Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Akut divertikulitis

lotte123lotte123
Redigeret 7 september, 2009, 09:37 i Åben debat om mave-tarmproblemer
Kom hjem fra ferie for en god uge siden med en uhagelig blærebetændelse, som jeg efter nogle dage fik en penicillinkur mod, og det lader til at virke fint, men jeg har været sløj hele ugen med influenzasymptomer - ondt i maven, hovedet, halsen, kvalme, svimmelhed, men uden feber. I min ferie har jeg haft det fint, og vi var "kun" i det sydlige Tyskland, så jeg formoder ikke, der på den måde skulle være problemer med eventuelle bakteriefyldte madvarer.

Men så i går tog mavesmerterne over, og her til morgen, hvor der så også var en snert feber, måtte jeg igen kontakte lægen, hvor det blev konstateret, at jeg med overvejende sandsynlighed har divertikulitis.Mine infektionstal var "pænt" forhøjede. Fik en ny og bredspektret penicillin, som jeg så er begyndt på i dag. Smerterne har i eftermiddag tiltaget ret voldsomt og jeg ringede lige igen for at høre, om jeg måtte tage noget let smertestillende, nogle Pinex, og det måtte jeg godt. I skrivende stund har jeg det nogenlunde, men frygter da lidt at Pinex holder op med at virke. Har fået at vide, at hvis jeg får det mærkbart værre, så skal jeg indlægges, hvilket jeg naturligvis gerne vil undgå, så jeg vil givet "trække den i ørerne " så længe som overhovedet muligt.

Jeg har læst en debat her på siden, hvor jeg mere har fået indtrykket af, at det er noget, der opstår langsomt, men her er det ret så akut, og det er mange, mange år siden jeg har haft mavevrøvl, tyktarmskatar og den slags. men ellers finder jeg, det er en rystende debat, som ikke ligefrem gør mig i bedre humør; det lader til at være en grim og langvarig omgang, men spørgsmålet er, om der er forskel, når det - som hos mig - er en akut opstået lidelse?

Er der nogen, der har erfaringer med dette? Er der f.eks. noget. der vil være godt at spise - ja, ikke fordi jeg har nogen appetit, men noget skal der vel ned. Min mave fungerer i øvrigt upåklageligt, så det hele er i nogen grad kommet bag på mig.

Kommentarer

  • Kære Lotte

    Jeg tror at din blærebetændelse hænger sammen med divertikulitis, har læst det et sted. Jeg har selv fået konstateret divertikler i min tyktarm for mange år siden. Hos dig er der så gået betændelse i dem.

    Havde i sidste uge smerter i den venstre side af min tyktarm i nogle dage, og derefter blod i afføringen. Har været ved læge og har fået en henvisning til en speciallæge i mave og tarmsygdomme. Min læge mente at mit problem var på grund af divertikler. Men jeg har ikke haft feber eller kvalme. Jeg er selv rystende nervøs for, at det skal være noget alvorlig, men det mente min læge ikke.

    Jeg har ikke nogen gode råd andet end at vi skal spise fiberrigt og huske at drikke rigeligt med vand. Du kan prøve at søge på divertikulitis og der kommer en del frem om netop denne sygdom.

    Ønsker dig god bedring og håber at du med penicillin har fået det bedre.

    Hilsen Sofie
  • Kære Sofie,

    Tak for din søde tilbagemelding, især finder jeg det interessant, at der evt. kan være forbindelse til blærebetændelse - det nævnte min læge ikke noget om, og "selvfølgelig" holder hun fri i dag, så jeg kan kun få kontakt til en, der ikke kender mig, hvilket vil betyde indlæggelse. Jeg håber din lidelse er af forbigående karakter - bedste tanker her fra.

    Desværre har jeg ikke fået det bedre, kan holde smerterne nogenlunde "stangen" med pinex, så jeg i det mindste kan bevæge mig lidt, men jeg har det godt nok skidt. Jeg vil lige se tiden an lidt endnu, da jeg simpelt hen ikke magter at skulle på sygehuset, ganske enkelt fordi jeg er for dårlig; vittigheden med at det kræver et godt helbred at ligge på sygehus er desværre ikke nogen vittighed. Jeg prøvede sidste år at ligge til observation (for noget helt andet) - heldigvis kun et døgn, og hvis ikke jeg var udmattet inden, så var jeg det i hvert fald bagefter, ingen nattesøvn, ingen ro overhovedet, så observationen vil jeg egentlig godt selv klare herhjemme.

    Mit problem er, at jeg har fået at vide, at der kan gå hul på tarmen, og der således kan komme blødning i bughulen, og så er det en ret alvorlig sag, og selv om jeg bestemt har læst, hvad jeg kan om denne lidelse, så kan jeg ikke vurdere, hvornår "det er for galt", for selvfølgelig er det fornuftigt at komme ind, inden der evt. går hul.

    Men jeg ved godt, at især en bredspektret penicillin skal virke ret hurtigt, så jeg er nok nødt til at reagere enten i aften eller i morgen, hvis ikke jeg får det mærkbart bedre.

    Alle ideer for at undgå det sygehus modtages med glæde.
  • Kære Lotte,
    Jeg forstår så udemærket din ulyst til komme på hospitalet. Men hvis det med sikkerhed er diverticulitis du har, så vil de
    formentlig sætte dig i gang med en i.v antibiotikakur, der burde kunne foregå ambulant, hvis du altså orker at tage frem og tilbage til sygehuset 3 gange om dagen. Eller måske bare tage hjem og overnatte.

    Er det ikke at foretrække frem for at have det så skidt som du virker til at have det? Og det er dog bedre at reagere før tilstanden evt måtte blive forværret. Ingen siger den bliver det, men er risikoen værd at løbe??

    Der er ingen sammenhæng mellem diverticulitis og blærebetændelse.

    God bedring
  • Kære Pearl,

    Tak for din søde melding. Dog er jeg lidt forvirret, for jeg får jo i forvejen max antibiotika i bredspektret form, men det kan da være, jeg skulle have endnu mere; jeg ved ikke om der er noget, der hedder "overdosering" indenfor den slags.

    Jeg bilder mig ind, - forsøger at overbevise mig selv om - at jeg har det en anelse bedre lige nu, hvis jeg vel at mærke holder mig fuldstændig i ro; i hvert fald vil jeg se tiden an et par timer endnu; men hvis noget kan foregå ambulant, vil jeg til en hver tid foretrække det. Jeg vil dog nok ringe og få en snak med lægevagten vedr. hvor meget smertestillende, jeg må tage. Jeg er dog nok klar over, at hvis ikke jeg har det rimeligt i morgen, så er jeg nok nødt til at acceptere en indlæggelse. Jeg ved, at den penicillinform burde virke effektivt ret så hurtigt, nærmest som en slags "speed". :-)

    Er stadig interesseret, hvis nogen kan komme med bud til at holde sygehuset "fra døren".
  • Hej igen,
    Fordelen ved at få antibiotikaen direkte i blodbanen er, at du opnår en meget hurtig effekt, altså en høj stofkoncentration.
    Pillerne er længere tid om at blive optaget og pga nedbrydningen i leveren bliver stofkoncentrationen i blodet ikke nær så høj.
    Derfor er indgift direkte i blodbanen det eneste rigtige at gøre i en akut fase.

    Jeg synes bestemt ikke du skal udskyde den mulighed, hvis du stadig ikke har fået det bedre. Det er klart at foretrække at blive indlagt (evt ambulant) til antibiotikabehandling, i stedet for at udskyde det, og måske ende med akut operation.
    Det er ikke for at køre skræmmekampagne, sådan må du ikke forstå det! Men jeg undrer mig over din læges beslutning om at tabletbehandle dig, hvis du havde det rigtig skidt allerede da du kontaktede hende.
    Foruden de påvirkede infektionstal havde du vel også feber? Er du røntgenundersøgt for at få stillet den sikre diagnose, eller kender du symptomerne fra tidligere tilfælde?

    Jeg kan ikke sige andet end, at du ret sikkert vil være glad for din beslutning bagefter, hvis du bider i det sure æble og tager på hospitalet nu. Såfremt du altså stadig ikke har fået det markant bedre, end du har haft de sidste par dage.

    Held og lykke. Jeg håber at høre det går fremad inden længe :)
  • Kære,
    Jeg forstår dig til fulde, men heldigvis har jeg det vist en hel del bedre i dag, og bare lige for en sikkerheds skyld - det her skal ikke være en rettesnor for eventuelle andre læsere. Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at man lytter til sin egen krop og sine egne fornemmelser. Jeg har gerne ville have nogle gode råd, og dem siger jeg tak for, men jeg var nok klar over hvor grænsen måske gik. Dog kunne jeg jo have taget fejl, det ved jeg. Min datter talte også med store bogstaver til mig i telefonen i går. :-) Jeg kan/kunne bare ikke magte tanken om at skulle indlægges på - ja, jeg kalder det Hovedbanegården i myldretiden, jeg har prøvet det - så et hvert råd, der kunne gøre, at jeg selv kunne klare i hvert fald observationen her hjemme var velkomment, og jo - jeg ved da godt, at jeg ikke kan forvente mere end nogle råd, som jeg så selv måtte tage stilling til. :-)

    Der var dog taget en helt klar beslutning i går aftes; at hvis ikke jeg havde det mærkbart bedre her til morgen eller hvis ikke jeg kunne sove for det i nat, så ville lægevagten blive kontaktet, så jeg kunne blive indlagt. Min mand forhørte mig i går aftes om, hvad jeg havde taget af smertestillende i løbet af dagen osv., så han ville kunne give klar besked.

    Nu har jeg ikke haft tarmvrøvl siden jeg som helt ung havde noget tyktarmskartar, så det her er noget akut, og min læge sagde også, at jeg sikkert skulle have foretaget en kikkertundersøgelse. Jeg har jo simpelt hen ikke anet, jeg har divertikler, som der jo så er gået betændelse i.

    Som nævnt, jeg har det en hel del bedre i dag - men er da stadig ikke for frisk, så selvfølgelig er jeg stadig opmærksom på diverse signaler, og jeg har da også stadig smerter, så jeg har ikke tænkt mig at "springe rundt".

    Det har været rart lige at "tøffe" ind og følge lidt med her. Tak
  • Godt at høre, at det går i den bedre retning ;-)
  • Ja, det gjorde det så ikke. Smerterne tiltog, og lørdag aften tog vi ind til lægevagten, hvor jeg blev indlagt. Blev scannet søndag, og diagnosen var dog stadig rigtig nok. Jeg er blevet udskrevet i dag mandag, og har nu fået ekstra antibiotika til de næste 10 dage og skal nærmere undersøges om en månedstid, når der er faldet ro på det hele.

    Det her bare for lige at runde denne historie af.

    Ja, mavesmerter er godt nok noget diffust noget, og jeg er da glad for, at jeg blev grundigere undersøgt, selv om det foruroligede mig noget, at man indtil flere gange tilbød mig en form for smertestillende, som jeg udtrykkeligt havde gjort opmærksom på, at jeg med stor sandsynlighed ikke kan tåle. Det kan godt skræmme mig, hvis jeg en gang skulle blive så syg, at jeg ikke selv kan holde øje med, hvad jeg får, at jeg så kan risikere at få noget, som man har gjort opmærksom på, man ikke kan tåle.

    Man er vældig obs på, om man kan tåle penicillin, men hvad man ellers ikke kan tåle?? Ja.....
  • Kære Lotte

    Jeg er da ked af at høre at du måtte over lægevagten og indlægges. Men rart at du nu er blevet grundigt undersøgt og at man kom frem til den samme diagnose.

    Nu må du tage det stille og roligt og se at blive hurtig rask.

    Rigtig god bedring og pas godt på dig selv.

    Hilsen Sofie
  • Tusind tak, det var sødt.
Log in eller Registrér for at kommentere.