Børn der skærer i sig selv

Lisbeth67

Hjælp!
Min datter på 12, har skåret sig i armen p.g.a. en lidt ældre drengs mobning.
Kender nogen til når børn skærer i sig? Har brug for råd. Tak.
Lisbeth

lotte123

Min datter gjorde det også på et tidspunkt, og det er nok et tegn på et noget lavt selvværd, hvorfor jeg vil foreslå dig, at hun måske får lidt hjælp af en psykolog.

Linette1

Jeg vil også foreslå en psykolog, men lad være med at henvende dig på kommunen. Betal selv.

slettet29865

Hej, jeg har en steddatter, jeg er glad for hende som min steddatter, hun vil gerne være centrum og blande sig med de voksne hun er 14 og ser meget go supermodel model programmer, når hun taler er det min og mig og mig, og når vi er sammen med mine 2 pigr på 13 og 11, så når vi har det godt og sjovt så skal hun demonstrere eller surmule eller tude, ved ikke hvad jeg skal gøre, føler også hun kører mig op mod hendes mor, og da moren er konflikt sky vinder datteren i 8 ud af 10 gange, det skal siges hendes far drikker, ved ikke hvad jeg skal gøre elsker virkelig hendes mor min kæreste jeg laver også ting hjemme i huset mere så jeg ikke er en dovner mand. men nu er min steddatter begyndt at skærer sig i hånden, og nu vil min kæreste måske flytte( man må ikke sige eller mene noget om hendes datter) selv efter 7 år, jeg er ikke en der gir op for det er så nemt at gå fra hinanden, men nu er min kærestes svar, kan du ikke se hun ikke har det godt, og jo det kan jeg men hvad gør jeg for tror det er fordi hendes far drikker og har indre problemer vær sød at hjælpe:-)

lisbeth70

Hvor er det synd for din steddatter. Hun har det rigtigt skidt. Hun er også i puberteten og det gør det jo heller ikke bedre. I den alder er de jo rigtig sårbare.

Du skriver at hun har meget brug for opmærksomhed og som jeg læser det har hun svært ved at klare at andre får opmærksomhed eller at I andre har det sjovt. osv.

Som jeg ser skal hun i denne tid have lidt ekstra opmærksomhed, gode snakke, måske skal moderen tage hende med på tur alene, lad hende forstå at I forstår at hun er ked af det, men samtidig sæt grænser for hende. Det er altså ikke alt man kan tillade sig som teenager selvom man ikke har det godt.

Ekstra opmærksomhed er ikke at få sin vilje eller få ting, men det er samvær med sit barn.

Det virker som om din kæreste ikke kan se problemet og det er ikke godt.
Det er jo ikke en normal adfærd pigen har. Hun har virkelig store problemer.

Som nogle har foreslået så vil jeg også anbefale at I kontakter en psykolog.

Håber det bedste for jer. Du er en god stedfar.

Lisbeth

slettet29865

Fortsættelse på nødråb 29-12
Hej igen, Ja nu er min kæreste flyttet, vi var på fanø sidste år sammen med mine 2 piger, og min steddatter var hos sin far, ligepludselig ringede tlf på dag 2 og det var min kærestes datter, faren var så stiv der var ike nogen kontakt og hun ville ikke være hos sin far, min kæreste og jeg var hurtige og satte hele systemet igang for at få hende over til os, og hele natten græd min kæreste og jeg var der for hende og trøstede hende, og næste dag fik vi hende over til os på ferien, hun tud brølede da hun så sin mor, jeg trak mig tilbage for de ku være lidt selv, vi kørte til camping pladsen, vi snakkede om alt muligt bare ikke det, ved aftenstid, ku man slet ikke mærke noget var galt, så begyndte hun at kede sig og her var totalt kedeligt, min kæreste viste mig en par ark papir om hade skrifter om hendes sin far og meget andet skidt og digte meget stærk læsning, jeg følte mig skidt tilpas på pigens vegne, og dagen efter sku vi cykle en tur , hendes datter demonstredere og min gjorde intet ved det, min søde kæreste spurgte jeg om hvad det var og hun vidste det ikke, jeg spurgte min steddatter hvad det var og cyklen fejlede 10 ting alt var galt, men det skal lige siges det var hendes egen gamle cykel hun havde skiftet ud 2 mdr før der var der ikke nogen problemer, før maj hun blev konfirmeret for der brugte hun den hver dag så jeg sagde hun skulle droppe det, men alt var galt og moren sagde til mig lad hende være og få fred, og det er det jeg mener med konflikt sky at gøre hun gør aldrig noget når hun er hun er sådan, nå men på 3 dagen sagde min kæreste ligepludselig at nu skulle hun tilbage til sin far, jeg blev sur og sagde a hvad nej det skal hun ikke pga det druk som altid har eksisteret, men mit raseri ved jeg fordi jeg blev såret inden i knust fordi jeg har gjort alt for at vise mig som go for dem begge, men nu svigtet og til grin for nu var der ikke noget galt, hun tog tilbage til sin far, hvilket jeg ikke har forstået idag, jeg har spurgt min psykolog om det her og har ringet til olkohol linien og en af vores fælles venner har en far der er alkoholikker, og snakket med en ungdomsrådgiver, og alle siger til mig hun aldrig sku tilbage til sin far, og når jeg undersøger ting og giver svaret til min dejlige kæreste gennem 8 år, så får jeg at vide jeg er så klog, eller ja ja ja, eller også er hendes svar jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan skal du så ku hjæpe, jeg elsker dem begge virkeligt meget, men det er som om datteren altid bekæmper mig og min kæreste siger at det ikke er rigtigt , jeg lyver ikke siger jeg, det er sådan jeg føler det, her til jul var vi samlet ugen før jul pga mine og hendes datter skulle være hos deres mor(mine piger, og far hendes datter), da vi holdte jul satte hun sig ligepludselig ned foran døren og var meget tavs bare lige sådan, jeg prøvede at snakke med hende min datter trøstede hende, og jeg spurgte til hende, og ligepludselig udbrød hun lad mig være for i forstår mig ikke kun min far, og så sagde hun hun savnede sin farmor som er død men jeg hørte det som om hun savnede sine far og mor, hvilket skabte et påstyr og til jul fik jeg besked om at nu flyttede de altså fra mig hun ku ikke mere og jeg har har fået at vide jeg altid gokker datteren i hovedet uanset om hun er glad eller sur eller ked af det, jeg vil godt erkende jeg kan være streng, men jeg gør det for at de ka stå på egne ben når de flytter hjemmefra, så til nytår var hun hos sin far, ligepludselig ringede tlf, og det var datteren nu var faren total stiv igen, jeg blev så ked af det, men heldigt var hendes store datter på 26 i byen i nordsjælland og hentede hende, men alligevel skal hun op til sin far jeg er så ked af det også selvom vi ikke bor sammen ser jeg da min eks kæreste, men nu er det sådan at når jeg kommer på besøg render datteren ovenpå og tuder og ryster fordi hun er bange for mig siger moren, og når hendes mor og jeg er selv hygger vi og nogle gange sover hos hinanden, og sidst vi var sammen ude og gå ringede datteren og da hun hørte vi var sammen smed hun røret på, jeg blev ked af det, men min kæreste sagde det sku jeg ikke tage mig af, og jeg har sagt jeg vil hjælpe med alt, men igen er svaret hvordan skal du ku hjælpe når jeg ikke ved hvordan, nu har hun været til skole sunhedsplejerske og psykolog og der sidder hun bare og kigger ind i væggen uden at sige noget overhovedet, så har psykolog sagt hun ikke ku få noget ud af det hvorfor gør hun det? tænkte jeg, min kæreste valgte at fortsætte men det ville datteren ikke, så fik hun valget at fortsætte ellers ville min kæreste ikke ha den kamp med hende for samtidig mener de hun lider af anoreksi, og nu er hun stoppet og min kæreste har ikke gjort noget af konsekvenser, så nu idag er min kæreste sur jeg elsker hende og kontakter hende for tit., men jeg er bekymret for det er ligesom om min eks kæreste flygter, og derfro vil jeg hjælpe da hun ikke selv ved hvad hun skal, hvad gør jeg

slettet29865

Du skriver hun skal ha opmærksomhed, ja, men hun er altid hjemme går slet ikke til noget hun har dårligt knæ, men hun er aldrig sammen med nogen kommer ikke hos nogen sidder bare hjemme, når hendes mor skal noget skal hun være med og sidde lårene af sin mor, nu har hun fået en veninde hvor venindens forældre har inviteret hende med, og hun vil ikke hvor min eks kæreste har sagt hun skal, så det var hun sur over en dag, fordi min eks kæreste sagde hun skulle ikke sidde hjemme og sidde lårene af sin mor, hun gider ikke i klub slet ikke noget, jo power shoppe og bio og andet, er det mig der ser det galt for jeg vil det bedste for dem og især steddatteren, og nu har hun slettet mig fra facebook, med svar til moren hun har for dårlige oplevelser med mig, men føler det er den forkerte hun straffer, jeg tænker tit på moren siger jeg dunker hende oven i hovedet, jeg tager det til mg, men hvorfor siger moren nej når jeg fortæller om oplevelserne jeg har, jeg jagter ikke men fortæller bare om det, ja ja er svaret eller nej det passer ikke elller os ka hun ikke huske det er sket, du må godt gi mig på tuden hvis jeg er forkert, men vil det bedste da hun har det skidt, jeg har flere gange foreslået par terapi eler familei terapi, men det ville min eks kæreste ikke, som i sidste hvad gør jeg.

m.v
stedfaren

anna84

Hvor er det en trist fortælling du har der.

Din steddatter har det forfærdeligt, og ærligt talt, så lyder det som om at din kæreste heller ikke har det for godt, og at hun lukker øjnene for sin datters problemer.

Jeg kan virkelig ikke komme med nogen råd lige nu, men dit indlæg har rørt mig, og jeg ved at det vil ligge i mit baghoved i dag, så måske jeg får nogle konstruktive idéer senere.

Jeg vender tilbage.