Ægteskab eller angst ?
Hejsa.. Jeg kommer med en stor mundfuld.
Jeg har det ikke godt i mit ægteskab, min mand og jeg har været sammen i 11 år, men jeg står i stampe og kan ikke finde ud af det mere.
For et stykke tid siden, skrev min mand smsér med en anden, hvor de ønskede sex med hinanden, men det kom dog aldrig dertil, da jeg opdagede det. Nu er det så, at jeg ikke stoler på ham mere, og hver gang han får en sms tror jeg, at det er hende, selv om han siger, at det er det ikke.
Jeg har lyst til at gå fra ham, men jeg kan ikke, fordi jeg har angst, jeg er bange for at være alene, jeg har gået til psykolog og er kommet af med noget af angsten, men hvis jeg er alene om aftenen, er jeg rigtig bange og kan ikke sove, før han er kommet hjem igen.
Jeg har altid elsket min mand, men hans kærlighed til mig, er ikke den samme mere, og hvis jeg skal være ærlig, så er min kærlighed til ham også forandret, før elskede jeg ham betingelsesløst, men nu, ved jeg ikke, om jeg er her for trykhedens skyld.
Vores ægteskab kører af h... til og det slider mig op, jeg græder over ingenting, jeg er dybt ulykkelig og kan snart ikke finde ud af det mere, nogle gange syntes jeg, at det ville være nemmere, hvis jeg kunne falde i søvn og ikke vågne igen. Det er bestemt ikke for at få medlidenhed eller trøst, men det er sådan jeg har det, og jeg kan ikke klare mere, jeg finder på undskyldinger overfor familien, om hvorfor jeg er ked af det.
Hvis livet er sådan her, så er det bare ikke det værd, jeg er 43 år og har ikke været heldig med noget som helst, men føler, at jeg bare er en levende død... Hjælp mig.
M V H Annie.
Jeg har det ikke godt i mit ægteskab, min mand og jeg har været sammen i 11 år, men jeg står i stampe og kan ikke finde ud af det mere.
For et stykke tid siden, skrev min mand smsér med en anden, hvor de ønskede sex med hinanden, men det kom dog aldrig dertil, da jeg opdagede det. Nu er det så, at jeg ikke stoler på ham mere, og hver gang han får en sms tror jeg, at det er hende, selv om han siger, at det er det ikke.
Jeg har lyst til at gå fra ham, men jeg kan ikke, fordi jeg har angst, jeg er bange for at være alene, jeg har gået til psykolog og er kommet af med noget af angsten, men hvis jeg er alene om aftenen, er jeg rigtig bange og kan ikke sove, før han er kommet hjem igen.
Jeg har altid elsket min mand, men hans kærlighed til mig, er ikke den samme mere, og hvis jeg skal være ærlig, så er min kærlighed til ham også forandret, før elskede jeg ham betingelsesløst, men nu, ved jeg ikke, om jeg er her for trykhedens skyld.
Vores ægteskab kører af h... til og det slider mig op, jeg græder over ingenting, jeg er dybt ulykkelig og kan snart ikke finde ud af det mere, nogle gange syntes jeg, at det ville være nemmere, hvis jeg kunne falde i søvn og ikke vågne igen. Det er bestemt ikke for at få medlidenhed eller trøst, men det er sådan jeg har det, og jeg kan ikke klare mere, jeg finder på undskyldinger overfor familien, om hvorfor jeg er ked af det.
Hvis livet er sådan her, så er det bare ikke det værd, jeg er 43 år og har ikke været heldig med noget som helst, men føler, at jeg bare er en levende død... Hjælp mig.
M V H Annie.
Kommentarer
Varme tanker fra mig.
Jeg er jo ikke så gammel og har ikke været gift længe , men jeg har lært en ting af min mors ægteskab og det er at ingen fortjener at leve med en de ikke ønsker at være sammen med.
Måske du ville få det bedre i hverdagen hvis du gik fra din mand ?
Du ville måske kunne finde dig selv og få det liv du fortjener?
Hvis min mand skrev frække beskeder med andre ville jeg føle det var utroskab- "hvis han ikke kan vise eller gøre tingene foran mig " så er det jo et tegn på utroskab.
ikke fysisk nødvendigvis men psykisk? (det vil jeg i hvert fald føle)
Har du ikke nogen gode venner/familie du kunne bo hos til dit liv er kommet i den rigtige retning?
Det er det første skridt i et nyt kapitel men hvem siger du ikke kan blive lige så lykkelig eller lykkeligere alene? og hvem siger du ikke finder en ny kærlighed en dag ?
Det må ikke være sjovt for din mand eller dig hvis i ikke har lyst til at leve sammen , men bare bliver for trygheden.
I kunne måske også få snakket det igennem og gå til terpi??
Håber du finder mod til at tage den rette beslutning ;-)
Efterårs hilsner herfra
Tusinde tak for dit varme svar.
Vi har været i parterapi, men hende vi havde, kunne vi ikke bruge til noget, da hun talte til os, som om vi var børn.
Mine tanker og følelser er i fuld gang døgnet rundt, men jeg kommer ikke rigtig af med noget, syntes jeg.... Men håber at jeg kan opbygge det mod, der skal til for at forlade ham, for det er hvad jeg har lyst til at gøre, men modet mangler jeg, rigtig meget.
Jo jeg har en rigtig god veninde, hun sejler og jeg ved, at jeg kan låne hendes hus...
Men mange tak til dig igen....
Jeg håber at modet er med mig.
Mange knuz fra Annie.
du kunne også tage fusen på ham og spørge og han ikke mente at i ville få det bedre hvis i gik fra hinanden---prøv ham hvordan han ville reagere på det----flyt hen i din venindes hus et stykke tid og se hvordan det går --måske i kan finde sammen igen ---eller du føler efter om det er det du vil
Tak for dit svar og råd.
Jeg har spurgt ham, og han mener, at vi skal blive sammen, men jeg
tror, at jeg tager ned tim min veninde en uges tid, bare lige for, at få
tingene på afstand..
Knuz Annie
Jeg kan da slet ikke klare at tænke på, hvad de ellers ville
opleve og føle. Så nej vi er kun os to.
Knuz
Jeg har også selv tænkt i de baner, men nej jeg har ikke snakker med min læge om det.
Jeg syntes, at der er lidt flovhed forbundet med depration, når det er parforholdet det gælder.
Men jeg har meget at tænke over lige PT.
Jeg har lige været igennem knæ og skulder operation + det med manden..
Men mon ikke jeg klare det..
Men 1000 tak fordi du skrev.
Knuz Annie.