Indstillinger
Mistet min mand
annie6 Den den 3. april kl. 8.50
Min mand døde pludseligt kom på hospitalet tirsdag den 31. marts og fredag den 3. april døde han, og det gik så stærkt, at jeg ingen gang nået at komme derind før han var død. (Har aldrig været syg før)
Jeg sidder her i choktilstand. og jeg syntes ikke jeg kan komme videre.
Jeg har været hos lægen, og fået nogle lykkepiller, men dem blev jeg syg af, så det syntes jeg ikke var rart.
Den 21. maj var jeg til konfirmation hos mit barnebarn, det syntes jeg bestemt ikke var rart og skal igen den 27. september til det andet barnebarn og 31. oktober til mit 3 barnebarns 18. års fødselsdag, så det er meget hårdt.
Det var lidt uheldig, at min mand ikke oplevede vores 3 børnebørns fester, det havde vi snakkede meget om.
Den 13.august ville min blive 75 år, og efter den tid syntes jeg slet ikke jeg kan komme igennem det.
Jeg har mine 2 børn, 2 svigerbørn og 3 børnebørn. De har jo også deres liv, men alligevel syntes jeg det er ensomt, når man er vandt til at være 2 vi har været sammen i 52 år, så det er mange år.
Hvordan kommer jeg videre?
Nu må jeg prøve at arbejde mig igennem det.
Hilsen fra
annie6
Min mand døde pludseligt kom på hospitalet tirsdag den 31. marts og fredag den 3. april døde han, og det gik så stærkt, at jeg ingen gang nået at komme derind før han var død. (Har aldrig været syg før)
Jeg sidder her i choktilstand. og jeg syntes ikke jeg kan komme videre.
Jeg har været hos lægen, og fået nogle lykkepiller, men dem blev jeg syg af, så det syntes jeg ikke var rart.
Den 21. maj var jeg til konfirmation hos mit barnebarn, det syntes jeg bestemt ikke var rart og skal igen den 27. september til det andet barnebarn og 31. oktober til mit 3 barnebarns 18. års fødselsdag, så det er meget hårdt.
Det var lidt uheldig, at min mand ikke oplevede vores 3 børnebørns fester, det havde vi snakkede meget om.
Den 13.august ville min blive 75 år, og efter den tid syntes jeg slet ikke jeg kan komme igennem det.
Jeg har mine 2 børn, 2 svigerbørn og 3 børnebørn. De har jo også deres liv, men alligevel syntes jeg det er ensomt, når man er vandt til at være 2 vi har været sammen i 52 år, så det er mange år.
Hvordan kommer jeg videre?
Nu må jeg prøve at arbejde mig igennem det.
Hilsen fra
annie6
