Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Fødsel eller kejsersnit ved LS?

Redigeret 15 august, 2016, 08:38 i Lichen Sclerosus
Jeg er en 28-årig kvinde, der for flere år siden fik konstateret LS. Jeg har to gange ved operation fået åbnet området omkring klitoris - hvorefter det desværre er vokset delvist sammen igen. Jeg har i de seneste to år oplevet en bedring i tilstanden; jeg har ikke længere daglig kløe og behøver ikke smøre mig regelmæssigt - men jeg får fortsat let sår og sprækninger, når min kæreste og jeg er sammen.
Jeg er nu i syv sind, eftersom jeg er gravid med termin d.13. oktober og ikke ved, om jeg skal vove at føde normalt eller bør bede om kejsersnit? Jeg spekulerer på, om jeg ved en vaginal fødsel vil kunne udvide mig som jeg skal; og deraf om barnet vil få svært ved at komme ud (risiko for barnet), eller om jeg vil sprække voldsomt, danne meget arvæv og siden forværre sygdommens tilstand?
Min læge ved ikke meget om sygdommen, og min gynækolog vil ikke rådgive mig omkring valg af fødselsform. Jeg håber derfor, at der måske er nogle i dette LS-forum, som har erfaringer med LS i forhold til fødsel eller kejsersnit, og som vil give lidt information eller et godt råd?
På forhånd mange tak.
Den bekymrede.

Kommentarer

  • Tillykke med graviditeten.

    Jeg har født 2 børn ved almindelig vaginal fødsel.

    Den første gang for 7 år siden vidste jeg ikke, at jeg havde LS. Mit ve-forløb og fødsel gik hurtigt for en førstegangsfødende. Jeg havde veer i ca. 8 timer og fødte på 40 minutter! Om det var min LS eller det meget hurtige fødselsforløb ved jeg ikke, men jeg bristede hele vejen og fik en Spincter Ruptur som det vist hedder. Blev ved et tilfælde syet efter fødslen i fuld narkose af Knud Damsgaard, så jeg har været i kyndige hænder. Havde en lille bristning på den ene syning, men intet af betydning. Kunne have sex igen efter ca. 2 måneder og har aldrig haft gener eller mén af det. Har også hele tiden kunnet holde på urin og afføring.

    Ved min anden fødsel for snart 4 år siden vidste jeg heller ikke, at jeg havde LS, men på grund af min Spincter Ruptur ved første fødsel frarådede man mig en almindelig fødsel og anbefalede i stedet et kejsersnit. Dét turde jeg ikke, så i samråd med min jordemoder og min svigerinde (som også er jordemoder og har skrevet speciale om Spincter Ruptur) valgte jeg at føde vaginalt på eget ansvar. Dét har jeg aldrig fortrudt. Igen havde jeg et meget hurtigt fødselsforløb. Havde veer i 3-4 timer og presseveer i 3 kvarter. Jeg gispede mig gennem de første 20 minutters presseveer, da jeg blev nervøs for at briste igen, så selve fødslen tog reelt set ca. 25 min. Ved denne fødsel fik jeg et forebyggende klip og ingen bristninger. Dette klip blev syet og har holdt fint. Jeg har aldrig haft gener af min fødsel. Denne gang var min jordemoder (min svigerinde blev min jordemoder ved fødslen) jo opmærksom på risikoen for, at jeg kunne gå i stykker under fødslen, så vi havde forebygget med varme klude og en gispe-presse-gispe-presse fødsel, så barnet stille og roligt blev lirket ud. I 3. trimester havde jeg sørget for at smøre med e-vitaminrige olier (hvedekimsolie) dagligt, så huden var bedst muligt forberedt til fødslen. Om dette var årsagen til, at jeg ikke sprang, ved jeg af gode grunde ikke.

    For 1½ år siden fik jeg diagnosen LS og har sandsynligvis haft sygdommen siden teenageårene - jeg kan huske symptomer helt tilbage hertil. Nu skal jeg ikke have flere børn, men hvis jeg skulle, ville jeg stadig ikke være i tvivl: Jeg ville vælge en vaginal fødsel, da jeg simpelthen ikke "tør" et kejsersnit pga. risikoen for komplikationer hos barnet + jeg har penicilinallergi og ville dermed få problemer, hvis der kom infektion i operationsarret efter et kejsersnit. Jeg har dog heller ikke været opereret pga. forsnævringer fra min LS som dig, så jeg kan jo godt forstå din bekymring. Det undrer mig, at man ikke kan svare dig bedre på, om du er for snæver til en vaginal fødsel. Hvis du vælger at føde vaginalt, vil jeg kraftigt anbefale dig at smøre med e-vitamin olie fra nu af og frem til fødslen, så du forebygger + gør jordemoderen opmærksom på den øgede risiko for bristninger mv. De kan nogle håndgreb under fødslen, som hindrer sprængninger.

    Held og lykke med fødslen fra
    Suz.
  • Hej Lyne.

    Nu ved jeg ikke hvor slemt angrebet Suz er, men jeg må sige at jeg syntes det hun skriver er lige rosenrødt nok. Jeg ved godt at "det er så smukt at føde sit barn" og at "det er det mest fantastiske oplevelse", (noter venligst ironien) men er det virkelig risikoen værd?

    Jeg er 29, og er gravid med termin i slutningen af året. Jeg har i forvejen et barn som blev født vaginalt inden jeg vidste jeg havde LS. Jeg blev klippet og revnede lidt inde i skeden også, sygningen holdte ikke og min LS blev forværret i årene derefter, indtil jeg fik diagnosen og kom i behandling. Jeg har aldrig været opereret for min LS, men frygter det kommer engang i fremtiden.

    Jeg har heldigvis en gynækolog der ikke er bange for at give sin professionelle vurdering (som hun siger: " Jeg ved hvordan du ser ud og hvor slemt det er") Og hun har under hele forløbet gjort mig klart, at jeg selvfølgelig kan vælge at føde vaginalt, men hun fraråder mig det på det kraftigste.
    Nu er jeg så ung, at jeg ikke er villig til at risikerer mit fremtidige sexliv og livslyst for at "føde naturligt", så jeg har valgt kejsersnit.

    Jeg har læst en del om kejsersnit og er udemærket klar over at det ikke er optimalt, men tænk over hvordan dit liv kan blive fremover hvis du revner og flækker? Som jeg forstår det, så har du nu været igennem 2 operationer og har ikke nemt ved at dyrke sex pga. gener, og desværre så bliver det jo aldrig bedre, men er du villig til at gører det værre?

    Nu lyder jeg nok meget hård, men tro mig, jeg har selv gået med disse overvejelser om fødslen, men efter en god snak med min gynækolog blev jeg klar over hvad jeg risikerede og jeg ønsker virkelig ikke at du falder for en over-romantiseret idé om at en naturlig fødsel et det bedste. For hvem kender prisen, især når det kommer til os LS piger?: En eller anden mandelig oldtidsfund af en gynækolog eller jordmoderen som kun kan se fordelene ved en naturlig fødsel, Nej! Skynd dig at blive henvist til en gynækolog der ved hvad de taler om og som ikke er bange for at sige sin mening og som kan støtte dig til at tage det rigtige valg. Jeg er ikke læge og aner ikke hvordan din LS har det, men kan kun råde dig ud fra hvad du skriver og hvad jeg har oplevet, så opsøg en anden gynækolog, som er professionel og ved hvad LS drejer sig om.

    Jeg har skrevet til Anette, at hun meget gerne må oplyse min mail adresse og tlf nr til dig, så vi måske kan støtte hinanden igennem de næste måneder, hvis du ønsker det.

    Kærlig hilsen
    Laila.
  • Kære Laila og Lyne.

    Jeg er ked af, hvis mit indlæg forekommer jer meget rosenrødt, for det er absolut ikke tænkt sådan. Jeg giver min historie som eksempel på, at man kan være heldig, men som Laila så rigtigt skriver, kan man også være rigtig uheldig.

    Ved mine fødsler vidste jeg ikke, at jeg havde LS, så dér har mine overvejelser om vaginal fødsel eller kejsersnit alene gået på risikoen for at springe hele vejen igen med en sphincter ruptur med deraf følgende risici for ikke at kunne holde på vand og afføring contra risici for infektioner ved et kejsersnit + risici for barnet. Det er klart, at med LS inde i billedet, er der endnu flere risici at forholde sig til, især hvis man har været opereret for sygdommen.

    Jeg synes, det er vigtigt både at fortælle om de gode og de dårlige oplevelser - der er ikke noget, der er sort eller hvidt, og man kan ikke på forhånd stille resultatet af sine valg op. Derfor er man nødt til at overveje, hvorvidt man kan leve med konsekvenserne, hvis det går galt, hvis man ønsker at tage chancen for at det går godt.

    Knus og held og lykke med jeres graviditeter og fødsler fra
    Suz.
  • Jeg synes det er dilemma, når man står overfor sådan et valg. Man vil selvfølgelig altid have den bedste fødsel, både som mor, men barnet skal selvfølgelig også have så uproblematisk fødsel som mulig.

    Jeg ved at de på min-barsel har skrevet en om emnet under deres fødsel artikler: http://min-barsel.dk/artikler/fodsel

    Jeg har selv fundet en del inspiration til mit barns fødsel (Som forresten gik rigtigt godt, her i foråret :) )

    Mvh,
    Henriette
Log in eller Registrér for at kommentere.