Panisk angst for nåle, hvad kan jeg gøre?
Jeg er meget angst for nåle og det er så slemt at jeg lige nu ikke ved om jeg kan håndtere at blive gravid eller tage i praktik i Afrika (som jeg ellers er tilbudt og meget gerne vil). Jeg har prøvet hypnose og har snakket med en psykiater uden at det hjalp (ved ikke om jeg gav op for hurtigt).
Jeg kan sidde derhjemme og sige til mig selv nu går du ned til lægen og så får du den sprøjt. Jeg kan jo godt selv se det er for dumt at være bange for det. Men når jeg så er ved lægen går jeg i panik og kan ikke tænke på andet end at jeg skal væk.
Jeg tænkte på om man kunne få noget beroligende medicin eller en sovepille så man kunne komme ind og få de vaccinationer man skal have for at komme til Afrika? Har prøvet at spørge min læge men han tager mig ikke seriøst og svarer faktisk ikke på spørgsmålet.
Min nålestræk tror jeg kommer af da jeg var lille så min far på hospitalet hvor han skulle have en stivkrampe og lægen blev sur på ham fordi han ikke ville. Lægen sagde at der var 50% chance for han kunne dø hvis han ikke fik den, men alligevel rejste min far sig op og gik uden at få den.
Det er et stort problem for mig for jeg vil meget gerne have børn, og ønsker ikke en dag at stå i samme situation som min far. Jeg vil kunne tage den stivkrampe, men som det er lige nu ville jeg gøre det samme som ham.
Hvad kan jeg stille op?
Jeg kan sidde derhjemme og sige til mig selv nu går du ned til lægen og så får du den sprøjt. Jeg kan jo godt selv se det er for dumt at være bange for det. Men når jeg så er ved lægen går jeg i panik og kan ikke tænke på andet end at jeg skal væk.
Jeg tænkte på om man kunne få noget beroligende medicin eller en sovepille så man kunne komme ind og få de vaccinationer man skal have for at komme til Afrika? Har prøvet at spørge min læge men han tager mig ikke seriøst og svarer faktisk ikke på spørgsmålet.
Min nålestræk tror jeg kommer af da jeg var lille så min far på hospitalet hvor han skulle have en stivkrampe og lægen blev sur på ham fordi han ikke ville. Lægen sagde at der var 50% chance for han kunne dø hvis han ikke fik den, men alligevel rejste min far sig op og gik uden at få den.
Det er et stort problem for mig for jeg vil meget gerne have børn, og ønsker ikke en dag at stå i samme situation som min far. Jeg vil kunne tage den stivkrampe, men som det er lige nu ville jeg gøre det samme som ham.
Hvad kan jeg stille op?
Kommentarer
Jeg tror det kommer af, da jeg var barn gjorde det meget ondt, da lægen stak. Nålen har sikkert været sløv. I dag er det jo nye nåle.
Jeg kan også huske, da jeg fødte på sygehuset gjorde personalet mig endnu mere bange, fordi de hele tiden sagde mit navn og derefter: Åh, nej, det er forkert. De kendte min angst. De tænkte vist ikke på, hvad de gjorde.
Du kan jo købe noget emla
http://www.netdoktor.dk/interactive/med ... fo&id=1070
Selv om jeg er klar over, det er egentlig ikke smerten, som sådan, men tanken om nålen, der skræmmer.
Min farmor skulle engang have en indsprøjning og lægen siger til mig: Hold lige nålen. Jeg faldt besvimet om.
Men som fortalt, er man blevet stukket nogle gange tager det noget af angsten. Det har det gjort for mig, men jeg kan stadig ikke lide det. Og man bliver jo nød til at finde sig i det.
Det hjælper at ligge ned. Det gør jeg altid ellers kan de samle mig op fra gulvet.
Ikke nogen særlig trøst, men du er da ikke alene.