Indstillinger
Mistet min mand
Jeg har mistet min mand pludseligt blev indlagt den tirsdag den 31.3. med lungebetændelse og døde fredag morgen den 3.4. Det kom som et chok for mig, da min mand aldrig har været syg og er stadig i choktilstand, som jeg ikke rigtig kan komme videre. Min læge har givet mig nogle lykkepiller, som jeg bliver dårlig af, så det er jeg ikke interesseret i.
Nu må jeg prøve at arbejde mig ud af det, men det er meget svært.
Er der nogen der har et forslag, så man kan komme videre.
Jeg har været igennem konfirmation til mit barnebarn den 21. maj og skal igen den 27. september til mit andet barnebarn.
Den 13. august ville min mand været blevet 75 år og siden den dag har jeg haft det meget dårligt.
Nu må jeg prøve at arbejde mig ud af det, men det er meget svært.
Er der nogen der har et forslag, så man kan komme videre.
Jeg har været igennem konfirmation til mit barnebarn den 21. maj og skal igen den 27. september til mit andet barnebarn.
Den 13. august ville min mand været blevet 75 år og siden den dag har jeg haft det meget dårligt.
Kommentarer
Puha... jeg forstår så udmærket hvor hårdt det må være for dig. Det er ikke let. Pludselig at blive ladt alene.
Du skriver at du må arbejde dig videre... Det er også - så vidt jeg ved - den eneste måde man kan komme videre på.
Jeg har, når jeg har haft det rigtig svært og alt har set sort ud haft rigtig stor glæde af at snakke med en andre/ og en psykolog. Jeg siger ikke at du skal gå til psykolog, men jeg ved at der mange steder bliver oprettet og er oprettet grupper hvor man kan snakke med andre - som er i en lign. situation. Det tror jeg er rigtig, rigtig godt! Sorg-gruppe el. lign. Samtale-grupper for folk der har mistet, samtale-grupper for folk der er i sorg...
Måske kunne sådan en gruppe være en hjælp til dig - til at komme videre?
Kærlige tanker fra
Ronja.
Det gør mig frygteligt ondt at, at du så pludselig har mistet din mand. Jeg forstår godt, at du har det svært. Det tager megen lang tid at komme ud på den anden side og igen føle lidt glæde ved livet. Men tro mig det bliver anderledes, men først skal du bearbejde alle de faser som hører med til at miste et menneske, og som hos dig, en du har været gift med i så mange år.
Ensomheden kan ingen tage fra dig, men det er vigtigt at du deltager i så meget som muligt og ikke murer dig inde. Det første år er det sværeste, du skal lige opleve alle mærkedagene og det er bare så svært, for på de dage vil du rigtig mærke, hvor ensomt, trist det hele er. Det er kun tiden der kan gøre en forskel, men giv dig lov til at være ked af det, gå ind i dine følelser og mærk dig selv godt.
Det Ronja skriver med f.eks. sorggrupper er en god ide. Det er i det hele taget vigtigt at du kan få løsnet op for alle de mange følelser, som du forståeligt har, og det gøres bedst ved at tale om det hele igen og igen. Håber du har nogle gode venner, der gerne vil være der for dig og lytte til dig. Du føler sikkert både sorg, afmagt og vrede, og det er naturlige følelser, når man har mistet.
Jeg synes heller ikke at lykkepiller er nogen god ide, så beslut du kun, at du ikke vil tage dem. Det du er trist over, kan disse piller ikke klare, for din sorg og smerte og ensomhed har jo en grund du ikke kan flygte fra.
Du skal tvinge dig ud og være sammen med andre mennesker, og jeg læser i et andet indlæg, at du har børn og børnebørn, dejligt og skønt men de kan ikke udfylde dit tomrum, som gode venner kan.
Du må endelig skrive igen, det løsner godt at få sat ord på, så du skal ikke holde dig tilbage.
Kærlige tanker fra Sofie.