3. På listen er der mere end et baldrianprodukt. Måske er din veninde ikke klar over, at der er baldrian i Valeriane Forte. Det er nok klogt at undgå at overskride den på pakningen angivne højeste dagsdosis af baldrian.

    4. Det må være frygteligt dyrt at købe så mange kosttilskud, og jeg tvivler på, at hun har gavn af det hele.

    Om hun kan tage skade af at tage alt dette, har jeg desværre ikke nok viden til at afgøre. Men jeg tror det ikke – bortset fra ovennævnte risici ved ingefær og ved magnesia og muligvis ved baldrian.

    Man siger, at hvert fjerde dødsfald i USA skyldes uheld på sygehuse og bivirkninger og interaktioner ved almindelig lægeordineret medicin, og i Danmark er det nok ikke meget anderledes. I sammenligning med det må man sige, at kosttilskud normalt ikke udgør nogen risiko.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen. Jeg havde ikke tænk på det middel mod forhøjet kolesterol; jeg blev så overrasket, da jeg fik lokket listen over kosttilskud ud af min veninde, så jeg har ikke søgt på hvert enket tilskud; det vil jeg da gøre i morgen, når jeg har bedre tid. Så kan jeg jo give hende oplysninger om tiingene. Hun har ikke internet, så hun kan ikke selv søge om tilskuddene. Jeg imformerer hende forsigtigt om tingene. Hun er meget følsom. Jeg har også somme tider skrevet til Carsten-Vagn Hansen. Tak for oplysningerne. Hilsen Trille
  • En omlægning af kosten til råkost (raw food) vil nok reducere behovet for kosttilskud, for meget går tabt ved opvarmning af maden.
  • Hej Ole Madsen

    Som du ser, indgår hyben faktisk i den liste af kosttilskud, vi bliver præsenteret for i det første indlæg i denne tråd!

    Alligevel er den pågældende nødt til at tage mindst 4 andre midler mod gigt. Hvordan kan det være, hvis hyben er så virksomt?

    Jeg kan tilføje, at jeg selv har afprøvet hybenpulver mod ledsmerter i hænderne. Det hjalp ikke!

    Det, der hjalp mig, var aflastning af leddene samt en omlægning af kosten til en mere fedtholdig kost (Den, der smører godt, kører godt!).

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Det er da en helt sindsyg mængde kosttilskud. Jeg syntes da helt bestemt at du skal opfordre din bekendte til at søge egen læge og tale om det her; for en fornuftig kost og eventuelt nogle få kosttilskud burde altså kunne klare det.
  • Hej Anna

    Ja, en fornuftig kost skulle kunne sikre et godt helbred. Men hvad gør man, når det alligevel går galt?

    De helbredsproblemer, som den pågældende slås med, er ofte sygdomme, som lægerne enten giver op over for, eller foreslår medicin, der har grimme bivirkninger: gigt, dårlig ryg, irritabel tyktarm, forhøjet kolesterol og ”dårlige nerver”.

    Og så leder man naturligvis efter løsninger. Hvorfor skal man døje med problemer, hvis der findes løsninger?

    At det så er svært at finde lige præcis det, som kan hjælpe, er en anden sag. Men her er det jo så, at vi her på Netdoktor kan hjælpe hinanden ved at videregive vores erfaringer.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej alle sammen. Min veninde har trappet mange kosttilskud ud, og hun har fået det helt elendigt; hun har talt med sin læge, og hun har faktisk rådet min veninde til at gå tilbage til de mange kosttilskud! Hilsen Trille
  • Hej. allesammen. kobber er et tungmetal som man kan købe i helsekost butikker. det påvirker hjernen. det stimulere signalstofferne dopamin, serotonin, adrenalin, og noradrenalin. jeg er selv i gang med at afprøve det, og jeg kan se at mine adfærdsforstyrrelser er blevet meget mindre begrund af at de signalstoffer bliver aktiveret. det lyder meget underligt, men det er sandt i mit tilfælde. jeg finder sikkert ud af mere senere i livet. men i skal passe på med at tage for meget for bland andet dopamin styre ens lykke og lyst, og det kan gøre en psykotisk hvis der frigives for store mængder.
Log in eller Registrér for at kommentere.