Et helvede at tage kørekort
Jeg har social- og panikangst, og jeg blev sygemeldt i efteråret 2001, røg igennem det kommunale system med afprøvning hos Reva, afprøvning ang. arbejde, og i efteråret 2005 blev jeg tilkendt fleksjob, hvilket var en stor lettelse.
Min kæreste og jeg flyttede til hans hjemby i 2006, hvor jeg i november fødte min dejlige datter, som jeg har klaret fint, selv om visse i familien ikke regnede med det. Men fordi jeg har angst i visse tilfælde, behøver det ikke betyde, at jeg ikke duer til noget.
Nu er der så dét, at vi bor på landet, og vores datter er startet i børnehave et sted, hvortil der kun går en skolebus, og så fik min kæreste mig overtalt til at tage kørekort, så han ikke er den eneste, der kan bringe/hente, selv om jeg var/og stadig er angst for det.
Jeg hader at være i den bil og gruer for hver time. Nu har jeg haft 4 køretimer, og jeg kan ikke slappe af, - føler det er forvirrende og mest af alt, så er jeg angst for at skulle køre en dag med min dyrebare datter,- er så bange for en dag at skulle køre med hende på bagsædet,- tænk hvis der sker noget i trafikken!
Var til 4. køretime i dag, hvor min kørelærer siger, at min ansøgning om kørekort er sendt til embedslægen, men at det sker ind imellem. Hun sagde også, at hun vurderer, at jeg skal have ekstra timer. Blev helt knust og tænkte, at når hun vurderer det efter 4 køretimer, så er det jo ikke godt, og jeg har heller ikke spor lyst til det
Var ellers glad og ovenpå, da jeg har fået fast job pr. 1. januar 20 timer om ugen, som jeg kan klare. Jeg kan ikke klare ret mange timer, ej heller stress eller for mange overraskelser. Gud ved om jeg overhovedet egner mig til at være i bil i trafikken...det har i hvert fald pillet min selvtillid helt ned
Skulle jeg selv vælge, ville jeg stoppe. Jeg kan knap overskue det lige nu, men min kæreste vil blive så skuffet, og så skal vores datter måske også flyttes til en anden børnehave, hvilket vil få mig til at føle mig skyldig.
Årh, hvor er det hårdt!
Hilsen taurus
Min kæreste og jeg flyttede til hans hjemby i 2006, hvor jeg i november fødte min dejlige datter, som jeg har klaret fint, selv om visse i familien ikke regnede med det. Men fordi jeg har angst i visse tilfælde, behøver det ikke betyde, at jeg ikke duer til noget.
Nu er der så dét, at vi bor på landet, og vores datter er startet i børnehave et sted, hvortil der kun går en skolebus, og så fik min kæreste mig overtalt til at tage kørekort, så han ikke er den eneste, der kan bringe/hente, selv om jeg var/og stadig er angst for det.
Jeg hader at være i den bil og gruer for hver time. Nu har jeg haft 4 køretimer, og jeg kan ikke slappe af, - føler det er forvirrende og mest af alt, så er jeg angst for at skulle køre en dag med min dyrebare datter,- er så bange for en dag at skulle køre med hende på bagsædet,- tænk hvis der sker noget i trafikken!
Var til 4. køretime i dag, hvor min kørelærer siger, at min ansøgning om kørekort er sendt til embedslægen, men at det sker ind imellem. Hun sagde også, at hun vurderer, at jeg skal have ekstra timer. Blev helt knust og tænkte, at når hun vurderer det efter 4 køretimer, så er det jo ikke godt, og jeg har heller ikke spor lyst til det
Var ellers glad og ovenpå, da jeg har fået fast job pr. 1. januar 20 timer om ugen, som jeg kan klare. Jeg kan ikke klare ret mange timer, ej heller stress eller for mange overraskelser. Gud ved om jeg overhovedet egner mig til at være i bil i trafikken...det har i hvert fald pillet min selvtillid helt ned
Skulle jeg selv vælge, ville jeg stoppe. Jeg kan knap overskue det lige nu, men min kæreste vil blive så skuffet, og så skal vores datter måske også flyttes til en anden børnehave, hvilket vil få mig til at føle mig skyldig.
Årh, hvor er det hårdt!
Hilsen taurus
Kommentarer
brug nu den tid der skal til---fat mod du klarer det
tænk åt¨hver gang du kører er det en sejer for dig selv----jeg kender en hun kørtr 100 timer --det var sved og tårer men hun ville ikke give op----hun skiftede kørelærer 2 gange --først da hun kom til nr 2 kørelærer forstod hun hvad det rigtig gik ud på ---hun er så glad for hun holdt ud selv om det blev et dyrt kort---
Hilsen taurus1966
Din mand vil i længden blive træt af dette så se lige at komme i gang og hold op med dit piveri !
Kan du ikke det må du gå til din læge og få en henvisning til en phykolog da det sikkert er det du har brug for....da du tydligvis virker FOR nervøs anlagt eller er det bare for at gøre opmærksom på dig selv ?
MVH
Benny
Sikke dog et modbydelig svar du giver,du ved åbenbart intet om
hvad det vil sige at lide af angst,folk der lider af angst kan ikke selv gøre
for det,det er en sygdom på lige fod med f.x det at brække et ben eller
anden fysisk sygdom,det ved jeg fra mit arbejde som sygeplejer.
Man kan ikke bare tage sig sammen. /hn.
Jeg mener nu ikke det er et grimt svar !
Jeg læser hendes indlæg som et nødråb....og derfor beder jeg hende tage sig sammen.
En phykolog må kunne hjælpe hende videre, ellers sidder hun bare fast og kommer ikke videre i sit liv !
Det bør jo IKKE gå ud over barn og mand at hun måske ikke vil gøre noget ved sit problem !
Der vil altid være lys for enden .......
MVH
Benny
Jeg lider selv af angst og depression og ved ærlig talt ikke om jeg nogensinde får taget mit kørekort da tanken skræmmer mig ubeskriveligt meget! Men jeg håber selvfølgelig at jeg en dag overvinder det! Jeg kan slet ikke forstå hvordan du kan kalde det piveri og "hun kan da også bare tage sig sammen". Man kan altså ikke bare tage sig sammen når det drejer sig om en psykisk sygdom! Hvordan ved du at hun ikke er i terapi allerede? og hvis hun er betyder det altså ikke at angsten bare forsvinder fra den ene dag til den anden.
Men nok om det..Kære Taurus! Det lyder utrolig hårdt det du går igennem..Jeg håber at du overvinder angsten og får taget kørekortet! Som sagt, håber jeg at jeg selv en dag får mit, men lige nu tør jeg ikke engang at cykle inde i byen, så der går nok noget tid før jeg er klar! Jeg synes ikke du skal se det som et nederlag at du skal have ekstra timer, ved godt det er nemmere sagt end gjort
Mvh. Am
Men jeg er rigtig glad for, at der ellers er forståelse for, hvordan det er at være angst. Jeg havde en træls køretime i går,- havde ellers lært at slappe lidt af, og der kom ind imellem lidt ros osv., men i går gik det helt galt. Jeg har haft for meget om ørerne den sidste uge og var træt og opkørt, og min lærer havde vist også en dårlig dag (mandagshumør?), så det gik lidt op i en spids.
Nu skal jeg til teoriprøve i morgen og ny køretime torsdag, og min selvtillid er helt i bund. Men jeg øver teori i dag, så jeg i det mindste føler, jeg har gjort mit til det. Trænger til juleferie,- det er et stort pres med de køretimer, og nu skal jeg starte i fleksjob 4. januar.
Taurus 1966