Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Råd søges

Redigeret 10 november, 2009, 09:22 i Fod- og knæskader
Jeg er kvinde på 40 år, ganske almindelig højde og vægt. Som teenager blev jeg opereret nogle gange for menisk-skade og har siden da ikke haft større gener.
For godt 3 uger siden, da jeg står op, giver det et smæld i knæet. Mærker kort efter en voldsom smerte...faktisk bag på knæet, i knæhasen. Trapperne fra 1.sal var næsten umulige at komme ned af.
Siden da er det blevet værre. Jeg kan til tider ikke strække benet helt ud uden voldsomme smerter, trapperne er fjender...opad går det pænt, men ned..av for den da.
Efter få dage kontaktede jeg min læge, som mente at der var betændelse i knæet, skulle tage den med ro nogle dage, og fik Ibumetin 600 mg.
Smerterne kan mindskes med pillerne, men ikke godt nok. I sidste uge henvendte jeg mig til lægen igen, da det bare er for smertefuldt. Han har henvist mig til røntgen og scanning, og har modtaget indkaldelse. Han mener, at jeg har ødelagt mit bagerste korsbånd, evt er knæet nedslidt og der bør tages stilling til et nyt..hm..
Jeg forsøger at passe mit job i en børnehave, det er meget smertefuldt. jeg cykler dertil og retur, i alt 6 km, det er ok.
Idag holder jeg mig hjemme, det gør fortvivlende ondt.
Hvad har jeg dog gjort...er der andre der kender til denne smerte...i knæhasen, som i løbet af dagen breder sig om på siderne af knæet, en let hævelse i hasen, og ikke at kunne strække benet ordentligt ud??
Håber at høre fra jer.

Kommentarer

  • jeg mener ud fra det skrevne at du desværre er igang med begyndende slidgigt i knæet.
    Du kan prøve med den gigtmedicin der går underfællesnavnet NSAID.
    Alternativt er at få skyllet knæet og set efter om der er sket mere inde i knæet.
    Du bør måske ses af en ortopædkirurg.
    mvh
    jens v bruun, praktiserende ortopædkirurg
  • Røntgen viste ikke tegn på slidgigt.
    Ortopædkirugen, som jeg har været hos, var lidt svævende i sit svar og mente måske at det var den indre menisk og de bagerste korsbånd. Har i dag været til MR-Scanning, hvad han vil bruge det til ved jeg ikke. .....???
    Hver dag er en pine og kamp uden lige. Er nu sygemeldt på 3 uge, smerterne er uudholdelige, især om natten.

    Håber at MR-scanningen giver et svar.
  • Det kunne godt lyde som om du har en skade på din indre menisk.

    Jeg styrtede på min cykel under cykelløb for 1½ år siden og har gået med nogenlunde de samme smerte som du har lige siden, en røgten undersøgelse vidste ingenting og ligeledes med en kikkert undersøgelse, men min MR scanning vidste en skade på min indre menisk.

    Så er der noget vil en MR scanning vise det.
  • Sjovt nok viste hverken røntgen eller MR-scanning noget, først ved kikkert-undersøgelsen blev der konstateret en revnet menisk.
Log in eller Registrér for at kommentere.