Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smertelindring uden medicin

Redigeret 24 oktober, 2010, 10:33 i Leddegigt
Jeg har reddet mig en reaktiv arthrit - dvs. en almindelig infektion, der har sat sig i leddene. Det skulle mærkes og opføre sig som gigt. Det sidder i knæ, ankler, skuldre, albuer, håndled og fingerled - og det gør bare så jâvla ondt! Jeg kan ikke sove for det om natten og vågner hele tiden pga smerter, skifter stilling, men vågner så igen lidt efter osv. Det er bedst om morgenen, og så bliver det værre og værre hen ad dagen. Det er konstante smerter - der er ingen stilling, der er smertefri, og jeg er ved at blive vanvittig.

Problemet med smertelindring er, at jeg ammer, så der er næsten ikke noget jeg må få. Så er der nogen af jer, der kender til noget, man kan prøve, som ikke er medicin?
Jeg tager panodil og ipren til natten og det har kun mild effekt - jeg kan stadig ikke sove ordentligt.
Varme bade hjælper, men kun så længe jeg ligger i karret - såsnart jeg stiger op, kommer smerterne tilbage.
Akupunktur synes jeg nærmest gør det værre.
Fysioterapi har ingen effekt.
Tigerbalsam hjælper faktisk lidt, når jeg skal sove - jeg vågner ikke så ofte som ellers.
Voltaren gel må jeg ikke bruge når jeg ammer, og detsamme gælder al anden smertelindring og jeg må heller ikke tage prednisolon.

Er der nogen der sidder inde med nogle alternative tips eller ideer til hvad man kan gøre ved de pokkers smerter?

Hilsen JoJo

Kommentarer

  • Hej JoJo

    I din situation vil jeg anbefale dig afspænding. Du kan sikkert låne Cd'er på dit lokale bibliotek.

    Træning - gerne i varmt vandsbassin - er også godt for mange med gigt og/eller kroniske smerter.

    Jeg kan anbefale www.gigtforeningen.dk.
    Der er meget god informaion her.

    Held & lykke med den lille og med gigten. Jeg ved godt, at der ikke er så mange muligheder for medicinsk smertebehandling, når man ammer.


    Eva
  • Hej Jojo

    Jeg kan se, at det er længe siden at du har skrevet dette indlæg. Men jeg ville bare høre om du fik nogen behandling og hvordan du kom 'af med' den reaktive artrit.

    Jeg har selv lige været indlagt i 15 dage med utrolig mange smerter fra sacroiliaca (?) ledet, indtil de endelig fandt ud af at det var en reaktiv artrit jeg havde.

    Jeg blev udskrevet med beskeden om, at kroppen selv skulle bekæmpe betændelsen i min krop. Men pga de mange smerter, fik jeg en hel del smertestillende med. Jeg ammer heldigvis ikke, så jeg har bare taget imod alt hvad jeg kunne få, da smerterne virkelig var/er uudholdelige.

    Men nu er det to måneder siden jeg blev udskrevet. Jeg kan gå og jeg kan komme på toilet og i bad osv. Men jeg tager stadig 25 piller om dagen for at kunne holde ud at være til.

    Men nu vil jeg bare så gerne tilbage til arbejdsmarkedet. Så jeg er desperat for at høre om man selv kan gøre et eller andet for at fremskynde hele helings processen. Jeg kender ikke andre der har haft dette og lægerne har ikke været til meget hjælp, så nu vil jeg høre dig, om du har nogen gode råd?

    Håber du kan hjælpe...
    Pft.

    Mimu
Log in eller Registrér for at kommentere.