Kan jeg virkelig ikke få hjælp pga. min alder?
Et rent frustrations indlæg har du nu bevæget dig ind i.
Jeg er 23 år gammel, fik piskesmæld for 2 år siden (til november), dog fik jeg først diagnosen i januar sidste år.
Nu har jeg været sygemeldt for længe, og mine sygedagpenge er forlænget med henblik på revalidering. Jeg har været i en arbejdsprøvning fra februar og til for 2 uger siden, hvor det ikke var muligt for mig at arbejde mere end 16 timer om ugen.
Da det ikke kunne lade sig gøre med fuldtid (pga mit piskesmæld), måtte jeg stoppe, og er nu begyndt ny arbejdsprøvning (på en revaliderings institution). Her fik jeg bud på at møde 30 timer ugentligt, for ellers kan de ikke vurdere min arbejdsevne. Og hvis jeg ikke kan klare de 30 timer, og det derfor ikke bliver muligt med revalidering, så hedder det kontanthjælp fra dags dato det bliver vurderet at jeg ikke kan det.
Mit største problem i arbejdet er timetallet. Jeg kan kun klare 4 timer dagligt, da jeg er nød til at skulle sove 1½-2 timer hen ved middagstid, for at kunne fungere i resten af "mit dagligdags liv".
nu skal jeg nøde 6 timer dagligt, og hver gang jeg har klaret en hel dag, så har jeg som regel en sygedag bagefter, da jeg er så udkørt. Hver gang jeg har klaret de 6 timer, så sidder jeg der hjemme og græder resten af dagen fordi jeg er så træt og har smerter. (når jeg oven i smerterne blive SÅ træt, så bliver det for svært for mig at håndtere smerterne)
Mit største problem mht. mit piskesmæld er, at jeg ikke mærker hvornår jeg overskrider min krops grænse. Jeg får sat en eller anden "maske" på mens jeg er på arbejde, og "mærker" ikke smerterne, før jeg kommer hjem og min krop så "kobler af", og SÅ skal jeg love for at jeg mærker det...
Alt det her har jo så resulteret i at alle mine drømme er blevet udsat/droppet. Vi skulle egentlig have haft købt gård her snart, hvilket vi har drømt om i 5 år. Men pga truslen om kontanthjælp over hovedet, kan det ikke lade sig gøre.
Min sagsbehandler siger at flex-job er udelukket i mit tilfælde. Blandt andet pga min unge alder...! og fordi mange kommer sig over piskesmæld (hmmm jeg har haft det i 2 år, og det bliver værre og værre)...
Men kan det virkelig passe, at bare fordi jeg er ung, og har en diagnose som nogen ikke tror "findes", at JEG så ikke kan få nogen form for økonomisk hjælp???
NÅR jeg en gang her om nogle uger, jo med garanti kommer på kontanthjælp... hvad så når/hvis de sender mig i aktivering og jeg ikke kan klare de 37 timer man skal???? så snupper de vel også kontanthjælpen???
Jeg skal begynde på et forløb på en smerteklinik om 2 måneder, som jeg inderligt HÅBER kan hjælpe mig med et eller andet... men om 2 måneder er jeg færdig på den revaliderings institution, og så er det jo "for sent" hvis det bliver vurderet at jeg ikke kan revalideres (for de revalidere jo kun til fuldtidsjob/uddannelse???).. Min læge på smerteklinikken siger at mit piskesmæld er kronisk, og de nok ikke kan "fjerne" min smerter, men forhåbentlig lære mig håndtere dem.
Jeg er så ked af det og frustreret... Jeg har fået en masse tanker og følelser her de sidste 2 uger (mens jeg har været på den revaliderings institution)..
Jeg føler mig ikke noget værd... Jeg synes pludselig det er ufattelig pinligt, den situation jeg er i mht. mit piskesmæld.. Jeg er så ked af at jeg for fanden ikke bare kan tage mig sammen og arbejde fuldtid...
Men må jeg virkelig ikke have noget liv, når jeg kommer hjem.....?
Hilsen en frustreret Sandie :´-(
Jeg er 23 år gammel, fik piskesmæld for 2 år siden (til november), dog fik jeg først diagnosen i januar sidste år.
Nu har jeg været sygemeldt for længe, og mine sygedagpenge er forlænget med henblik på revalidering. Jeg har været i en arbejdsprøvning fra februar og til for 2 uger siden, hvor det ikke var muligt for mig at arbejde mere end 16 timer om ugen.
Da det ikke kunne lade sig gøre med fuldtid (pga mit piskesmæld), måtte jeg stoppe, og er nu begyndt ny arbejdsprøvning (på en revaliderings institution). Her fik jeg bud på at møde 30 timer ugentligt, for ellers kan de ikke vurdere min arbejdsevne. Og hvis jeg ikke kan klare de 30 timer, og det derfor ikke bliver muligt med revalidering, så hedder det kontanthjælp fra dags dato det bliver vurderet at jeg ikke kan det.
Mit største problem i arbejdet er timetallet. Jeg kan kun klare 4 timer dagligt, da jeg er nød til at skulle sove 1½-2 timer hen ved middagstid, for at kunne fungere i resten af "mit dagligdags liv".
nu skal jeg nøde 6 timer dagligt, og hver gang jeg har klaret en hel dag, så har jeg som regel en sygedag bagefter, da jeg er så udkørt. Hver gang jeg har klaret de 6 timer, så sidder jeg der hjemme og græder resten af dagen fordi jeg er så træt og har smerter. (når jeg oven i smerterne blive SÅ træt, så bliver det for svært for mig at håndtere smerterne)
Mit største problem mht. mit piskesmæld er, at jeg ikke mærker hvornår jeg overskrider min krops grænse. Jeg får sat en eller anden "maske" på mens jeg er på arbejde, og "mærker" ikke smerterne, før jeg kommer hjem og min krop så "kobler af", og SÅ skal jeg love for at jeg mærker det...
Alt det her har jo så resulteret i at alle mine drømme er blevet udsat/droppet. Vi skulle egentlig have haft købt gård her snart, hvilket vi har drømt om i 5 år. Men pga truslen om kontanthjælp over hovedet, kan det ikke lade sig gøre.
Min sagsbehandler siger at flex-job er udelukket i mit tilfælde. Blandt andet pga min unge alder...! og fordi mange kommer sig over piskesmæld (hmmm jeg har haft det i 2 år, og det bliver værre og værre)...
Men kan det virkelig passe, at bare fordi jeg er ung, og har en diagnose som nogen ikke tror "findes", at JEG så ikke kan få nogen form for økonomisk hjælp???
NÅR jeg en gang her om nogle uger, jo med garanti kommer på kontanthjælp... hvad så når/hvis de sender mig i aktivering og jeg ikke kan klare de 37 timer man skal???? så snupper de vel også kontanthjælpen???
Jeg skal begynde på et forløb på en smerteklinik om 2 måneder, som jeg inderligt HÅBER kan hjælpe mig med et eller andet... men om 2 måneder er jeg færdig på den revaliderings institution, og så er det jo "for sent" hvis det bliver vurderet at jeg ikke kan revalideres (for de revalidere jo kun til fuldtidsjob/uddannelse???).. Min læge på smerteklinikken siger at mit piskesmæld er kronisk, og de nok ikke kan "fjerne" min smerter, men forhåbentlig lære mig håndtere dem.
Jeg er så ked af det og frustreret... Jeg har fået en masse tanker og følelser her de sidste 2 uger (mens jeg har været på den revaliderings institution)..
Jeg føler mig ikke noget værd... Jeg synes pludselig det er ufattelig pinligt, den situation jeg er i mht. mit piskesmæld.. Jeg er så ked af at jeg for fanden ikke bare kan tage mig sammen og arbejde fuldtid...
Men må jeg virkelig ikke have noget liv, når jeg kommer hjem.....?
Hilsen en frustreret Sandie :´-(
Kommentarer
Jeg vi sige at din alder har ikke en fis med det at gøre.. har du ondt, så har du ondt. 4timer om dagen...-men hvad kan du så når du kommer hjem? (du skal jo også kunne have et liv efter jobbet. (jeg kunne selv kun klare et par timer om dagen, +transport oveni.Når jeg så kom hjem, kostede det sengen et par timer før jeg kunne "fungere igen".. -er i dag så førtidspensionist..(HVILKET IKK HUER MIG.. men sådanne er det nu desværre)
Jeg kan til at starte med kun give dig et kæmpe råd ... MELD DIG IND I PTU ELLER/OG WHIPLASHFORENINGEN... -de kan støtte dig i bla møder og også alm snak. De har også forskellige kurser, fordrag og sammenkomster.. Der ved de hvordan DU har det, (og ikke bare hende der der piver og tror hun er noget!!)
håber det var en hjælp på vejen.. (vil gerne skrive mere og hjælpe alt det jeg kan.. :O)
vh
mimar1
Jeg syntes seriøst det er for dårligt at de har strammet skruen så meget pga spareplaner, som som skal have hjælp kan ikke få og dem som ikke ahr brug for det kan godt, det er jo seriøst et forskruet samfund vi er i !
og det ente ud i en erstatningsag, jeg har dog stadigvæk men fra mit piskesmæld men de penge jeg fik til rådighed hjalp mig videre, så jeg kunne købe nogen forskellige produkter der kunne hjælpe mig.