Til mænd med samkvem med deres børn
Kære mænd.
Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig, jeg ved godt at dette er et forum for mænd og netop derfor går jeg til jer.
Min kæreste har en datter på 2½ år, og hun er en engel.
Men moderen derimod er en .... og laver ikke andet end problemer for min kæreste og jeg hvad der angår barnet.
Jeg har prøvet at søge informationer omkring samkvem, regler omkring det, børnebidrag osv. men har ikke rigtig kunne få besvaret de spørgsmål jeg har.
- Meningen med samkvem eller samvær er så faderen har ret til at se sit barn, og ikke en pligt. Hvad hvis faderen er forhindret i at have barnet i sin weekend og giver besked til moderen( som bliver stiktosset over det), hvordan står faderen i denne situation? Er det hans ansvar at finde en pasningsordning andetsteds eller moderens problem at barnet ikke kan være hos sin far?
- Hvor meget må moderen gå ind og blande sig når faderen har barnet i sin weekend? (Moderen til min kærestes datter, så helst at vi satte kamera op overalt så hun kan følge os i hvad vi gør, siger, giver hende på af tøj, giver hende mad osv.)
Det er bare noget af det jeg har på hjertet, men jeg vil i det hele taget bare gerne vide hvordan kæreste står, for nu har der ikke været andet end problemer med moderen det sidste år hvor samkvemmet har stået på og det er ærligt ved at dræne os for energi og vi ved snart ikke hvilket ben vi skal stå på mere. De har fælles forældremyndighed, men min kæreste er desværre ved at miste modet og overvejer at smide håndklædet i ringen og lade hans datter tage kontakt til ham når hun bliver ældre.
Det skal måske lige tilføjes omkring moderen at;
- Hun er flyttet sammen med en ny kæreste (nr.4 indenfor 2 år) i et kolonihavehus, hvor de skal bo 2 voksne og 4 børn.
- Hun har omtalt for næsten alle venner og bekendte at min kæreste er en dårlig far, der ikke behandler sin datter ordenligt og at der altid ligner et bombet ... når pigen er her.
- At hun efter at være flyttet fra byen har sendt "spioner" ud for at holde øje med min kæreste og jeg, hvad vi laver når vi ikke har den lille, og når vi har hende.
Jeg håber virkelig at der er nogen der kan hjælpe mig, for ellers er jeg bange for at han opgiver
Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig, jeg ved godt at dette er et forum for mænd og netop derfor går jeg til jer.
Min kæreste har en datter på 2½ år, og hun er en engel.
Men moderen derimod er en .... og laver ikke andet end problemer for min kæreste og jeg hvad der angår barnet.
Jeg har prøvet at søge informationer omkring samkvem, regler omkring det, børnebidrag osv. men har ikke rigtig kunne få besvaret de spørgsmål jeg har.
- Meningen med samkvem eller samvær er så faderen har ret til at se sit barn, og ikke en pligt. Hvad hvis faderen er forhindret i at have barnet i sin weekend og giver besked til moderen( som bliver stiktosset over det), hvordan står faderen i denne situation? Er det hans ansvar at finde en pasningsordning andetsteds eller moderens problem at barnet ikke kan være hos sin far?
- Hvor meget må moderen gå ind og blande sig når faderen har barnet i sin weekend? (Moderen til min kærestes datter, så helst at vi satte kamera op overalt så hun kan følge os i hvad vi gør, siger, giver hende på af tøj, giver hende mad osv.)
Det er bare noget af det jeg har på hjertet, men jeg vil i det hele taget bare gerne vide hvordan kæreste står, for nu har der ikke været andet end problemer med moderen det sidste år hvor samkvemmet har stået på og det er ærligt ved at dræne os for energi og vi ved snart ikke hvilket ben vi skal stå på mere. De har fælles forældremyndighed, men min kæreste er desværre ved at miste modet og overvejer at smide håndklædet i ringen og lade hans datter tage kontakt til ham når hun bliver ældre.
Det skal måske lige tilføjes omkring moderen at;
- Hun er flyttet sammen med en ny kæreste (nr.4 indenfor 2 år) i et kolonihavehus, hvor de skal bo 2 voksne og 4 børn.
- Hun har omtalt for næsten alle venner og bekendte at min kæreste er en dårlig far, der ikke behandler sin datter ordenligt og at der altid ligner et bombet ... når pigen er her.
- At hun efter at være flyttet fra byen har sendt "spioner" ud for at holde øje med min kæreste og jeg, hvad vi laver når vi ikke har den lille, og når vi har hende.
Jeg håber virkelig at der er nogen der kan hjælpe mig, for ellers er jeg bange for at han opgiver
Kommentarer
Øv-Øv....det er en rigtig møg-situation du og din kæreste står i....MEN der er heldigvis en del regler, skrevne og uskrevne på området.
Jeg kender ikke dem alle sammen, men anbefaler at I kigger på hjemmesiden foreningenfar.dk.
Selv kender jeg situation fra begge sider, da jeg selv er weekend-far.....og selvfølgelig derfor også har datet kvinder på "den anden side". Desværre lader det til, at jeres oplevelse ikke er ualmindelig, - men det betyder ikke, at I skal lade jer intimidere af den grund.
Som udgangspunkt er fars samvær fars - og kun hans. Det betyder at så længe samværet ikke indebærer misrøgt, lovbrud eller lignende, har faren krav på samvær uden indblanding fra moderen. (det gælder naturligvis også den anden vej......hvis I har mistanke om, at barnets tarv ikke imødekommes hos moren, har I både ret og PLIGT til at agere) Lige præcis det punkt kan være rigtigt svært for moren at acceptere /anerkende og særligt beskyttende mødre vil i en vis udstrækning forsøge at ekspandere deres indflydelse til også at omfatte samvær uden for hjemmet.
Med hensyn til aflysning af samvær, kommer det i høj grad an på, hvad man aftaler sig frem til. Jeg syntes, at I skal passe på ikke at aflyse for meget, da det kan sende et signal om, at I ikke tager samværet alvorligt. Det bedste er, i mine øjne, at I aftaler med moderen, om hun ønsker, at I arrangerer pasning eller om hun vil have barnet, når I aflyser.
Jeg kan desværre ikke huske alle dine tvivlsspørgsmål (kan ikke se dem mens jeg skriver), men du er velkommen til at skrive på min mail monadoe@mail.dk.
Til sidst skal jeg bare lige fortælle, at jeg selv har haft familiecentret i kommunen involveret. De er mægtigt gode til at tale med barnet og ud fra den samtale, at tage forældrerne med ind i en løsning. Fordelen er, at en udenforstående kan belyse uoverensstemmelserne og hjælpe med løsninger, som tilgodeser begge parter - uden at det ender i følelsesladede diskussioner.
Jeg håber, at jeg har bragt jer lidt nærmere en løsning, - og ønsker jer (og barnet) det allerbedste.