Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg savner ligesindede at snakke om overspisning med. Og jeg er så TRÆT af at få "elevator blikket" fra folk.
Nå det var alt fra mig denne gang.
Hilsen Lilje04
Jeg overspiser også. Jeg er ikke overvægtig, men har så længe jeg kan huske været mere eller mindre buttet. Jeg har selvfølgelig haft elevatorvægt siden jeg blev teenager egentlig. Overspisningen kommer af dårligt selvværd. Dårligt selvværd har jeg haft det meste af mit liv og jeg har overspist lige siden jeg blev gammel nok til selv at gå ind i slikbutikken mens jeg ventede på bussen efter skole. Jeg har været i kognitiv terapi i godt et år og jeg har fået en del aha oplevelser mht. hvorfor jeg spiser så meget, men jeg kæmper fortsat en brav kamp for at komme af med det. Jeg synes det er rigtig rigtig svært at stoppe med at overspise, men det er måske også fordi jeg ikke er tilfreds før jeg har den perfekte kost. Og når jeg ikke er perfekt så spiser jeg, fordi jeg bliver ked af det og skuffet over mig selv. Heldigvis har terapien hjulpet på så mange andre områder så der snart er plads til at arbejde helt og fuldt med overspisning.
Jeg ville bare lige fortælle at vi vist er en del der reagerer på den samme måde...det er bare ikke helt anerkendt endnu...
Jeg er en 34-årig kvinde der har været madmisbruger (overspiser) i mere end 15 år. Det er gået i bølger, op og ned, nogle gange næsten ikke eksisterende og nogle gange altoverskyggende, desværre primært det sidste i rigtig lange perioder.
Hvis man kommer i "de rigtige kredse", så bliver overspisning sandelig anerkendt som en spiseforstyrrelse, helt på linie med anoreksi og bulimi, og i det hele taget sidestillet med alle andre former for misbrug.
Der er nemlig ikke meget forskel på at være misbruger, om man så er misbruger af alkohol, stoffer, sex, mad, spil, indkøb eller andre ting.
Man har skabt et afhængighedsforhold som kommer til at stå i stedet for sunde relationer med andre mennesker og en sund og givende opfattelse af sig selv og meningen med livet. Det er hunde hamrende svært at bryde med, for man er blevet splittet mellem sit "rigtige" selv og sit afhængige selv, ja det kender I alle, den evige diskussion om man skal lade afhængigheden overtage og give efter, eller om man skal lade være. Vi ved godt hvilken stemme der vinder de fleste gange.
Den vigtigste vej til at komme ud af sin afhængighed, tror jeg, er at erkende at man altid vil have en afhængig personlighed. Man vil altid skulle være opmærksom på faresignaler og på sin krops signaler, og tage sine forholdsregler, ikke sætte sig selv i åbenlyst "farlige" situationer.
Anyway..jeg har først i dag opdaget dette forum, og jeg tænker straks om vi kunne udnytte det så vi kunne få mere glæde af hinanden, os madmisbrugere der overspiser.
Der er godt nok OA, men det er ikke noget for mig, og er iøvrigt kun i de største byer i DK.
Jeg tænker om nogle af jer kunne tænke jer at finde ud af noget med et chatrum, eller at være på messenger med ligesindede?
Ville jo være fantastisk med en selvhjælpsgruppe, men det kræver at vi er nogle der er fra samme egn i landet.
Jeg bor selv i Vejle, og vil gerne være inititativtager til en gruppe hvis der er andre interesserede. Jeg ved at man kan få hjælp til at oprette en gruppe igennem Frivilligcenteret.
At få hjælp gennem en gruppe er tit mere givtigt end én-til-én terapi, da det handler så meget om relationer og forhold til andre mennesker. Jeg tror virkelig vi vil kunne hjælpe hinanden.
Hvis nogen skulle reagere på dette, vil jeg gerne være den første til at lægge en msn adresse og skabe den første kontakt.
Kom ud af busken og gør noget aktivt for dit liv og din livskvalitet.
Mange hilsner
"Missmad"
thecrazies.freeforums.org/
men nu er jeg igen kommet ind i det spise mønster ---hvor trangen nager hele tiden ---jeg har også taget 2 kg.på---
og det har jeg det ikke så godt med
jeg spiser på følelser --når trangen er der ---så spiser jeg når jeg er glad ---og lidt mere når jeg er ked af det ----
jeg ved ikke om jeg kommer ud af det ---jeg er ikke stærk nok åbentbart ---når trangen er der ---jeg har omlagt min kost for mange år siden ---så jeg rigtigt ---men det gavner ikke når jeg spiser for meget ---
jeg har været i hypnose --men det gav ikke den store effekt ---
Jeg kan på det kraftigste anbefale bogen "Overcoming Binge Eating" af Christopher G. Fairburn.
Jeg var i behandlingforløb på grund af bulimi hvor passage af bogen indgik. Den er rettet mod bulimi og overspisning.
den bog du omtaler ved du hvor man får den ---er den på engelsk eller dansk--
er du blevet kureret for din bulmi
Har du været i behandling???
Det står nok i tråden, men kan ikke overskue at læse den igennem.
Uanset om du har eller ej, så vil jeg råde dig til at bede din læge om at blive henvist til behandling.
Prøv at tale med ham/hende om om du kan blive henvist til ambulant behandling i hospitalsregi. I så fald vil du nemlig være dækket af frit sygehusvalg hvis der er mere end 8 ugers ventetid der hvor du bliver henvist til
Bogen er på engelsk, og man kan købe den her:
http://www.saxo.com/dk/item/christopher ... ack-2.aspx
det er fint og godt for dig at du ikke har bulmi mere.
jeg har ikke været i behandling for min overspisning ---men jeg har gået i terapi i flere år angående mit forkvaklede liv og der har også min overspisning været med i billedet .---
men jeg har nogle familie problemer angående min ældste søn --det har stået på i flere år ---og det har jeg svært ved at forholde mig til ---
han er voksen og klarer sit liv godt med familie --så jeg burde bare slippe ham i mine tanker ---og det kan jeg nogle gange --men ikke andre gange --og så bliver jeg depri --men piller hjælper ikke på problemer ---og så er det jeg trøste spiser for meget----
men sådan former livet sig så forskelligt ---jeg er ikke alene om det --jeg har min mand --som også har svært med det ---men han er den natur --han vil ikke have ødelagt sit liv --og har puttet det ned i en kasse ---
nu må vi se hvad tiden viser ---v jeg har gjordt mange ting --så næste træk må komme fra vores søn
men der af er min spise forstyrelse startet