Indstillinger
regler?
Min datter på 17 er startet på at arbejde en del timer om ugen og kommer til at tjene ret pænt hver måned.
Jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt hun skal betale for at bo hjemme eller om jeg skal lave en tvangsopsparing med hende, som skal øremærkes til fx. indskud på lejlighed e.l når hun en dag skal flytte.
Min tvivl bunder i, at jeg synes hun skal kende til faste udgifter hver måned. Og egentlig ville jeg sætte de penge til side, hun betalte her, og så kunne hun få dem tilbage som en glædelig overraskelse senere.
MEN da hun er under 18 har jeg jo stadig forsørgerpligt, og det kolliderer i mit hoved med at betale hjemme, når jeg samtidig skal forsørge hende.
Jeg kan jo ikke fortælle hende, at jeg sætter de penge til side, da hun dermed vil sige, at hun laver en opsparing selv.
Et andet væsentligt punkt er mit anstrengte forhold til hendes far, som hun har meget kontakt med. Vi har fælles forældremyndighed, og han vil helt sikkert være af den opfattelse, at hun kun skal spare op og ikke betale en klink.
Det er jo vand på hendes mølle at han holder med hende (hun er mentalt ikke ældre, end at hun stadig går efter de nemme løsninger uden at tænke over konsekvenserne), og dermed opstår der hurtigt en konfliktsituation, hvor han skaber sig fuldkommen sindsygt og netop hans opbakning til hende, gør det vanskeligt for mig at skabe et samarbejde med hende.
Nogle brugbare syn på denne sag ville være kærkomment :-)
Jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt hun skal betale for at bo hjemme eller om jeg skal lave en tvangsopsparing med hende, som skal øremærkes til fx. indskud på lejlighed e.l når hun en dag skal flytte.
Min tvivl bunder i, at jeg synes hun skal kende til faste udgifter hver måned. Og egentlig ville jeg sætte de penge til side, hun betalte her, og så kunne hun få dem tilbage som en glædelig overraskelse senere.
MEN da hun er under 18 har jeg jo stadig forsørgerpligt, og det kolliderer i mit hoved med at betale hjemme, når jeg samtidig skal forsørge hende.
Jeg kan jo ikke fortælle hende, at jeg sætter de penge til side, da hun dermed vil sige, at hun laver en opsparing selv.
Et andet væsentligt punkt er mit anstrengte forhold til hendes far, som hun har meget kontakt med. Vi har fælles forældremyndighed, og han vil helt sikkert være af den opfattelse, at hun kun skal spare op og ikke betale en klink.
Det er jo vand på hendes mølle at han holder med hende (hun er mentalt ikke ældre, end at hun stadig går efter de nemme løsninger uden at tænke over konsekvenserne), og dermed opstår der hurtigt en konfliktsituation, hvor han skaber sig fuldkommen sindsygt og netop hans opbakning til hende, gør det vanskeligt for mig at skabe et samarbejde med hende.
Nogle brugbare syn på denne sag ville være kærkomment :-)
Kommentarer
Jeg skal lige være sikker på, at jeg har forstået det: Din datter har en opsparing, som hun selv betaler til hver måned?
At du overvejer at foreslå hende at betale for at bo hjemme, ikke fordi det beløb skal bruges for at få den daglige husholdning til at hænge sammen, men egentlig udelukkende for at hun skal lære faste udgifter at kende, og du vil give hende beløbet senere?
Jeg kan godt følge dig i det fornuftige, men hvis hun nu selv passer en opsparing? Virker det så ikke som om, hun netop er en fornuftig pige?
Jeg vil egentlig forslå dig, at du taler med hende om de her tanker – bortset fra at den glædelige overraskelse så bortfalder, men var det en ide, at hun eventuelt selv skulle administrere en sådan opsparing til fremtidig bolig og ”udstyr”, så det ikke var via dig? I skal sammen finde et rimeligt beløb, for det er da rigtigt, hun skal lære, at når hun bliver voksen og flytter hjemmefra, så er der faste udgifter og de unge, der netop har forstået det hjemmefra, har også en meget bedre mulighed for at klare sig bedre, når de selv skal klare det hele.
Mit forslag er, at hun har en konto, som der bliver overført et fast beløb til hver måned, og meget gerne en opsparingskonto, spærret i f.eks to eller tre år afhængigt af, hvad hun nu har tænkt sig mht. flytte hjemmefra, uddannelse osv... Den giver i øvrigt også en bedre rente. Og så har hun en anden konto, som hun kan hæve på efter behov, hvor hun sætter et andet nærmere fastlagt beløb til side, så hun f.eks. kan spare op til de der støvler til 3.000,- eller hvad hun nu drømmer om. Til sidst en tredje konto til sine daglige fornødenheder. Ja, ganske enkelt det gamle ”cigarkasseprincip”. :-)
Jeg synes egentlig, det er en god ting for de unge, at have lidt penge på lommen i de sorgløse år, hvor der skal være plads til ”tant og fjas”. Hun skal også mærke, at det betaler sig at arbejde, måske endda nogle gange lidt ekstra. Det vil garanteret motivere hende til at passe og gennemføre en eventuel senere uddannelse.
Selvfølgelig vil din eksmand have den holdning, du beskriver, for han vil jo tro, at den betaling er til dig; derfor er det nok bedre, at du taler tingene grundigt igennem med din datter, der jo naturligvis så kan fortælle sin far om det.
Når hun bliver 18 bortfalder alle bidrag jo, og så er spørgsmålet, om hun så skal betale hjemme, for at du kan få din økonomi til at hænge sammen, eller om du har muligheden for at gøre lidt med den glædelige overraskelse der, for der kan du med al rimelighed godt forvente betaling, hvis hun selv tjener penge.
Jeg håber, du kunne bruge lidt af disse tanker.
Tak for input.
Opsparingen skal først i gang når den første rigtige løn kommer. Og jeg har selv tænkt på det vanskelige i modellen med at opkræve husleje for så senere at give hende pengene tilbage. For det er helt klart, som du skriver, at hendes far vil tro, at pengene går i lommen på mig, og desværre er vores forhold gået hen og blevet så anstrengt, at jeg ikke kan få en fornuftig dialog med ham om disse ting. Og hun har selv en plan om at spare op, som jeg jo egentlig også gerne vil anerkende og støtte, så længe pengene ikke bliver brugt på fest og ballade 3 måneder senere.
Og jeg har faktisk fået taget hul på snakken med hende om opsparing, og sagt, at jeg vil følge med i, at det så også bliver gjort. Åh, jeg lyder allerede mistænksom, men hun accepterede.
Ideen med en låst konto et par år kunne være god, så pengene ikke står og frister for meget og renten måske kan blive lidt bedre. Tak for det :-).
Jeg er lige præcis bekymret for det du skriver om ikke at have kendt til faste udgifter, når man en dag skal stå på egne ben. Er man først vant til at have mange penge mellem hænder, så er det svært at skrue forbruget ned når man f.eks skal i gang med uddannelse, og lysten til at låne penge for at opretholde forbruget, er nærliggende. Det er dét jeg gerne vil forebygge.
Og jeg er i øvrigt enig i, at de unge skal kunne se fidusen i at arbejde, så der skal selvfølgelig være en sjat penge til at have det sjovt for. Men hun er indstillet på at overtage udgifterne til togkort, mobiltelefon og andre fornødenheder fra nu af. Samt, selvfølgelig, det meste af tøjbudgettet.
Jeg var blot i tvivl om, hvorvidt jeg gjorde hende en bjørntjeneste ved ikke at betale husleje. Samtlige af mine kolleger har undret sig meget over, at jeg ikke har sat det som et klart krav allerede. Men jeg synes altså der er flere modeller, bare hun ender ud med at forstå, at indtægter og udgifter skal være nogenlunde afbalancerede ift hinanden.
Tak for svar :-)
Jeg er i dag mor til voksne piger, og jeg kan godt huske at min mand og jeg også drøftede, om de skulle betale lidt for at bo hjemme, dengang de havde arbejde og gik i gymnasiet.
Min tanke var som jeres, de skulle jo også lære, at der var noget, der hed udgifter, men min mand var af en anden holdning, at nu skulle de nyde deres ungdom med lidt penge mellem hænderne, passe deres skole, fritidsinteresser og venner. Og dette blev vi så enige om.
Jeg synes, I begge har skrevet nogle gode indlæg her, og hvis din datter Pearl tjener rigtig mange penge, så skal de også lære at spare op. På hvilken måde er jo en anden sag, men det Lotte foreslår, kan jeg mene er en god ide. Vores piger havde ikke så meget job at de tjente de store penge, så her er en forskel.
De boede begge hjemme til de var ca. 20 og 21 år, og på dette tidspunkt tjente de noget mere, men da de begge gerne ville ud og rejse og selv sparede op frivilligt, blev det fortsat at de ikke betalte spor hjemme.
Forkælelse vil nogle sige, og at gøre dem en bjørnetjeneste vil andre mene, men begge mine piger er i dag fornuftige omkring pengesager. De er begge i faste forhold har rejst meget og har gode uddannelser og har gode job, og de er super gode til at administrere deres penge.
Det jeg vil med mit indlæg, er at fortælle at vi kan godt få nogle fornuftige unge, der godt kan stå på egne ben når de skal, uden at de har lært det ved at betale hjemme.
God dag til jer begge:-)
Hilsen Sofie.
Tak for dit svar. Det er dejligt at høre forskellige vinkler. En af mine nære veninder argumenterede med samme synspunkter, hun havde heller ikke betalt hjemme, selvom hun tjente ganske godt en periode. Og jeg ved, at hun er meget fornuftig og ansvarlig med penge i dag.
Måske er det også til dels betinget af hvilken type man er.
Jeg er selv blevet fornuftig med tiden, men husker ikke mig selv som fornuftig og planlæggende som yngre.
Jeg har imidlertid fundet en måde at inspirere hende til at gøre noget ud af opsaringen, nemlig, at hver gang hun indsætter f.eks 2000 på opsaringen, supplerer jeg med nogle hundrede kroner oveni. Det kan forhåbentlig give hende et startgrundlag at komme videre på om et par år. Men aftalen skal så stadig være, at pengene skal gå til indskud på lejlighed eller bøger til studie e.l, som økonomisk er store poster, når man er ung.
Så jeg er spændt på, om der på den måde kan gå lidt sport i opsparingen :-)