træt af min angst
Jeg er 19 år har har kæmpet med min angst siden 3 juli. jeg er jo i den alder hvor der skal festes igen men uden held.. jeg har også udviklet en social angst og tør ikke tage med i biffen,, og holder lidt afstand fra vennerne.. de sidste par dage er jeg bange for at en depression er på vej.. har været helt nedtrygt og følt at jeg var ved at miste grebet at jeg måske skulle til at blive sindsyg.. nu går tænken på lykkepiller..
men hvordan virker det når man også har angst.. bliver det forværet eller hvordan.. ??????
jeg vil meget gerne vidre med mit liv inden jeg går helt ned.. HÆLP!
men hvordan virker det når man også har angst.. bliver det forværet eller hvordan.. ??????
jeg vil meget gerne vidre med mit liv inden jeg går helt ned.. HÆLP!
Kommentarer
Som du beskriver følelsen af at blive sindssyg, og fuldstændig miste kontrollen over dig selv, er blot 1 af de mange virkninger angst har.
Føler du nogensinde:
Åndenøds besvær
Svimmelhed
Bange for at dø
Bange for at besvime
Rysten i kroppen
Svedige hænder og fødder
Kan ikke tænke klart
Kan ikke se klart
For det er meget normalt, når man har angst.
For det første, er Du IKKE ved at blive sindssyg! Du er højst sandsynligt heller ikke ved at få en depression. Det er angsten der overtager, og lader Dig tro det, og det er HELT normalt, når man har angst.
Jeg synes ikke du skal tage lykkepiller som en hurtig løsning.
Du er kun 19 år, og der er så meget der også virker og hjælper dig.
Det er noget lort, efter min mening, at som 19 årig, være kemisk afhængig af nogle piller, når der er andre løsninger, som har bedre virkning.
Mit råd er, at du skal opsøge din læge, få snakket med vedkommende om angsten. Sig du har brug for noget psykolog hjælp. Det er meget vigtigt at du griber ind nu, for ellers overtager angsten fuldstændig kontrollen, og det skal den ikke have lov til! Jeg startede til psykolog 2-3 mån. efter jeg fik mit første angst-anfald, og gik der i 6 mån. ca.
Nu har jeg ikke angsten mere, kan dog engang imellem mærke en lille snert af den, men jeg har lært at leve med den.
Jeg tror ikke på, angsten kan gå væk. Men jeg tror på, man kan lære at leve med angsten. Selvom jeg godt ved, du har svært ved at tro på det lige nu.
Og du er ikke ved at blive sindssyg, det lover jeg dig!
Håber jeg kunne være behjælpelig, om ikke andet, så opsøg din læge og få snakket ud om tingene.
Mange knus Frederikke, som er helt normal, trods angsten :-)