Indstillinger
Sex gør ondt?
Hej alle,
Jeg er en kvinde på 26 år som har et efterhånden betydeligt problem - sex gør altid ondt. Det har det gjort siden jeg var barn, og det ved jeg desværre alt om, eftersom jeg var offer for gentagne sexsuelle misbrug gennem en række år ...
Jeg var ikke sexuelt aktiv i mine teenageår som resultat, men selvom experimenter med mig selv stadig gjorde ondt, så troede jeg da ikke der var noget galt før jeg fik min første kæreste.
Jeg har altid bare bidt smerten i mig, fordi jeg på een eller anden måde håbede at det ville gå væk af sig selv, men det gjorde det selvfølgelig aldrig - jeg er fuldt ud i stand til at tilfredsstille mig selv med klit stimulation, og sex var altid blot for hans skyld, og fordi samværet og hans glæde altid har bragt mig en enorm tilfredsstillelse.
Nu har jeg så en kæreste som har gættet sandheden - fordi han siger jeg 'trækker mig lidt tilbage'; han er meget sexuelt aktiv og jeg har så set sandheden i øjnene at det bare ikke kan blive ved sådan her.
Jeg er meget øm dagen efter et samleje, og er nødt til at nægte ham at have sex hver dag.
Jeg har spekuleret meget over hvad der kan være galt - jeg bruger kun absolut kun tampon når jeg er ude og bade, fordi de også går ondt (langt mindre end samleje, dog) - det er ikke bare indtrængningen; det føles som om min skede er overfølsom og bare slet ikke er skabt til at der skal noget op i den.
Jeg har overvejet om jeg spænder for meget - det ville da være den logiske grund, hvis jeg har indlært mig selv at forbinde sex med smerte, men træning med at afslappe mig selv hjælper ikke noget.
Den eneste anden mulighed jeg kan se er at jeg er for snæver - men finder det usandsynligt .. det føles ikke som om det er mangel på plads der er problemet. Så jeg vil gerne vide hvad I brugere på Netdoktor mener om det? =(
Tilføjelse: Jeg har selvfølgelig prøvet glidecream, og det hjælper - lidt. Det mest smertefulde er indtrængningen, og det hjælper glidecreamen med, men det eliminere ikke smerterne helt.
Jeg er en kvinde på 26 år som har et efterhånden betydeligt problem - sex gør altid ondt. Det har det gjort siden jeg var barn, og det ved jeg desværre alt om, eftersom jeg var offer for gentagne sexsuelle misbrug gennem en række år ...
Jeg var ikke sexuelt aktiv i mine teenageår som resultat, men selvom experimenter med mig selv stadig gjorde ondt, så troede jeg da ikke der var noget galt før jeg fik min første kæreste.
Jeg har altid bare bidt smerten i mig, fordi jeg på een eller anden måde håbede at det ville gå væk af sig selv, men det gjorde det selvfølgelig aldrig - jeg er fuldt ud i stand til at tilfredsstille mig selv med klit stimulation, og sex var altid blot for hans skyld, og fordi samværet og hans glæde altid har bragt mig en enorm tilfredsstillelse.
Nu har jeg så en kæreste som har gættet sandheden - fordi han siger jeg 'trækker mig lidt tilbage'; han er meget sexuelt aktiv og jeg har så set sandheden i øjnene at det bare ikke kan blive ved sådan her.
Jeg er meget øm dagen efter et samleje, og er nødt til at nægte ham at have sex hver dag.
Jeg har spekuleret meget over hvad der kan være galt - jeg bruger kun absolut kun tampon når jeg er ude og bade, fordi de også går ondt (langt mindre end samleje, dog) - det er ikke bare indtrængningen; det føles som om min skede er overfølsom og bare slet ikke er skabt til at der skal noget op i den.
Jeg har overvejet om jeg spænder for meget - det ville da være den logiske grund, hvis jeg har indlært mig selv at forbinde sex med smerte, men træning med at afslappe mig selv hjælper ikke noget.
Den eneste anden mulighed jeg kan se er at jeg er for snæver - men finder det usandsynligt .. det føles ikke som om det er mangel på plads der er problemet. Så jeg vil gerne vide hvad I brugere på Netdoktor mener om det? =(
Tilføjelse: Jeg har selvfølgelig prøvet glidecream, og det hjælper - lidt. Det mest smertefulde er indtrængningen, og det hjælper glidecreamen med, men det eliminere ikke smerterne helt.
Kommentarer
Jeg vil ikke bevæge mig ud i lange forklaringer, blot anbefale dig at læse under emnet "Vulvodyni" her på debatten. Der tror jeg du kan finde historier som ligner din.
De bedste hilsner fra Anette
Jeg synes ikke det lyder som et underligt problem, tværtimod. Du beskriver selv årsagen: ”sexuelle misbrug som barn.”
Jeg synes mere det lyder som om du selv undervurderer, at du er blevet introduceret til sex på denne ubehagelige måde, og så skulle det egentlig være meget underligt at du nu kunne føle glæde ved det.
Det jeg er mest forbavset over, er, at du ikke passer lidt bedre på dig selv. Du skriver, at du bider smerten i dig, at du prøver med glidecreme, at du er nødt til at nægte ham sex hver dag. Jamen, hallo, det kan da ikke blive mere galt. Det er som om din krop bare skal have sex, uanset om din hjerne og fornuft fortæller dig det modsatte.
Ja, det er da et problem at være i et parforhold med en mand der holder meget af sex, og man så ikke føler at man kan give noget på den front. Men du får det i hvert tilfælde ikke en pind bedre af, bare at tvinge dig selv til at have sex. Det lyder som om du holder af din kæreste, men du må da på ingen måde sætte hans krop i forreste række, og tilsidesætte din egen.
Jeg tror da også at du spænder helt vildt, og det er da en lige så naturlig reaktion som hvis en vandskræk person bare bliver smidt i baljen. Vedkommende vil jo spænde helt vildt, og måske næsten gå i panik. Men i stedet for bare at tvinge en vandskræk person til at svømme på det dybe vand, må man arbejde med tilliden til vand, inde på det lave vand på en hyggelig måde på et vandskrækskursus. Langsomt, langsom, og kun når man selv synes man kan følge med, og føler sig tryg i vandet, går man videre med næste trin. Efter 1 år tør man måske svømme på det dybe, og kan slappe af.
Jeg nævner det med vandskræk, fordi jeg har set magien i at arbejde med tryghed og tillid, og at det virker (og kun virker) hvis den vandskrække person virkelig føler sig rolig og selv har lyst til projektet.
Og jeg synes ikke der er særlig stor forskel, uanset hvilken oplevelse man har haft meget dårlige erfaringer med. Du har haft virkelig dårlige erfaringer med sex, oven i købet som barn, så jeg synes virkelig du skulle unde dig selv at få noget hjælp med tankerne omkring det sexuelle, sådan at du begynder at have sex på dine egne præmisser og ikke andres. Og så du kan få begyndt, måske helt forfra, med at have sex på en ny måde, kun på dine præmisser. Når du kan tilfredsstille dig selv, er det et godt tegn på at du har lysten, og er på vej. Du skal blot være lige så selvisk når du har sex med en mand, så du kun gør ting du sexuelt synes er dejligt, og ikke som en købmandshandel for at få nærvær.
Jeg synes også du bør melde ærligt ud for din kæreste hvad det handler om, hvis han ikke ved det. Han skal da hjælpe dig igennem det her store problem, ved at respektere at du ikke har lyst, uanset om han så skal vente i måneder, inden du får lidt lyst. Og hvis I så ligger og kæler, og du alligevel ikke har lyst til samlejet, skal du da helt klart afbryde. Først når du holder op med at gøre ting du ikke har lyst til, kan du begynde at mærke den rigtige lyst. Hvis din kæreste ikke vil hjælpe dig og støtte dig igennem det her, synes jeg ærlig talt ikke han er dig værdig.
Hvis du ikke har fået bearbejdet dine sexuelle overgreb hos psykolog eller i en gruppe for sexuelt misbrugte, er det da på tide at du får gjort det. Jeg tror du vil blive overrasket over hvor forløsende det kan være at tale med andre piger i en gruppe, som har været udsat for det samme. Disse grupper plejer naturligvis også at tale om hvordan de så får deres sexliv til at fungere i deres voksne liv, og det er helt sikkert lige så forløsende at tale om. Nogle får oven i købet grinet en del, fordi det er en lettelse endelig at møde nogen der har haft de samme tanker om sex.
Du kunne selvfølgelig også være ramt af noget vaginisme/vulvodyni, altså en tilstand hvor man ufrivilligt spænder i musklerne, og hvor piger kan få ondt ved samleje, men jeg synes nu mere det lyder som om det er et psykisk ”problem” for dig, og ikke kun et fysisk. Kroppen og psyken hører jo altså tæt sammen, selv om vi altid prøver at skille det ad, for det er jo nu en gang lettere, hvis man lige kunne tage en pille, eller bruge noget glidecreme.
Hvis du heller ikke kan lide at bruge tampon, kunne det jo netop være, at du bare synes det er ubehageligt at have noget i skeden – og det er da næsten mere forståeligt end det modsatte, med dine oplevelser.
Vulvodyni'en kan man bliver undersøgt for hos en gynækolog, men sålænge du siger at du ikke rigtig har lyst til samleje, og ofrer dig på den måde du gør, burde du i hvert tilfælde få disse ting på plads først. Noget andet var, hvis du var helt vild for at have samleje, og var meget tændt på det, men blot havde smadder ondt, så ville jeg tro det var vulvodyni'en
Men hvis du synes du er lidt alene i verden med det her, så prøv at læse alle de mange svar inden på ”Sexlinien for unge” http://www.sexlinien.dk/
Du kan bare søge på ordet ”ondt”, og så vil de første 50 indlæg dukke op. Måske kan du også bruge nogle af deres svar, for det er dygtige medarbejdere fra Sex og Samfund der sidder og besvarer.
Held og lykke med det, og respektér nu dine egne grænser ...
Og læg så lige mærke til, at der også er mænd, der hellere vil høre sandheden og hjælpe med at løse problemet, end blot at blive spist at med sex, som om det var mandens ret.
Mvh Pete (yep, that's right, a man)
Mange tak for din henvisning Anette - og tusind tak tak til dig for dine råd og dit synspunkt, Pete :-)
Til Pete: Du gav mig en del at tænke over og åbnede mine øjne for at jeg faktisk har set sex som en nødvendighed i forholdet, og betragtet mit problem som en 'defekt' som kæresten ikke skulle føle ængstelse over unødigt - men problemet skal løses, og nu håber jeg så bare at det faktisk viser sig at være en fysisk ting.
Jeg er IKKE god til at åbne mig op overfor andre, og et psykisk problem vil være langt sværere at løse :-/ Men jeg har altså den sødeste kæreste, og jeg er sikker på at han vil forstå og hjælpe mig; vi vil jo trods alt gerne have den samme ting - et velfungerende sexliv ;-)
Så en snak med lægen er det første skridt!
Knus,
Sirius