Findes der et rigtigt tidspunkt at slutte et forhold?

slettet11099

Har rigtig meget brug for et par synspunkter fra jer derude...håber nogen vil læse med!

Min kæreste har en middelsvær-svær depression og har det helt af H til.
...og imorges gjorde jeg det så forbi.

Vi har været sammen i 14mdr, og han har været sygemeldt de 12 mdr.

Jeg var fra starten ikke helt 100% på, at det skulle være os, så jeg tænkte jeg ville vente til han blev rask igen, så jeg kunne finde ud af om vi var noget for hinanden. Nu er der så bare gået et år uden han er blevet rask, og jeg føler ikke mere for ham som en kæreste.

Jeg ved det var et lortetidspunkt at gøre det forbi på - skulle jeg have ventet?

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad I tænker - var det bedst at gøre det nu, som jeg gjorde, eller skulle jeg have ventet X antal måneder til han havde det lidt bedre (for så måske at sende ham ned i kulkælderen igen, og ville han ikke gennemskue mit skuespil)?

Håber rigtig meget på et par råd! :-)

persille1

Jeg ville have gjort som du. Det mener jeg ikke du skal have dårlig samvittighed over.
Efter alt, hvad jeg for en mange år siden fandt mig i, er jeg klar over man også skal passe af sig selv.
Man kan ikke bære andres byrder. Du kan alligevel ikke hjælpe. Der skal professionel hjælp til. Ingen kan hverken forlange eller forvente, du skulle påtage dig den byrde. Den kan blive alt for stor.
Det er min mening.

Sofie45

Jeg ved ikke om der findes det rigtige tidspunkt, men jeg mener, at du har gjort det rigtige.

Det er rigtig svært at være kæreste til en mand med en depression, og du kan ikke fortsætte sådan et forhold af medlidenhed, eller prøve at vente til han får det bedre, når du allerede nu ved at du ikke har de rigtige følelser for ham. Det kan hverken han eller du være tjent med.

Du har ingen skyld i hans depression, han lider af en sygdom, som han selv må tage ansvaret for. Jeg går ud fra, at han er i en behandling med medicin og samtaler hos en psykiater eller psykolog, så han er trods alt i gode hænder.

Men jeg kan sagtens forstå, at du kan have det svært med den beslutning, du har taget, men du skal tænke på, at du har sluttet forholdet ikke fordi han har en depression, men fordi du ikke elsker ham 100 %.

Alle forhold, med eller uden sygdom, kan kun overleve hvis kærligheden er til stede, så du må ikke tænke anderledes om det, fordi han har en depression.

Jeg vil tro du synes det er synd for ham, men det ville det også være hvis han ikke havde en depression. Det er bare ikke dit ansvar, vi har alle ret til at bryde ud af et forhold.

Hilsen Sofie

slettet11099

Persille - dejligt at høre man ikke er den eneste der har fundet sig i for meget. Det er først lige gået op for mig selv nu...
Faktisk tror jeg han helt oprigtigt ikke er klar over hvor meget hensyn jeg har taget, og hvor meget jeg har stillet egne behov og ønsker til side.
Desværre tror jeg også, at en del af skylden er min egen. Jeg tror nemlig jeg er kommet ind i en slags mor-rolle for ham. Og hans mor hopper for ham før han overhovedet har sagt "hop". Jeg kan ikke mindes én eneste gang at have hørt hende sige "lige et øjeblik" eller "det orker jeg ikke", når han har bedt hende om noget, så han er slet ikke bevidst om at hun også kan have brug for noget (og det tror jeg faktisk heller ikke hun selv er, hun er helt ovre i hans følelser og behov).
Så han er næppe heller bevidst om, at jeg skulle have brug for noget andet end det han har...

Sofie - god pointe du har med at jeg ikke er gået fra ham pga depressionen, men fordi jeg ikke elsker ham 100%. Det tror jeg nemlig ikke er gået op for ham, han bliver ved med at søbe rundt i at jeg er kold, ufølsom osv, fordi jeg ikke kunne give ham den tid han havde brug for til at blive rask, så vi kunne få det godt igen. Depression eller ej, så var jeg gået fra ham!