Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Overlevelsesplan for vinteren?

Redigeret 20 november, 2009, 09:30 i Studerende og unge
Jeg lider af depression og har egentlig holdt den godt i skak sommeren over. Men nu kan jeg mærke, at min energi og mit gode humør forsvinder samtidig med, at det bliver mørkere og mørkere.

Jeg har allerede en dagslyslampe og er gået igang med at bruge den dagligt.

Har du/i andre eller flere gode råd til hvordan man holder hovedet over vande her i vintertiden?

Kommentarer

  • nu står der ikke om du er ung eller ældre ----eller hvad du laver --ja vinteren kan være svær at komme igennem ---jeg hader også den mørke tid ----jeg maler meget ---så kan jeg fordybe mig længe i mit billede ---jeg maler intuitivt--det vil sige jeg ved aldrig hvordan mit billede er når jeg er færdig---jeg maler både med olie farve og akryl
    jeg startede for flere år siden at porcelæns male --både stel kopper og kander --men mit hjem har ikke plads til mere ----så de sidste seks år har jeg malet malerier ---men der kniber det også lidt med pladsen --både mit sommerhus og vinter bolig er også fyldt op ---til toppen --men det er lising for sjælen at male ---så jeg bliver ved ---jeg laver også flotte julekort ---jeg sender ud ---når jeg ikke maler har jeg dejlig afslapnings musik for øret
    jeg læser --løser kryds og tværs som jeg sender ind hver uge
    jeg hader at kede mig --for så kan jeg også falde i det sorte hul --altså man skal prøve at finde nogle interesser og overvinde sig selv --til at holde humøret oppe --det er ikke så nemt ---men du kan sidde med din lampe imens du laver disse ting---
  • Hej Cola

    Jeg har også haft problemet med depressioner tæt inde på livet. Jeg fik at vide på et tidspunkt at vide af lægerne, at jeg skulle tage antidepressiv medicin resten af livet. Der var bare det problem, at medicinen ikke hjalp! Derfor var det et fantastisk held, at jeg for 8 år siden opdagede, at naturmedicinen perikon er meget effektiv mod depression og desuden normalt aldrig har bivirkninger – heller ikke vægtøgning.

    Der har været flere forskellige årsager til mine depressioner, også problemer med at klare den grå vintertid. De fleste af årsagerne har jeg fået gjort noget ved. Jeg tror, at det først og fremmest gælder om at mærke efter i sin krop og finde ud af, hvad den har brug for. Nogle af os har via opdragelsen lært, at vi skulle tvinge os selv til en hel masse. For mit vedkommende har øvelsen været at holde op med at kæmpe, tvinge og presse mig selv og mere følge det, som jeg har behov for og lyst til.

    Solo kan have ret i, at det er vigtigt, at man ikke keder sig. Men nu er du sikkert ung eller studerende, eftersom du skriver i debatten ”Studerende og unge”, og efter min erfaring er arbejdspres og stress endnu værre end kedsomhed. For mig er det vigtigt at geare ned og gå lidt i hi om vinteren. Jeg mener, at det liv, de fleste lever om vinteren, er fuldstændig unaturligt: De ser ikke dagslyset, de opholder sig i et kunstigt miljø hele dagen, og de forventes at arbejde lige så meget om vinteren som i den lyse årstid.

    Jeg er i den situation, at jeg efter at have taget perikon forebyggende mod depression i knap 8 år, for nylig er trappet ganske stille og forsigtigt ud af det. Det er selvfølgelig vanvittigt at trappe ud af sit antidepressive middel lige i den mest triste årstid, men jeg kunne mærke, at jeg nu var klar til at undvære perikon.

    Min overlevelsesplan for vinteren er

    1. Jeg mærker hele tiden efter, hvad min krop har brug for. Jeg er klar til at begynde på perikon igen, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Oprindelig havde jeg tænkt, at jeg - når jeg var klar til at slippe perikon - alligevel ville tage det forebyggende hver vinter. Det ved jeg, at mange gør, og det kunne også være en mulighed for dig.

    2. Jeg sørger for at tilbringe tid udendørs hver dag. Selv om det er gråvejr, kan jeg mærke, at det alligevel hjælper mig at være ude. Jeg har lige læst Signe Wennebergs bog ”Haveterapi”, og det fremgår, at mange mennesker har det på samme måde som mig: Det er nødvendigt for dem at være ude hver dag – hvad enten de så vinterbader, dyrker deres have, løbetræner eller bare går ture. Jeg ved, at mange mennesker har glæde af en lyslampe, men jeg kan ikke lide virkningen. Det er naturligt lys, jeg bedst kan lide. Men folk er jo forskellige, og jeg er overbevist om, at det er en god ide for mange.

    3. Jeg er meget opmærksom på min kost, og jeg tager vitaminer og mineraler og fiskeolie på de dage, hvor jeg ikke får fisk.

    4. Jeg vil tage på ferie sydpå til et sted, hvor der er lys og sol i løbet af vinteren.

    Hvis du ønsker at bruge naturmedicinen perikon, er der lige et par ting, du skal vide. Det er vigtigt at tjekke, om perikon kan forenes med en eventuel anden medicin, som man tager for en anden sygdom. Man kan spørge på apoteket. F.eks. kan perikon nedsætte virkningen af P-piller. Og det er vigtigt at tage den rette dosis. Den på pakningen angivne dosis er ikke nok til at kurere en depression – man er nødt til at tage mere, hvis der er tale om en regulær depression. Men hvis man blot ønsker at forebygge depression eller modvirke tristhed, er den angivne dosis sikkert udmærket.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg har det også særligt hårdt om vinteren, er lige begyndt at lære at spille klaver for altid at ha' en "mind-switch" lige ved hånden derhjemme. For mig er det der har hjulpet mest at have noget at give sig til når man sidder inde og har ondt; løbesko, en film, noget kreativt bare et eller andet til at bryde tankemylderet og den grå tåge.
Log in eller Registrér for at kommentere.