Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

hjælp mange tanker

Redigeret 15 september, 2009, 01:38 i Endometriose
hej jeg er en ung pige på 19 år.

jeg har endometriose, fik det af vide i maj, og er lige bliven opr. da jeg har mange smerter.

men mit spørgsmål er, om der er nogle der kan fortælle mig, hvordan de kan slippe den tanke med at man er usikker på om man kan få børn?

da jeg tænker næsten hver dag på det, da jeg virkelig ønsker at få børn.
eller er der nogle der har haft det sådan?

Kommentarer

  • Hej

    Jeg tror det er noget langt de fleste med endometriose bruger meget tid på at tænke over. Jeg fik konstateret endometriose for fire år siden lige inden min 21 års fødselsdag, og brugte meget tid på at tænke over at jeg nok ikke ville kunne få børn. Det er stadig noget jeg spekulerer meget over, specielt nu hvor mine flere af mine venner begynder at blive forældre eller prøver på det.

    Det der har hjulpet og hjælper mig, det er at tænke på hvor meget man kan komme til at holde af små børn ved bare at have kendt dem i få timer, og på at hvis jeg kommer til at skulle adoptere så vil det bånd som jeg kommer til at få til mit barn være lige så betydningsfuldt som det ville være hvis jeg fik et biologisk barn. Jeg har muligheden for at give et barn, som måske ikke har andre chancer, en tryg og kærlig opvækst og være en god mor for det barn lige gyldigt hvad.

    Jeg tror ikke mine mange tanker om barnløshed kommer til at forsvinde før jeg står med mit barn i armene, hvor det barn kommer fra ved jeg ikke, men jeg ved det kommer.

    Håber det hjalp
  • Hej

    Jeg er en pige på 26 år der fik konstateret endometriose (endo) for en del år tilbage. Jeg har dog højst sandsynligt haft sygdommen siden 1. mens. Jeg er blevet opereret 2 gange og går pt. til behandling/kontrol på Glostrup.

    Mht. til graviditet bliver over halvdelen af alle endo-patienter gravide helt uden problemer. Af den resterende del bliver langt de fleste gravide med hjælp. Denne hjælp kan spænde meget bredt. Der kan være tale en en operation eller barnløshedsbehandling såsom kunstig befrugtning og IVF. Det er en meget lille del af endo-patienter der bliver helt sterile og må opgive drømmen om biologiske børn. Som regel hænger sterilitet sammen med stor udbredelse af endo-væv og situationer hvor der er hårde "angreb" på livmoder, æggeledere og æggestokke. Men det er virkelig meget få at der er tale om.

    Det er også super vigtigt at man tænker positivt omkring det, selvom det er super svært. Men psyken spiller rigtig meget ind. Hvis man konstant går og tænker at man aldrig bliver gravid, så er der altså ret stor sandsynlighed for at dette ikke sker. Derfor ses det også at folk bliver naturligt gravide efter adoption, fordi at de pludeslug slipper alle tankerne og bekymringerne. Det er lidt det samme som hvis man hele tiden fokuserer på hvor ondt man vil få, så er det også ret sikker at dette sker.

    Så mit eneste råd er at tvinge dig selv til at tænke positivt, og at det trods alt lykkedes langt de fleste at få biologiske børn, på den ene eller anden måde.

    Såfremt du bor på Sjælland kan jeg opfordrer dig til at holde øje med hvornår Glostup holder informationsmøde i samarbejde med endometriose-foreningen igen - Jeg har selv været til de 2 der har været indenfor de sidste 3 år, og de har været super gode (man skal ikke være medlem for at deltage, og pårørende er også velkomne). Endometriose-foreningens hjemmeside er endo.dk - og her er der en masse god information. Tilmelder man sig foreningen er der også adgang til en masse ekstramateriale ligesom der bliver udsendt nyhedsbreve - der er også støttegruppper rundt omkring i landet. Ellers ved jeg at der på jubii-debatten også er en støttetråd (under sundhed) hvor man kan komme i kontakt med andre med endometriose, og hvor man kan dele sine erfaringer og få støtte fra de andre (jeg er selv derinde en gang i mellem).

    Håber at du kunne bruge dette til noget
Log in eller Registrér for at kommentere.