Indstillinger
følelseskold
Hej alle
Jeg er en pige på 17 år, og har fået konstateret moderat depression for ca tre uger siden, men i virkeligheden fik jeg det nok i starten i september. Det blev udløst på en meget mærkelig måde, nemlig i en drøm hvor min kæreste sagde at han ikke vidste om han ville være sammen med mig mere. Inden drømmen havde vi det rigtigt godt sammen og jeg følte mig så forelsket (vi har snart været sammen i 1,5 år). Jeg har nu taget citalopram 1A farma 20 mg i to uger. Mit egentlige problem er at jeg er blevet rigtig følelseskold. Jeg er mere eller mindre ligeglad med andre, det er dog blevet lidt bedre tror jeg). Det jeg har svært ved at håndtere er at jeg ikke kan mærke følelserne for min kæreste mere, og det gør mig så ked af det. Jeg betvivler hele tiden om det er rigtigt at være sammen med ham, og overvejer hele tiden om det ville være bedst at slå op, hvilket jeg jo dybest set ikke har lyst til. Hver eneste positive tanke vender mit hoved til noget negativt, og fortæller mig nærmest at den positive tanke ikke passer. Jeg har svært ved at acceptere at det er et syptom på depression, og tror hele tiden der er noget galt. Samtidig ved jeg godt at det bliver sværere at komme ud af depressionen når jeg ikke kan acceptere det. Mit spørgsmål er så; er der nogen af jer der har oplevet at være følelseskold overfor jeres kærester?
Håber der er nogle i samme situation som mig, så jeg bedre kan acceptere det.
Mange hilsner
Laura
Jeg er en pige på 17 år, og har fået konstateret moderat depression for ca tre uger siden, men i virkeligheden fik jeg det nok i starten i september. Det blev udløst på en meget mærkelig måde, nemlig i en drøm hvor min kæreste sagde at han ikke vidste om han ville være sammen med mig mere. Inden drømmen havde vi det rigtigt godt sammen og jeg følte mig så forelsket (vi har snart været sammen i 1,5 år). Jeg har nu taget citalopram 1A farma 20 mg i to uger. Mit egentlige problem er at jeg er blevet rigtig følelseskold. Jeg er mere eller mindre ligeglad med andre, det er dog blevet lidt bedre tror jeg). Det jeg har svært ved at håndtere er at jeg ikke kan mærke følelserne for min kæreste mere, og det gør mig så ked af det. Jeg betvivler hele tiden om det er rigtigt at være sammen med ham, og overvejer hele tiden om det ville være bedst at slå op, hvilket jeg jo dybest set ikke har lyst til. Hver eneste positive tanke vender mit hoved til noget negativt, og fortæller mig nærmest at den positive tanke ikke passer. Jeg har svært ved at acceptere at det er et syptom på depression, og tror hele tiden der er noget galt. Samtidig ved jeg godt at det bliver sværere at komme ud af depressionen når jeg ikke kan acceptere det. Mit spørgsmål er så; er der nogen af jer der har oplevet at være følelseskold overfor jeres kærester?
Håber der er nogle i samme situation som mig, så jeg bedre kan acceptere det.
Mange hilsner
Laura
Kommentarer
Jeg vil meget gerne besvare dit spørgsmål.
Ja, jeg har oplevet at være uden følelser under depressioner. Du skriver ganske vist ”følelseskold”. Jeg vil nok snarere sige følelsestom eller følelseslammet.
Jeg kan forstå, at du allerede har fået at vide, at det er et symptom, som hører med til din depression, men at du har svært ved at acceptere, at det forholder sig sådan. Prøv at læse Poul Videbechs artikel om depression her på Netdoktor, hvor der blandt andet står:
”Nogle deprimerede føler sig kede af det og triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede.”
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/depression.htm
Jeg håber, at dette kan være med til at overbevise dig. Dine følelser kommer igen, når depressionen forhåbentlig snart går over. Hvad du end gør, så træf ikke vigtige beslutninger under en depression. Hvis der kommer ubehagelige tanker, er det efter min erfaring bedst at lade dem passere uden at gøre et stort nummer ud af dem. Ubehagelige tanker er også et symptom på sygdommen. Det er bedst at lade være med at give den slags opmærksomhed.
God bedring
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg svarer på dette indlæg fordi jeg selv har haft det på præcis samme måde.. Jeg har haft en depression for ca 2 år siden, som jeg heldigvis er næsten helt ovre nu.
Den måde depressionen først viste sig på var også netop i forhold til min kæreste.. Pludselig følte jeg ikke noget, og det lige pludselig ikke at føle noget for min kæreste fra den ene dag til den anden var helt forfærdeligt.. Jeg gik med det nogle uger hvor jeg fik det dårligere og dårligere, og begyndte så at opdage at forholdet til min kæreste ikke var det eneste sted hvor følelserne var stået helt af. Jeg havde som dig meget svært ved at tro at det var en del af depressionen at tænke sådan, og jeg havde em konstant kamp med mig selv, hvert minut hvor jeg overbeviste mig selv om nogle gode ting hvorefter der gik 2 sek og så var det hele negativt. Jeg kunne beslutte 1000 gange på en dag at jeg måtte slå op med ham, for så troede jeg at jeg ville få det bedre. Min kæreste var heldigvis meget forstående, og ved at snakke med andre der havde haft en depression fandt jeg ud af at det var normalt at tænke sådan. Jeg er den dag i dag stadig sammen med min kæreste, og følelserne er tilbage. Så du må ikke gøre noget drastisk pga noget du føler lige nu.
Mit råd er at du skal skrive de følelser ned du har, samtidig skal du skrive hvorfor du har disse tanker - skriv at det er tanker der kommer pga din depression og ikke noget der har noget at gøre med ham som kæreste. Det hjalp mig nogengange at have det skrevet ned af mig selv - somom det så blev mere sandt..
Jeg håber ikke at dette var en gang rod!! Håber at du mærker en bedring snart, men der kan gå et godt stykke tid før du begynder at mærke de normale følelser igen.
Millo
ja jeg kan kun tilslutte mig hvad de andre skriver,,,,,jeg har osse oplevet den følelse flere gange hvor man føler sig helt følelses lammet.
for 4 år siden hvor jeg forlod min ex efter han havde banket mig og truet mig igennem 2 timer lukket mig inde på badeværelset.
Børnene oplevede det ikke men.
næste dag lykkedes det mig at få drengene hen et sikkert sted og vi gik under jorden.
de første måneder havde jeg det som om jeg var i en glas klokke en mærkelig følelse oplevelsen af at være med i en dårlig b film.
Intet sted at bo..drengene var hos min store pap datter på fyn, og jeg følte ikke engang at jeg savnede dem, følte ingenting...kunne ikke engang rumme mig selv.
den medicin du omtaler har jeg osse fået først paroxetin og senere dem du omtaler.
sådan en lille side bemærkning man heller ikke taler så meget om de seksuelle når man er på piller, evnen til at få orgasme.
jeg skiftede til dem du får og kunne mærke en stor bedring på det seksuelle område.
ja der kan gå op til 6 uger før du kan mærke en bedring.
og ja du skal ikke slå op med din kæreste mens du har det sådan det er jo ikke dig der ikke elsker ham mere...
faktisk kan man sige det er pga. depressionen håber at du kan forklare kæresten det, han kan jo nok mærke på dig at du virker anderledes..
fint med medicinen men har du nogen fornemmelse af hvad der kan være årsag til din depression...