Spontant abort. Muligvis ude for livmoderen.
Hej med jer.
Jeg er en ung pige på 24år som har været igennem en del og nu vil høre om jeg kan få lid råd/støtte eller blot nogle kærlige ord på min vej.
For små 2år siden ventede jeg tvillinger. Alt gik godt men i 4mdr for jeg så afvide at den ene er død. Men vælger så at jeg skal gå graviditeten ud med den døde i maven. Jeg tænker ik vidre over det og priser mig bare lykkelig over den ene har det godt. Min læreste og jeg tager så på sommerferie da jeg er i 6mdr og dagen før vi skal hjem begynder jeg at få ondt i maven. Jeg tænker det må være noget mad jeg har spist. 3dage efter vi er kommer hjemt blir jeg meget dårlig, begynder at bløde og til sidst besvimer jeg. Jeg blir kørt på hospitalet hvor de konstater jeg har fået fostervands forgiftning. Fosteret er dødt og de sætter mig til at føde. Detter tager selvfølgelig hårdt på mig såvel som min kæreste. Et stykke tid efter prøver vi så at blive gravide dog unden held så jeg kommer igennem en masse undersøgelser. Og ender ud med det svar at jeg ikke længer kan blive gravid. Det var som at blive ukvindeligt gjort. Når jeg gir ik op så let og kommer mig over chokket og vi blir enige om at det er bare ikke lige nu vi skal blive gravide. Jeg starter på mine p-piller igen. Der sker så det at jeg tirsdag d. 22/9 09 får smerter i højre æggestok. Dette under mig en men tænker det måske var en forkert bevægelse. fredag blir jeg så dårlig og smerterne er voldsomme. Jeg ringer til vagtlægen som beder mig komme så hurtigt som muligt men hvis jeg får det dårliger imellem tiden skal jeg ringe 112. Lige som jeg skal til at gå ud af døren får jeg en styrblødning og besvimer. Da jeg kommer til mig selv ringer jeg 112 og blir hente med det samme og blir kørt på Riges traume center. Her tager de så en test som er negativ. Jeg får beskeden at jeg har været gravid ude for livmoderen. Dernæst tilkalder de en gyn men der kommer en mavetarm krirug. Dette under mig så en del. Ja sir han til mig der er mistanke om du har blindtarmsbetændelse. Mig og min kæreste kigger på som et stor spørgsmåls tegn. Han tilkalder så gyn igen men de vil ik komme da de mener de er blintarmen. Jeg blir så overflyttet bil BBH s kirugiske modtagelse med den besked om det er blindtarmen. jeg får en lang snak med lægen som siger det intet har med blindtarmen at gøre. Jeg ryger på riget igen og endnu engang tilbage på BBH. BBH konkludere da at det er en abort jeg har haft. Og den har siddet uden for livmoderen. Ja det havde jeg så gættet efter som jeg er begyndt at danne mælk i brysterne. Men er dybt skuffet over den behandling jeg har fået. Jeg har følt mig som en klus man bare kastede med fordi man ik lige var sikker. Er de overhovedet klar over hvor hårdt og svært det er når ens graviditet er mislykkedes??? Kan kun takke den læge der langt om længe tog mig alvorligt på BBH. Havde det ik været for hende, min kæreste og min familie havde jeg nok ikke kunne klare det her. Dog er jeg stadig påvirket. Mælken i brysterne er der stadig. Og psysisk er jeg stadig ramt.
Hilsen
Natasja
Jeg er en ung pige på 24år som har været igennem en del og nu vil høre om jeg kan få lid råd/støtte eller blot nogle kærlige ord på min vej.
For små 2år siden ventede jeg tvillinger. Alt gik godt men i 4mdr for jeg så afvide at den ene er død. Men vælger så at jeg skal gå graviditeten ud med den døde i maven. Jeg tænker ik vidre over det og priser mig bare lykkelig over den ene har det godt. Min læreste og jeg tager så på sommerferie da jeg er i 6mdr og dagen før vi skal hjem begynder jeg at få ondt i maven. Jeg tænker det må være noget mad jeg har spist. 3dage efter vi er kommer hjemt blir jeg meget dårlig, begynder at bløde og til sidst besvimer jeg. Jeg blir kørt på hospitalet hvor de konstater jeg har fået fostervands forgiftning. Fosteret er dødt og de sætter mig til at føde. Detter tager selvfølgelig hårdt på mig såvel som min kæreste. Et stykke tid efter prøver vi så at blive gravide dog unden held så jeg kommer igennem en masse undersøgelser. Og ender ud med det svar at jeg ikke længer kan blive gravid. Det var som at blive ukvindeligt gjort. Når jeg gir ik op så let og kommer mig over chokket og vi blir enige om at det er bare ikke lige nu vi skal blive gravide. Jeg starter på mine p-piller igen. Der sker så det at jeg tirsdag d. 22/9 09 får smerter i højre æggestok. Dette under mig en men tænker det måske var en forkert bevægelse. fredag blir jeg så dårlig og smerterne er voldsomme. Jeg ringer til vagtlægen som beder mig komme så hurtigt som muligt men hvis jeg får det dårliger imellem tiden skal jeg ringe 112. Lige som jeg skal til at gå ud af døren får jeg en styrblødning og besvimer. Da jeg kommer til mig selv ringer jeg 112 og blir hente med det samme og blir kørt på Riges traume center. Her tager de så en test som er negativ. Jeg får beskeden at jeg har været gravid ude for livmoderen. Dernæst tilkalder de en gyn men der kommer en mavetarm krirug. Dette under mig så en del. Ja sir han til mig der er mistanke om du har blindtarmsbetændelse. Mig og min kæreste kigger på som et stor spørgsmåls tegn. Han tilkalder så gyn igen men de vil ik komme da de mener de er blintarmen. Jeg blir så overflyttet bil BBH s kirugiske modtagelse med den besked om det er blindtarmen. jeg får en lang snak med lægen som siger det intet har med blindtarmen at gøre. Jeg ryger på riget igen og endnu engang tilbage på BBH. BBH konkludere da at det er en abort jeg har haft. Og den har siddet uden for livmoderen. Ja det havde jeg så gættet efter som jeg er begyndt at danne mælk i brysterne. Men er dybt skuffet over den behandling jeg har fået. Jeg har følt mig som en klus man bare kastede med fordi man ik lige var sikker. Er de overhovedet klar over hvor hårdt og svært det er når ens graviditet er mislykkedes??? Kan kun takke den læge der langt om længe tog mig alvorligt på BBH. Havde det ik været for hende, min kæreste og min familie havde jeg nok ikke kunne klare det her. Dog er jeg stadig påvirket. Mælken i brysterne er der stadig. Og psysisk er jeg stadig ramt.
Hilsen
Natasja
