Sygdomsangst
Hej med jer..
Er der nogen af jer der kender til sygdomsangst? min egen læge er lige pt. ved at udelukke alle former for sygdomme, men han mener jeg har sygdomsangst. Har i de sidste 3-4 uger fået nogle anfald. Jeg bliver svimmel, for en trykken øverst i maven, begynder at ryste, får hjertebanken og føler jeg er ved at besvime. Jeg bliver virkelig bange, hver gang sådan et anfald opstår. Jeg var sidste år ude for en oplevelse ved min læge, der har gjort at jeg har mistet tilliden, til alle læger. Stoler ikke på de svar de giver mig. Dette har stået på i ca 1 år. Opsøger konstant lægen for at for tryghed og ro i kroppen. dette varer dog ikke ret længe ad gangen. Har hele tiden konstant fokus på min krop, og hvad den gør, er nervøs for at jeg har en livstruende sygdom, som min læge ikke vil opdage. Jeg er i øjeblikket ved at læse til sygeplejerske, og overvejer dog også om dette er det rette for min psyke. Nogen der har nogen erfaringer med sygdomsangst? Kan jeg fortsætte en uddannelse, der handler om sygdom, uden at blive påvirket af det i fremtiden? Selvom det måske kan helbredes, er det så noget der kan dukke op igen og igen i livet, hvis man bliver mindet om sygdomme hele tiden?
Håber der er nogen der er lidt klogere end mig på dette område..
Hilsen mig..
Er der nogen af jer der kender til sygdomsangst? min egen læge er lige pt. ved at udelukke alle former for sygdomme, men han mener jeg har sygdomsangst. Har i de sidste 3-4 uger fået nogle anfald. Jeg bliver svimmel, for en trykken øverst i maven, begynder at ryste, får hjertebanken og føler jeg er ved at besvime. Jeg bliver virkelig bange, hver gang sådan et anfald opstår. Jeg var sidste år ude for en oplevelse ved min læge, der har gjort at jeg har mistet tilliden, til alle læger. Stoler ikke på de svar de giver mig. Dette har stået på i ca 1 år. Opsøger konstant lægen for at for tryghed og ro i kroppen. dette varer dog ikke ret længe ad gangen. Har hele tiden konstant fokus på min krop, og hvad den gør, er nervøs for at jeg har en livstruende sygdom, som min læge ikke vil opdage. Jeg er i øjeblikket ved at læse til sygeplejerske, og overvejer dog også om dette er det rette for min psyke. Nogen der har nogen erfaringer med sygdomsangst? Kan jeg fortsætte en uddannelse, der handler om sygdom, uden at blive påvirket af det i fremtiden? Selvom det måske kan helbredes, er det så noget der kan dukke op igen og igen i livet, hvis man bliver mindet om sygdomme hele tiden?
Håber der er nogen der er lidt klogere end mig på dette område..
Hilsen mig..
Kommentarer
Jeg føler mig også tit svimmel og søvnig og træt.
Det jeg kan fortælle dig er at det er ikke så nemt at blive alvorlig syg som der beskrives på nettet, overhovedet ikke..! Jeg ved at der skal meget mere til før man bliver alvorlig syg.
Jeg mener også at du har sygdomsangst/depression som din læge mener. Det har jeg nemlig, jeg er begyndt at tage medicin og det hjælper lidt i hvertfald.
Det er en svær situation at befinde sig i, en meget ond cirkel
Jeg synes det hjælper tit at gå ud og bruge tid på venner-bekendte mv. Der er ikke en konkret kur mod det, andet end medicin. men bare prøv at bruge tid på noget andet end at rode rundt på nettet. Det er nemlig internetsiderne om sygdomme osv. der giver den angst.
Stop nu lige en halv inden du dropper uddannelsen. Du skal virkelig være sikker i din sag, før du tager det skridt. Hvis du (fraset din sygdomsangst) er glad for uddannelsen, så tror jeg du vil ærgre dig senere hen over at du sprang fra. Ingen siger jo, at du behøver arbejde på en af de "tunge" afdelinger, når du er færdig. Du kan videreuddanne dig eller arbejde indenfor forebyggelse/medicinalindustri/plejehjem/hjemmesygepleje - you name it. Mulighederne er mange.
Og det er helt klart et velkendt fænomen, at man får alskens symptomer, efterhånden som man kommer frem i uddannelsen, især i praktikperioderne - sådan er det indenfor alle fagene i sundhedsvæsenet, hvor man kommer bagom syge mennesker.
Måske har du en større disposition til at tage det på dig, men det tror jeg du kan lære at håndtere.
Og det jeg egentlig vil frem til, det er, at dropper du din uddannelse nu (hvad end du så var i gang med), så lader du først angsten få overtaget. Jeg tror det er sundt at fastholde sin hverdag og kæmpe i mod så godt man kan.
Jeg har selv angst, dog nu i mere behersket form end for år tilbage. Men stadig må jeg dagligt bruge energi på at holde den på afstand.
Min angst handler også meget om sygdom.
Jeg har fundet ud af at vende det om til noget brugbart (eller det arbejder jeg aktivt med for tiden). Nemlig, at dyrke motion. Ja, det lyder banalt, men at leve sundt og få motion giver som bekendt velvære. Det ved de fleste, me jeg er en af dem, der ikke har afset tid i hverdagen til at få gjort noget ved det.
Men nu skulle det simpelthen være! Jeg føler jeg gør noget rigtig godt for min krop, og i virkeligheden er der ikke noget så fedt som at afreagere med løb eller en lang og hurtig gåtur, når angsten trænger sig på. Jeg har det så meget bedre bagefter og kan bedre slappe af. Hvis ikke du allerede motionerer, så begynd!
Nu har du en kedelig forhistorie med en alvorlig sygdom, som jo selvfølgelig nok er stærkt medvirkende til, at du er mere nervøs for sygdom end ellers. Den er nok svær at tage fra dig sådan lige på en gang. Jeg tror tiden vil være den bedste hjælp i den forbindelse. Og så skulle du måske overveje at skifte læge, hvis du ikke kan genopbygge tilliden til din nuværende.. Og ros så dig selv for, at du har taget hånd om din egen situation ved at lade dig tjekke når du bekymrede dig.
Jeg håber du småt småt kan se fremad og genvinde tilliden til, at du er sund og rask, men at psyken stadig mangler at følge med.
Pøj pøj
Tak for svaret.. Ja, du har ret. Jeg tager det stille og roligt med hensyn til min uddannelse, venter og ser hvordan det går. Jeg dyrker allerede en del motion, cykler, dyrker sport og løber. Føler mig bare "udsat" når jeg er alene med mine tanker, er mest tryg i selskab med andre. Hvordan med jeres angst, får i også "anfald" i ikke selv kan kontrollere? Får nemlig anfald med svimmelhed, trykken for brystet, hjertebanken, og snurren i kroppen, som jeg beskriver i første indlæg, det værste er, at jeg ikke ved hvornår det kommer, kan få et anfald pludseligt, men har dog oftest oplevet det om aftenen inden jeg skal sove. Er bange for at sove om natten, da jeg de første gange fik anfaldende da jeg sov om natten, og vågnede ved det, og troede jeg skulle falde om. Er det normalt ved sygdomsangst? Jeg prøver at kæmpe imod angsten, og siger til mig selv at det ikke er noget, og at min (nye) læge siger at alt er normalt, men tvivler alligevel. Får at vide af venner og familie at jeg ikke fejler noget, men tvivler stadigvæk, tænk nu hvis de tager fejl..
Tusind tak for jeres svar.. Det er rart at hører fra andre..
Jeg kender næsten alt det DU FØLER.
Jeg har selv en fødselsdepression /dødsangst og som du beskriver sygdomsangst.
Jeg har trykne i venstre bryst har åndenød - føler at jeg nogen gange mister følsen i hånderne .
Jeg kan dårligt læste tekst tv uden at jeg går i panik.
Ser jeg tv om brystkræft eller andre sygdomme tror jeg straks jeg har det og tænker "hvordan er symtomerne " er min læge nu sikker på jeg intet fejler osv.
Jeg har længe haft ondt i min krop har haft stærke smerter i maven og ryggen.
Min læge indlage mig akut og de fandt så ud af at jeg har galdesten , hun har lavet sundhedstjek og jeg fejler intet andet . jeg er i øjeblikket i gang med undersøgelse på glostrup , men som du stoler jeg ikke på dem . jeg er bange for at jeg ikke kun har galdesten .
Har du overvejet at gå til psykolog? jeg går til det og jeg udfylder et skema for hver gang jeg har angst. hvorfor det er kommet/hvad har udløst det osv.l
Jeg er selv begyndt at dyrke sport og lægge kosten om og føler at det hjælper lidt - tankerne kommer lidt væk når man for rørt sig .
Skriv endelig hvis der er noget ;-)
Judith
Jeg har lidt af angst hele mit liv, det har dog været væk i mange år med meget få gange det har været fremme, her for lidt over en måned siden kom min datter hjem fra ferie efter sygdom og alt var skønt men mandag morgen fik jeg et jag i ryggen og et kæmpe angstanfald og jeg kan ikke rigtig komme ud af denne cirkel igen, lige nu har jeg mange snerter i min ryg og hoster lidt, dette betyder jeg er sikker på jeg har lungekræft og gør mig svimmel engang imellem og svært ved at fokusere på andet end smerter og angst. Jeg har fået taget en blodprøve af lægen for at tjekke nyre, lever og alt mulig andet, lidt lav på d vitamin ellers fin, har fået lyttet på lunger og hjerte 2 gange men det er åbenbart ikke nok, jeg har nu bestilt tid til en scanning af lunger og jeg er virkelig bange, hvad nu hvis der er noget, jeg har en lille pige på 9år hun er mit liv omvendt er jeg nød til for at finde ro og vide det trods alt bare er min ryg jeg skal træne, jeg har aldrig før haft angst af denne karakter hvor jeg fysisk får det dårligt og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre
Mvh
Henrik