Indstillinger
jeg forvirret?
hej
jeg ved ikk præcis noget om sygdommen anoreksi, men jeg ved at jeg har mege svært ved at spise mad.
jeg kan se på mad og få det dårligt over det og jeg har ikk spist rigtigt i flere måneder. jeg ser mig selv tyk og jeg føler jeg har mega store hofter, jeg går i store trøjer for at skjule dem.
jeg motionere meget i løbet af dagen for vil bare ikke tage på men de sidste 2 uger har det været slemt har tabt 7-8 kg. og ved ikk om det normalt at veje 48 kg. når man er 172 cm høj?
jeg ved ikk præcis noget om sygdommen anoreksi, men jeg ved at jeg har mege svært ved at spise mad.
jeg kan se på mad og få det dårligt over det og jeg har ikk spist rigtigt i flere måneder. jeg ser mig selv tyk og jeg føler jeg har mega store hofter, jeg går i store trøjer for at skjule dem.
jeg motionere meget i løbet af dagen for vil bare ikke tage på men de sidste 2 uger har det været slemt har tabt 7-8 kg. og ved ikk om det normalt at veje 48 kg. når man er 172 cm høj?
Kommentarer
Når du er så høj som du er, så er det alt for lidt at veje 48 kg. Dit BMI er kun på 16,2, så du er kommet ned under grænsen, hvor man siger at man har anoreksi. Det er vigtigt at du fortæller nogen om det. Jo før du får hjælp, jo før kan du få det bedre. Er der ikke nogen du har tillid til? Dine forældre e.l. Jeg synes også du skal snakke med din læge, inden du taber dig endnu mere.
hmm jeg har det ikk så godt med at gå til lægen med det, min mor bliver jo blandet ind i det osv.
Jeg ved ikke hvor gammel du er, men hvis du ikke er så gammel, så tror jeg det vil være bedst hvis din mor kan støtte dig. Måske kunne du tage alene ned til din læge, og fortælle hvordan du har det, og så få ham/hende til at snakke med din mor? Det vil jo være godt hvis hun kunne komme til at forstå hvor svært du har det. Der er desværre nogle, der ikke forstår hvorfor det kan være svært at spise. Det er jo en naturlig ting. Jeg er også nogle gange blevet spurgt:"Hvorfor spiser du ikke bare, så du kan blive glad igen." Men det er ikke så nemt. Ved du hvorfor du pludselig ikke har lyst til mad mere? Jeg startede med at få en spiseforstyrrelse, fordi mine veninder i skolen ikke gad at være sammen med mig mere. Men der er mange ting der kan starte det. Jeg tror det er vigtigt at få snakket med nogen om de problemer.
Ved ikke om du kan bruge det til noget?
Du skal meget hurtig have hjælp, for der er ingen tvivl om, at du lider af anoreksi, og det kan du ikke klare selv. Du er alt for tynd, og det ender helt galt, hvis du ikke gør noget.
Jeg fornemmer, at du ikke er så gammel, så derfor synes jeg, at du skal have din mor med på sidelinjen. Så store problemer må du ikke gå med alene, og hvis du ikke kan få din mor til at forstå hvor galt det er med dig, så må din læge få en snak med hende. Hvis du kender en rigtig sød lærer på skolen, som du har tillid til kunne du også snakke med hende, eller en anden person som står dig nær.
Når din mor siger at du bare kan spise… så tror jeg ikke, at hun er helt klar over, hvordan du har det. Jeg tror også at hun svarer dig på den måde af afmagt. Derfor er det vigtigt, at du igen prøver at forklare hende, hvad du fejler. Du kan roligt sige til hende, at du lider af anoreksi, det er ikke flovt, men det er en sygdom, mange ikke helt forstår.
Hilsen Sofie
jeg er 14 år, og jaé altså da min bedste venindes kæreste bad hende vælge mellem mig og ham og hun så valgte ham var ret hårdt og der startede det med at jeg ikk syns jeg var værddig nok til at spise noget det fortjente jeg ikk.
(har aldrig fortalt nogen det her men det nemmere når jeg ik kender jer i forstår mig mere fordi i oss har det, det lidt af en lettelse at få det sagt/skrevet)
men nu er det mere fordi jeg selv syns jeg fed eller ik fed men vil gerne være tynd, tyndere(;
At miste sin veninde på den måde, det gør ondt, det forstår jeg godt. Men i jeres alder tænker man ikke så meget over, om man gør andre ondt, det hører med til alderen.
Jeg synes du skal tænke over, at det ikke er fordi du ikke er god nok, men at din veninde bliver presset til at fravælge dig.
I din alder bliver man hurtig såret og ked af det, men prøv at finde andre veninder eller andre fritidsinteresser, som kan udfylde dit liv, der hvor du er nu.
Du må ikke lade dig slå ud af, at nogle er så dumme at de vælger på den måde, du skal prøve at sige til dig selv, at du stadig er en pige som har fortjent bedre.
Jeg ved godt, at disse ord er fattige når du læser dem, men man får mange knubs i din alder, men du skal vide, at du får det jo ikke bedre af, at du ikke spiser, og du må ikke blive tyndere.
Dit selvværd har fået et knæk, men du må op på hesten igen og stole på at du selvfølgelig er noget værd.
Mange kærlige tanker til dig fra Sofie
hmm altså ja du har ret i det med at man blive meget såret det høre med til livet som min lære siger.
jeg har rimelig mange venner og veninder hmm vil nærmere sige jeg rimelig populær og har kæreste og det hele men min bedste veninde betød alt og det var svært at være sammen med alle de andre venner og veninder uden den man holder mest af.
hmm jeg har været elite svømmer på høj plan og van til at spise præcis hvad jeg skulle men der er meget høje krav på den plan, så da jeg stoppede skete der jo forans´dring i mit liw for det var mit liw og min bedste ville ikk være bedste og det hele skete på en gang og jeg begyndte at holde op med at spise og nu for jeg anfald osv. pga. for hård træning.
~jeg har fortalt hende der før i tiden var min bedste (hun stadig min jeg ikk hendes) at jeg har det dårligt med mad og forklarede hende det hele, hun har sagt det til hendes mor og hendes mor har så sat noegt igang så jeg skal snakke med mine lære og sundhedssygeplejesken når jeg starter i skole igen.
så jeg kan få den hjælp jeg har brug for.