Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Tab og fertilitet!

Redigeret 12 november, 2009, 15:43 i Prævention
Jeg fik opsat en hormonspiral december 2007, og efter 3-6 måneder udeblev min menstruation helt, hvilket sker for ca. 20% af alle kvinder, der får sig en hormonspiral - så jeg følte mig heldig, og har været meget glad for den!

Sagen er nu den, at jeg begyndte at menstruere igen efter at have været fri for det i 1-1½ år, og fik efter en scanning hos min gynækolog den anden dag at vide, at jeg tilsynelade ikke har den mere. Dvs. jeg nok har tabt den, og har dyrket regelmæssig sex i næsten et halvt år uden at blive gravid, hvilket selvfølgelig får nogle tanker i gang omkring min fertilitet.

Nu skal jeg så have lavet en røntgen for at få at være sikker på, at den virkelig er væk, inden jeg evt. skal have opsat en ny igen, da jeg samlet set har været utrolig glad for den! Jeg fik at vide af min gynækolog, at det er meget normalt at tabe den, da kroppen selvfølgelig vil forsøge at udstøde den.

Det skal siges, at jeg aldrig hverken har fød, fået en abort eller tabet fortrydelsespille.

Mine endelige spørgsmål lyder nu:
1. Siden jeg skal have taget en røntgen - hvor kan spiralen ellers være blevet af?!
2. Jeg har læst om sådan en røntgen i diverse debatter, og det lyder ærlig talt som om det er ret ubehageligt med kontraskvæske og alt muligt - nogle, der har erfaring med det? Giv meget gerne lyd.
3. Bør jeg frygte for min fertilitet? Jeg ved det kan tage lang tid at blive gravid, men det er alligevel halvdelen af den tid folk prøver inden de går til en fertilitetsklinik og finder på noget.

Jeg håber nogle kan give svar på mine spørgsmål eller i det hele taget har lyst til at kommentere på det. På forhånd tak!

- Hanne Marie

Kommentarer

  • Det skal lige siges, at jeg er 19 år, og umiddelbart i min mere fertile alder.
  • Da jeg jo flere gange i disse debatter har udtrykt nogen betænkelighed ved disse hormonpræparater; p-piller, hormonspiral osv., har jeg med vilje undladt at komme ind i denne debat nogle dage, for netop at give plads til andre indlæg fra personer, der har gode historier at fortælle.

    Jeg må tilstå at hårerne rejste sig på mig, da jeg læste dit indlæg, for jeg synes da i alle højeste grad, noget tyder på, at din krop er blevet lige vel meget påvirket af denne hormonspiral, da den øjensynligt er forsvundet, du har dyrket regelmæssig og, går jeg ud fra, ubeskyttet sex - og altså ikke er blevet gravid.

    Du skal selvfølgelig undersøges, så man kan finde ud af, om den befinder sig et eller andet sted, eller om den er væk. Jeg kan ikke udtale mig om, hvor ubehageligt det er eller ikke er.

    Og efterfølgende er mit forslag så, at du holder dig langt væk fra hormonpræparater, til du er helt sikker på, at alt fungerer, som det skal.

    De fleste kvinder tåler udmærket disse hormonpræparater og har ingen problemer med efterfølgende at blive gravide, men det er altså "de fleste" og ikke "alle", og i og med du øjensynligt har været så påvirket, bør du nok tænke lidt over, om lige netop noget sådant er godt for dig.

    Jeg ved at de fleste læger og gynækologer mener at det er fuldstændig ligegyldigt og ikke betyder noget, men det gør det altså for nogle - for her drejer det sig igen om "de fleste læger" og altså ikke "alle læger." Nogle er altså begyndt at stille spørgsmålstegn ved netop dette.

    Det er kun dig, der kan tage beslutning om, hvad der er godt for dig og din krop, og hvis du mener at hormoner er godt at styre din fertilitet med, så bør du bare indstille dig på at i lighed med alt andet, så er der også en risiko ved det.

    Jeg forsøger slet, slet ikke skræmmekampagne; når du har fået det hele undersøgt og en periode har haft helt normal menstruation og alt i øvrigt ser ud, som det skal, så er der givet vis intet i vejen for, at du igen ser på et hormon til prævention.
  • Jeg takker stort for dit svar, som også fik hårene til at rejse sig på mine arme. Det satte ganske nogle tanker igang mht. min fremtidige prævention, og jeg er ikke i tvivl om, at du har fat i en pointe.

    Jeg har endnu ikke fået en tid til røntgen, men venter utålmodigt på et brev, da det mildest talt gør mig nervøs at være uvindende om hvordan landet ligger.

    Jeg hører meget gerne flere svar, hvis nogen har noget at kommentere.
Log in eller Registrér for at kommentere.