Følelsesmæssigt stress og blodtrykket
Hej Persille
Ja, nu var det jo erfaringer om, hvorvidt motion kan forværre blodtryksproblemer, jeg efterlyste, så jeg håber, at det er o.k., at jeg starter en ny tråd, der behandler det problem, du nævner, altså følelsesmæssigt stress? (Problemet om følelsesmæssigt stress kom frem i Persilles svar fra den 17. oktober i min tråd ”Kan overdreven motion forværre blodtryksproblemer?”)
Ja, det er også min erfaring, at følelsesmæssigt stress, som kommer af ikke at blive troet, af uretfærdig behandling og svigt, og som jo kan give anledning til meget vrede, har en meget uheldig virkning på blodtrykket.
Problemet er, at den slags vrede både er meget voldsom og meget langvarig.
Det er jo ikke usundt i sig selv at have et voldsomt temperament og et følsomt gemyt – snarere tværtimod. Kroppen kan sagtens holde til, at blodtrykket ryger op, både når vi er rasende, og når vi er overstadigt glade. Problemet opstår, hvis blodtrykket er længe om at falde til det normale igen. Og netop når der er tale om det, ikke at blive troet, om uretfærdig behandling og svigt, går der typisk meget lang tid, før man kommer over det. Man får jo typisk ikke nogen undskyldning!
Lægerne har ligefrem en betegnelse for den tilstand, som et menneske kan komme i, når det ikke kan slippe sin vrede over uretfærdighed: De kalder det, at personen ”ruminerer”. Det er et ord, som stammer fra et udtryk på latin, der betyder ”at tygge drøv”. De sammenligner altså vores spekulationer og følelser som følge af uretfærdighed med køernes drøvtygning, hvor køerne synker maden og hoster den op igen og tygger videre på den!
Jeg er også godt klar over, at det må se sådan ud for udenforstående, altså som om vi tygger drøv på problemerne, til stor skade for blodtrykket! Men disse læger skulle selv prøve, hvordan det er, så ville de ikke være knap så uforstående.
Jeg tror, at vi nogle gange er nødt til at få hjælp til at komme over den slags problemer. Jeg gik selv til en meget dygtig psykolog for at komme over min vrede efter lægesvigt og lægefejl. Det har jeg haft stor gavn af.
Du skriver også, at du mener, at højt blodtryk kan være arveligt. Når jeg kigger i Netdoktors artikel om emnet, kan jeg se, at lægerne faktisk mener, at det kan være arveligt.
I min familie er jeg den eneste, der har problemer med højt blodtryk. Men hele familien har et følsomt og nærtagende temperament, og det har jeg også. Hele familien har haft store problemer med alvorlige depressioner. Jeg og en af mine søskende er de to eneste, der er sluppet af med depressionerne. Til gengæld har jeg så fået dette blodtryksproblem.
Jeg vil faktisk tro, at det i de tilfælde, hvor et blodtryksproblem har med et følsomt og nærtagende temperament at gøre, ikke er selve blodtryksproblemet, man har arvet, men det følsomme og nærtagende temperament. Om man så faktisk udvikler forhøjet blodtryk (eller depression!) afhænger af, hvor meget modgang og hvor mange fortrædeligheder, man bliver udsat for, og af, hvordan man tackler denne modgang. Vi er jo desværre nogle, som ikke via opdragelsen har lært at sige: ”Det vil jeg ikke finde mig i!”
Jeg synes, at det tager urimeligt mange år at lære at sige: ”Det vil jeg ikke finde mig i”, desværre
)
Mange hilsner og god søndag
Kameliadamen
Ja, nu var det jo erfaringer om, hvorvidt motion kan forværre blodtryksproblemer, jeg efterlyste, så jeg håber, at det er o.k., at jeg starter en ny tråd, der behandler det problem, du nævner, altså følelsesmæssigt stress? (Problemet om følelsesmæssigt stress kom frem i Persilles svar fra den 17. oktober i min tråd ”Kan overdreven motion forværre blodtryksproblemer?”)
Ja, det er også min erfaring, at følelsesmæssigt stress, som kommer af ikke at blive troet, af uretfærdig behandling og svigt, og som jo kan give anledning til meget vrede, har en meget uheldig virkning på blodtrykket.
Problemet er, at den slags vrede både er meget voldsom og meget langvarig.
Det er jo ikke usundt i sig selv at have et voldsomt temperament og et følsomt gemyt – snarere tværtimod. Kroppen kan sagtens holde til, at blodtrykket ryger op, både når vi er rasende, og når vi er overstadigt glade. Problemet opstår, hvis blodtrykket er længe om at falde til det normale igen. Og netop når der er tale om det, ikke at blive troet, om uretfærdig behandling og svigt, går der typisk meget lang tid, før man kommer over det. Man får jo typisk ikke nogen undskyldning!
Lægerne har ligefrem en betegnelse for den tilstand, som et menneske kan komme i, når det ikke kan slippe sin vrede over uretfærdighed: De kalder det, at personen ”ruminerer”. Det er et ord, som stammer fra et udtryk på latin, der betyder ”at tygge drøv”. De sammenligner altså vores spekulationer og følelser som følge af uretfærdighed med køernes drøvtygning, hvor køerne synker maden og hoster den op igen og tygger videre på den!
Jeg er også godt klar over, at det må se sådan ud for udenforstående, altså som om vi tygger drøv på problemerne, til stor skade for blodtrykket! Men disse læger skulle selv prøve, hvordan det er, så ville de ikke være knap så uforstående.
Jeg tror, at vi nogle gange er nødt til at få hjælp til at komme over den slags problemer. Jeg gik selv til en meget dygtig psykolog for at komme over min vrede efter lægesvigt og lægefejl. Det har jeg haft stor gavn af.
Du skriver også, at du mener, at højt blodtryk kan være arveligt. Når jeg kigger i Netdoktors artikel om emnet, kan jeg se, at lægerne faktisk mener, at det kan være arveligt.
I min familie er jeg den eneste, der har problemer med højt blodtryk. Men hele familien har et følsomt og nærtagende temperament, og det har jeg også. Hele familien har haft store problemer med alvorlige depressioner. Jeg og en af mine søskende er de to eneste, der er sluppet af med depressionerne. Til gengæld har jeg så fået dette blodtryksproblem.
Jeg vil faktisk tro, at det i de tilfælde, hvor et blodtryksproblem har med et følsomt og nærtagende temperament at gøre, ikke er selve blodtryksproblemet, man har arvet, men det følsomme og nærtagende temperament. Om man så faktisk udvikler forhøjet blodtryk (eller depression!) afhænger af, hvor meget modgang og hvor mange fortrædeligheder, man bliver udsat for, og af, hvordan man tackler denne modgang. Vi er jo desværre nogle, som ikke via opdragelsen har lært at sige: ”Det vil jeg ikke finde mig i!”
Jeg synes, at det tager urimeligt mange år at lære at sige: ”Det vil jeg ikke finde mig i”, desværre
)Mange hilsner og god søndag
Kameliadamen
Kommentarer
Men kunne man ikke tænke sig, at det alligevel hænger sammen.
Systemet "kører op", hvd enten det er for meget motion eller man er følsom.
Nogen kan så bedre klare det ene end det andet.
Og hvad kan grunden være til, det er længe om at falde igen.
Ja, jeg ved slet ikke nok om alle de forskellige hormoner, der påvirker os.
Men spekulerer, det gør man, jeg kan slet ikke lade være.
Om min familie var følsom, tjae, jeg ved det egentlig ikke. Jeg har ikke bidt mærke i det.
Jeg mener heller ikke mine børn er mere følsomme end normalt, hvad det så er. Men de har også fået for højt blodtryk.
Jeg tror det er noget "kemisk" i kroppen, der ikke fungerer som det skal.
Det prøver kroppen at rette op på ved at sætte blodtrykket op.
Når jeg prøver naturmidler kan det hjælpe virkelig meget til at begynde med, og så stiger blodtrykket igen.
Nå, men jeg kan gætte og gætte, det bliver det ikke bedre af.
Det kunne være interessant at høre, hvad andre kan fortælle også.
Bedste hilsener.