Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Stivhed i alle Musklerne.

13»

Kommentarer

  • Hej Persille

    Ja, det er virkelig strengt altid at have ondt, det kender jeg kun alt alt for godt. Jeg har haft kroniske smerter fra jeg var 24 år.

    Men dine smerter behøver ikke være leddegigt, faktisk er det nok temmelig usandsyneligt for leddegigt giver nemlig hævede led. Men man kan godt have ondt i leddene uden at de er hævede. Det har jeg også. Det er måske lidt gigt af en anden type, de fleste kender man slet ikke. -og det er egentligt også lige meget for behandlingen er den samme. Det kan også skyldes smertene muskler.

    Du skriver at du har problemer med ryggen. Og det betyder at du bruger dine muskler på en lidt anden måde end de er skabt til, så bliver de ømme og spændte. Og den slags kan umærkeligt brede sig til resten af kroppen, så man får ondt de mærkeligste steder.

    Det lyder til at du er i gode hænder med den fysioterapeut, men du kunne jo overveje noget massage. Det behøver ikke være dyrt. Jeg kender flere der har fået thai-massage til absolut rimelige priser og har været meget glade for det -de findes også uden "lumre" ydelser, men man skal selvfølgelig lige være sikker på hvilken slags klinik man går ind på ;-)

    Lidt gymnastik er også godt til at løsne op på spændte muskler, men du har sikkert fået nogle øvelser af din fysioterapeut. Man finder faktisk først ud af hvor påvirket man er af muskelsmerter, når man får en pause fra dem -det er virkelig skræmmende.

    Det er ikke sikkert at en gigtlæge vil give dig mere medicin, men han kan henvise til varmtvandbassin-træning, og det ved jeg mange gigtpatienter siger virker helt fantastisk.

    Det undrer mig slet ikke med din bror og hans medicin, den slags er jo arveligt. Husk at fortælle om din bror når du møder en ny læge, det burde få dem til at fatte at det er genetisk og ikke bare dig der er hysterisk. -Og husk æblerne.
  • Persille, det kan også være helt andre ting. Jeg har brugt oceaner af penge til fysser, træning, nye sko, ja så galt fik jeg at vide, at mine smerter var psykisk. Nej, jeg har gjort den erfaring, at smerterne er der (kommer senere) Det psykiske kommer af, at jeg havde/har ondt, meget ondt.
    I en alder af 64 år, bliver jeg sendt til en rheumatolog, som videresender mig til scanning.
    Så kom der syn for sagen.
    Jeg er født med en meget svag ryg, jeg har scoliose, modicforandringer, og værst af det hele spinalstenose, samt nogle andre ting, jeg ikke lige husker. Mit korsben er ikke vokset sammen, men det har vist ingen praktisk betydning.
    Jeg kunne næsten ikke gå. Lige fra jeg var helt ung, kneb det med at stå op i lang tid, eller gå for den sags skyld. Men jeg troede altså det kom fra mine fødder, så det var nok nye sko og kun gode sko.
    Jeg blev opereret for spinalstenose i jan. 2008.
    Derudover har jeg også problemer i nakken.
    Det er nu konstateret ved en ny scanning, hvor man scannede hele ryggen. Spinalstenose i nakken og i hele lænden igen. Jeg skal opereres igen for spinalstenose. Det glæder jeg mig til at få overstået. (Jeg har to gange oplevet, at jeg fik en træthedsfornemmelse i nakken, og derefter ingen kontrol havde med mine arme og hænder. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse)
    Men det giver smerter over det hele Persille. I øjeblikket kan jeg næsten ikke gå. Laver jeg noget for lang tid i min have, så mister jeg kontrollen, musklerne giver op, det føles som om ryggen og benene ingen kraft har.
    Jeg har oplevet at have smerter over det hele. Det lyder lidt fjollet, "for det kan man da ikke have", men det kan jeg opleve ind ind imellem.
    Jeg er glad for, at jeg ikke trods min alder, 68 år, ikke bare får at vide, "at det er alderen".
  • Hej begge to.

    Nej, jeg har ikke leddegigt, men jeg har en lille scoliose. Efter hvad jeg kan forstå på min fysioterapeut er der sket et slid, så nogle nerver er i klemme, eller noget i den retning. Det giver smerter i lænden, baller og i begge ben og fødder.
    Så de smerter er jeg klar over, hvor kommer fra. Men i resten af kroppen. tjae, !!!. Det er musklerne der gør ondt og ja, jeg kunne godt tænke mig den slags massage, men jeg er lidt nervøs, for det skulle jo ikke være "lumre" steder. Æblerne, jo dem har jeg masser af, jeg skal ikke have læger i nærheden, hvis jeg kan undgå dem.

    Linette, du har det vist værre end jeg. Jeg kan holde det ud, hvis jeg gør mine øvelser, men det var jo rarere at slippe for de smerter. De fylder for meget i "hovedet".
  • Jeg har klaret mig i mange år med varmtvandstræning, det lindrer og er utrolig dejligt. Det kan jeg varmt anbefale. Jeg går to gange om ugen, og har gjort det siden 1997.
    Spinalstenose er slidgigt der klemmer nerverne inde i rygmarvskanalen. Det giver nøjagtig de smerter du beskriver.
    Jeg har cd`en fra scanningen. Min ryg ser ikke godt ud. Ryghvirvlerne i lænden ligner væltede byggeklodser, de er trykket helt sammen Men det ved jeg, og selve ryggen kan man ikke gøre noget ved. Man kan kun lave plads til nerven/ nerverne inde i rygmarvskanalen. Det afhjælper mine gangproblemer. Jeg slipper ikke for smerterne i ryggen, men for smerterne i ballerne, benene og fødderne. Jeg glæder mig til igen, at mærke den frihed jeg oplevede ved sidste operation. Den indfandt sig allerede få timer efter operationen. Det er svært at forklare.
    Jeg døjer meget med velmenende mennesker, der kommer med gode råd. Mange tror det kan arbejdes væk.
    Jeg har forøvrigt også haft for lavt stofskifte. Jeg fik Eltroxin i flere år. Det har da normaliseret sig, og jeg får ikke medicin for det mere.
    Smerter havde jeg også den gang, men om det var stofskiftet - det ved jeg ikke. Jeg husker mere, at jeg var så træt, så træt.
  • http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/ ... ngbesvaer/

    Nu læste jeg om det, for du gjorde mig nysgerrig. Det lyder bestemt ikke rart. Det vil sige, jeg kan kun forvente det bliver værre.

    Jeg er også meget, meget træt. Jeg hæftede mig ved flere af de ting, der står om lavt stofskifte. Flere ting ligner, men jeg aner ikke om det kunne være sådan noget også. Men der står stivhed i alle musklerne i denne tråd og det fik min interesse, fordi det skal jeg love for, jeg har.

    Lægen, ha ha. Det eneste jeg har fået undersøgt var et røngentbillede på sygehuset og en skriftlig udtalelse, som jeg efterfølgende bad min læge om at få. Den har jeg så gemt i 10 år, hvor min fysioterapeut har forklaret mig, hvad det drejer sig om og hvorfor jeg har smerter. Hun har nu, for ganske nylig, givet mig nogle øvelser og anbefalet varmtvandssvømning.

    Jeg store idiot troede at lægen dengang ville have sagt, hvis der var noget galt. Mine smerter troede jeg bare var almindeligt, når man blev ældre og jeg skulle bide tænderne sammen. Det gjorde jeg så i mange år.
  • Man kan ikke se spinalstenose på røntgenbillede. Den læge der har skrevet artiklen du henviser til, er ham der opererede mig sidste gang.
    I dag er mine smerter "sindsyge", jeg kan stort set ikke noget.
    Det sygehus jeg var henvist til, gav mig en tid til 28. jan. næste år, og det var kun til forundersøgelse.
    Jeg har så bedt dem om, at sende det videre til det privathospital jeg kunne benytte. Det er Hamlet, og jeg har fået tid allerede 5.sept. og operation ca. en uge efter.
    Persille, der hvor jeg er tilknyttet en praktiserende læge, har de lavet om på tingene. Jeg har det bedst md, at have den samme læge. Men nu er det blevet til, at man har alle lægerne det pågældende sted.
    Jeg oplevede at få direkte skæld ud af en af "de gamle" læger. Han vidste ikke noget om min ryg, og jeg skulle bare acceptere smerterne. Jeg var knust.
    Nu har de altid unge praktikanter i konsultationen. Det er faktisk dem, der har hørt på mig, og sendt mig til rheumatologer, som så igen henviser til scanning og kirurger.
    Det gør ingen, bare for at gøre noget.
    Forøvrigt har begge rheumatologer nævnt i beskrivelsen, at jeg går til varmtvandstræning. Det er som om de lægger vægt på, at man selv gør noget, men de siger også, at varmtvandstræning er noget af det bedste for sådan en dårlig ryg som min.
    De skriver også at jeg spiller i to orkestre. Jeg tror det hjælper mig, at jeg ikke "bare" sidder her og har ondt.
    Det ene orkester er et militærorkester, det betyder at vi også har marchture. Det er sjovt og livgivende, men jeg kan ikke på nuværende deltage i marcher. Jeg må "nøjes" med, at passe på vores ting og sager, der hvor vi efter marchen skal give en standkoncert.
    Persille, bede din læge om en henvisning til en rheumatolog. Jeg har ikke fået ordineret medicin hos rhematologerne, hvis det er sådan noget du er nervøs for.
  • Kære Linette, tak for dine oplysninger. I øjeblikket kan jeg slet ikke overskue at henvende mig til min nye læge af forskellige årsager,
    men jeg vil have det i tankerne, hvis det bliver værre og bede om henvisning.
    Nu prøver jeg de øvelser o.s.v.

    Jeg føler med dig, for jeg ved hvor ondt mine smerte kan gøre. Jeg har lige haft tre uger, hvor det var slemt og du har det jo langt værre.
    Det er så forfærdeligt, når læger nærmest enten er hamrende ligeglade eller også bliver man betragtet mere eller mindre som en hypokonder.

    Jeg håber det hele vil gå godt for dig, så du kan få det bedre.

    Venlig hilsen.
Log in eller Registrér for at kommentere.