skamlæber?? arg ..
Hej. Jeg har nogle problemer som jeg har gået og tænkt over rigtig længe, men aldrig har fundet svar på endnu. Så derfor håber jeg, at i derude vil hjælpe mig så godt i kan. Jeg er en 17 årig glad pige, som har fået min første kæreste for en månede siden. Vi har før haft sex, men han har altid haft problemer med at komme op i mig. Jeg tror det er fordi min skede er for smal og så gør det også bare rigtig ondt når han endeligt er kommet op i mig. efter noget tid, gør det ikke ondt mere - hvordan kan det være? og bliver det ved med at gøre ondt? Ellers, så er der noget der undre mig rigtig meget og det er, at jeg ved min skede har nogle utrolig store skamlæber (tror jeg de hedder).. de er lyserøde, og hænger somsagt ud fra skeden. jeg undrer mig meget over om de går væk med tiden og om det er normalt at de er der? jeg håber i kan svare mig på mine spørgsmål, da det somsagt er noget jeg går og bruger utrolig meget tid på at tænke over! Hilsen Nicolíne.
Kommentarer
Du kan læse om det her. Det er ganske naturligt.
At det gør lidt ondt er sikkert, fordi I ikke sørger for du er fugtig nok.
Der kan også være andre grunde, men det er det første man tænker på.
Især fordi smerten hører op lidt efter.
dvs. at mine skamlæber ikke bliver mindre med tiden? de vil altid være sådan lidt hængende og trælse?
Nicoline, kunne du ikke prøve at finde nogle billeder af voksne kvinders kønsdele - evt. her på nettet eller måske på biblioteket? Så kan du sammenligne om du nu er helt forkert indrettet. Jeg har en skummel fornemmelse af, at du ser ud nøjagtigt som en almindelig voksen kvinde skal se ud, og de indre skamlæber hænger altså uden for og det er ikke spor "træls".
Jeg synes, det er synd at så mange skal gå rundt og være bekymrede over dette eller hint, der så viser sig at være en fuldstændig normal udvikling.
Jeg kunne også foreslå dig at tale med din mor, men desværre lader det til at noget så indlysende som den helt naturlige udvikling fra barn til voksen slet ikke er noget forældre overhovedet taler om - og det er IKKE ris til din mor eller andre forældre; jeg finder det bare sørgeligt, at det øjensynligt slet ikke mere er naturligt at tale med sine børn om den slags.
At det gør ondt i starten når man har samleje er også helt normalt - det kan enten være p.g.a. anspændthed og/eller tørhed i skeden, og det kan nemt afhjælpes. -Enten ved at manden lærer lidt om "forspil" - altså at få kvinden til at slappe af og nyde det og dermed blive mere fugtig inden selve samlejet, eller også ved at bruge et eller andet til at fugte med.
Man kan købe "explorationscreme" på apoteket, eller man kan (især hvis man holder af oralsex) bruge lidt spyt - eller bare lidt alm. smagsløst madolie som f.eks. rapsolie, solsikkeolie ell. lign.
Men det vigtigste her er nok bare det at slappe af og nyde det - og at lære at turde sige til og fra. Det kan være svært at sige "Jeg vil gerne have at du gør sådan-og-sådan" eller "skal vi ikke prøve det-og-det"... og endnu sværere at sige "Nej, det har jeg altså ikke lyst til". Men det er vigtigt at få det lært
Held & lykke!