Har i den grad brug for hjælp
Jeg er en ung kvinde, der for et halvt år siden flytte til Kbh sammen med min partner, i forbindelse med at jeg skulle starte på mit nye arbejde. Vores forhold er til tider præget af en del diskutioner, specielt har vi to forskellige slags syn på livet. Han mener f.eks. at man ikke kan være lykkelig uden penge og andre former for luksus, som rejser, mm.
Jeg mener derimod at det vigtigste blot er at være glad og lykkelig for det liv vi en gang har, og leve hver dag fuldt ud, som var det den sidste. Men jeg elsker ham, og jeg ved at han elsker mig.
Det korte af det lange er at jeg er begyndt at tale en hel del med en mandlig kolega, specielt i frokostpauser, mm. Vi har også spist ude sammen et par gange, uden at der har været nogle former for intim kontakt. Han er selv i et forhold, som jeg har opfattet som værende velfungerende. Han er meget sød, og jeg ser det ikke som værende noget problem at have venner af andet køn.
En aften ringer han og spørger om vi kan mødes med meget kort varsel. Han vil gerne tale med mig. Det viser sig at han nærmest føler sig besat af mig, og får i løbet af aftenen overtalt mig til et kys, eller rettere han kysser mig på munden, mens jeg forsøger at forholde mig passiv.
Det skal siges at jeg altid har været meget nem at overtale, og siden hen har han bl.a. kysset mig yderligere og rørt mig under bluser. Jeg har forholdt mig passivt, altså ikke givet ham nogen form for kærlig impuls igen, men har ikke kunnet sige nej til at han måtte røre ved mig, da han siger at han nærmest er i den 7. himmel, når han er i nærkontakt med mig. Og jeg ikke har villet skuffe ham.
Han lover, at han nok skal forsøge at styre sin lyst til mig, da han kan se at jeg ikke har det godt med det, der er sket. Men at han håber på at vi fortsat kan være gode venner.
Jeg føler mig den grad splittet, for jeg er virkelig glad for at være i hans ''normale'' selvskab, da vi faktisk også taler rigtig godt sammen. Så jeg vil være ked af at vores venskab gik i stykker. Han kan jo ikke gøre for at hans følelser for mig er så, stærke som de er.
Samtidig har jeg dårlig samvittighed overfor min partner over at være blevet overtalt til intim kontakt af en anden mand.
Det hele virker meget akavet, og jeg har allermest lyst til komme væk fra det hele. Men min partner insisterer på at vi skal blive boende, hvor vi bor.
Jeg har det skidt, har ingen appetit og kan overhovedet ikke få hverdagen til at fungere, så jeg vil være rigtig glad for et par gode råd..
Jeg mener derimod at det vigtigste blot er at være glad og lykkelig for det liv vi en gang har, og leve hver dag fuldt ud, som var det den sidste. Men jeg elsker ham, og jeg ved at han elsker mig.
Det korte af det lange er at jeg er begyndt at tale en hel del med en mandlig kolega, specielt i frokostpauser, mm. Vi har også spist ude sammen et par gange, uden at der har været nogle former for intim kontakt. Han er selv i et forhold, som jeg har opfattet som værende velfungerende. Han er meget sød, og jeg ser det ikke som værende noget problem at have venner af andet køn.
En aften ringer han og spørger om vi kan mødes med meget kort varsel. Han vil gerne tale med mig. Det viser sig at han nærmest føler sig besat af mig, og får i løbet af aftenen overtalt mig til et kys, eller rettere han kysser mig på munden, mens jeg forsøger at forholde mig passiv.
Det skal siges at jeg altid har været meget nem at overtale, og siden hen har han bl.a. kysset mig yderligere og rørt mig under bluser. Jeg har forholdt mig passivt, altså ikke givet ham nogen form for kærlig impuls igen, men har ikke kunnet sige nej til at han måtte røre ved mig, da han siger at han nærmest er i den 7. himmel, når han er i nærkontakt med mig. Og jeg ikke har villet skuffe ham.
Han lover, at han nok skal forsøge at styre sin lyst til mig, da han kan se at jeg ikke har det godt med det, der er sket. Men at han håber på at vi fortsat kan være gode venner.
Jeg føler mig den grad splittet, for jeg er virkelig glad for at være i hans ''normale'' selvskab, da vi faktisk også taler rigtig godt sammen. Så jeg vil være ked af at vores venskab gik i stykker. Han kan jo ikke gøre for at hans følelser for mig er så, stærke som de er.
Samtidig har jeg dårlig samvittighed overfor min partner over at være blevet overtalt til intim kontakt af en anden mand.
Det hele virker meget akavet, og jeg har allermest lyst til komme væk fra det hele. Men min partner insisterer på at vi skal blive boende, hvor vi bor.
Jeg har det skidt, har ingen appetit og kan overhovedet ikke få hverdagen til at fungere, så jeg vil være rigtig glad for et par gode råd..
Kommentarer
Umiddelbart forekommer du mig en anelse ”behagesyg”, hvorfor din kæreste nok vil have fat i den lange ende, og du er den, der i de fleste tilfælde må gå på kompromis med dine grundholdninger.
At du har en kollega, som du passivt lader overskride dine grænser, viser nok, at du ikke fungerer helt så godt i dit parforhold, som du gerne selv vil tro på. Din kollega ved godt, at du ikke har det godt med det, men han bliver ved. Hvorfor i alverden har fundet dig i det? Han er da ikke særlig rar ved dig, og jeg har måske lidt svært ved at forstå, at du ikke en gang for alle ganske enkelt har sagt til ham, at du godt kan lide ham som ven og kollega, men der ud over ønsker du ikke jeres kontakt skal være. Hvis hans følelser var helt så stærke, som han udtrykker, så ville han jo nok afslutte sit nuværende forhold og målrettet gå efter at ”vinde” dig. Det har han ikke gjort, vel?
På den anden side er det sket, du har passivt accepteret det, og det fortæller mig, at det handler om, at tingene ikke er helt som de skal være på hjemmefronten og det er måske nok der, du skal finde ud, hvad du vil.
At du ”altid har været nem at overtale”, fortæller mig at du nok ikke er helt stærk i din selvtillid, og heller ikke helt stærk i at fastholde dine egne meninger, og det vil jeg foreslå dig at arbejde en del med. Når du er helt klar over, hvad DU gerne vil og hvad DU vil være med til, så vil det også være lettere for dig at finde ud af, om det forhold du nu er i, er det rette at satse resten af dit liv på, eller om det er okay at hoppe ud i en pjankeaffære med en kollega, eller om du egentlig bør satse på en periode, hvor du lever alene og finder ud af hvad du vil med tilværelsen og hvad der er det rigtige for dig.